Her for mig i april måned.
Konfirmationstiden er over os...og vi skal have vores yngste konfirmeret, alle forberedelserne er igang - vi skal være hjemme. Heldigvis kender vi jo rumlen, så mangt og meget er klart og klargjort i god tid.
Der har så at sige ikke været tid til noget håndarbejde - det eneste jeg har fået lavet er disse to blomster som jeg skal have i håret imorgen søndag, hvor det er sønnens store dag.
Sønnen glæder sig meget og har bidraget overraskende meget i planlægningen- ikke at han ikke er blevet inddraget men mere de indput han har givet, hvor han har haft klare holdninger mm - skønt, når han interesserer sig for det.
Nå jeg må hellere komme videre med de sidste ting inden imorgen.... Der er lige lidt støvsugning, borddækning, strygetøj mm så er vi nemlig klar....
- og så forresten den dér famøse sangskjuler - som vi - ved hver eneste konfirmation ikke har kunnet få ideer til, førend den sidste dag...suk...