lørdag, maj 30, 2009

Så er det festival-tid...

Og igen undtagelse... jeg er med...igen som hjælper. Igår skulle jeg have min vagt - som lå sent, men jeg nåede at se denne gut her. Det var en helt super koncert... Jeg forstår godt at man kan få forbigående tinitus - men ved koncerten her, var det ikke pga musikken men alle pigerne der skreg vildt højt, som grise der skulle slagtes....og så slem var han da bestemt ikke...*G* Mads Langer hedder han, og spiller bl.a. denne her sang... og denne samt denne her- jeg hørte ham første gang i radioen i marts md - på baggrund af at han havde spillet i Odense og siden har jeg været facineret af hans stemme og teksterne... Teltet var stopfyldt til randen...en super musikalsk oplevelse synes jeg.
Senere mens jeg var på "job" spillede DAD - de kan noget... og de spillede noget længere end de skulle... og publikum nød det... Om jeg komme afsted mere i weekenden vides ikke pt., den færdige oplevelseskurv og det nystrikkede sjal, skal gives bort idag og imorgen er der også booked. Men måske søndag aften ved midnattide suser jeg dertil igen - da spille ZZ Top....men kun måske....

fredag, maj 29, 2009

Sjalet blev færdigt...

og gavekurven til oplevelser også...pakket fint ind...og selvfølgelig pakket ind før jeg fik taget billeder...Kurven indeholder picnictæppe, kaffekrus, vinglas, muscatvin, biscottis, chokolade, the og friskmalet kaffe samt servietter....
Shetland Triangle er som tidligere blevet rigtig flot... denne gang strikket i Mini Alpakka fra Sandes og forbruget har været 220 gram...Den virker faktisk lidt tung i det.
Det færdige mål er 95 x 186cm ca... jeg hæftede faktisk kun fire ender.... og de to kunne jeg have undgået, hvis jeg havde splejset dem, som de øvrige undervejs... Det er en metode jeg vil fortsætte med at bruge... Det fungerer fint og er meget let at gøre. Desuden ses nøgleskiftet ikke ved splejsning.
I formiddag skal sjalet presses - ellers holder det ikke helt faconen - i spidserne især. Om faconen holder efter en ny vask, tja, det ved jeg faktisk ikke. Jeg synes ikke at jeg kan trække spidserne så langt ud, som på bogens billede. Jeg har prøvet at lave en elastisk aflukningskant - om den er korrekt ved jeg ikke, men den fungerer - jeg strikker to m og lader 2m sidde på pinden som vil jeg strikke ny m i den, trækker den første m over den 2, og strikker derefter den m som jeg har ladt sidde på pinden og trækker m over. Jeg strikker faktisk 2 maske to gange... Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det, men jeg synes selv at kanten bliver lidt mere elastisk, samt lidt stærkere, ofte synes jeg at aflukningskanten kan virke skrøbelig ved træk.
Jeg mangler kun at sy et mærke i, at det er jeg som har strikket det...Så er gaven helt klar...


Farverne er ikke helt fine i kanten her - men den er en fin lysegrøn, en rigtig forårsfarve.

fredag, maj 22, 2009

Tænkeboksen arbejder stadig...

og her er lidt af det jeg har tænkt lidt på... efter ide fra bl.a. Frida...men det betyder at jeg skal ændre radikalt på opskriften.

Tankerne jeg har tænkt er:
at bærestykket strikkes efter opskriften, dog skal der være en god del forkortede rækker på rygdelen, for at bagstykket ikke sidder langt nede på ryggen.
at der strikkes striber på bærestykket i tilfældig orden med ca 2 pinde af hver farve - efter stribegenerator-udvælgelse...
at kropsdelen strikkes i paneler - nedefra og op, en farve ad gangen, hvor der så samles m op langs kanten, der strikkes med i næste panel, så der ikke er nogen sammensyning.
at kropsdel og bærestykke strikkes sammen, når det er færdigt.
at ærmerne bliver lidt længere - evt helt lange?

at der stadig skal isættes lynlås og kropsdelen skal være15 cm længere end den første Radiate jeg strikkede, og A-faconen vil så her være bedre.
Det kræver vist en gang matematik, men det er jo lidt af en udfordring som jeg tror jeg vil fange...så jeg ikke får ubehagelige overraskelser, som gør at den ikke kan blive færdig... Men fidusen er jo at de engelsksprogede opskrifter er så deltaljerede ned i mindste dele, at det ikke er så svært at redigere til. Er der mon noget jeg har overset?
Nå men mens jeg tænker videre må det sjal altså se at blive færdig... det skal snart bruges som gave...så fart på, frue...

onsdag, maj 20, 2009

Æv for den....

manden har smittet mig med hans snot-løbe-næse.... og hvor er det bare irriterende... jeg har idag været på arbejde og havde 3 ekstra timer, så nu er hovedet ihvertfald tungt og trænger bare til en rigtig varm toddy af en eller anden art - jeg er ligeglad hvilken - bare det virker....
Der er arbejdsdag de næste dage - men fridag lørdag hvor vi skal på weekendtur med kortspil-vennerne...
Strik bliver der vist ikke noget af iaften... jeg mangler kun 3-4 rapporter på det lysegrønne sjal og afslutningskanten...
Webstrikbrochen er nu betalt og jeg glæder mig til at modtage den....

mandag, maj 18, 2009

Ups....jeg er i tænkeboks...

efter jeg kom hjem fra en rigtig dejlig tur til Strik-In hos Lise, hvor jeg genså mange kendte ansigter. Der var også nye - for mig - som bestemt også var dejlige at møde. Det er ikke sidste gang jeg tager et smut over til Lise - hvis hun holder Strik-In en anden gang... men ellers ses vi jo til strikkefestivallen senere på året...

Tænkeboksen "består" af hvordan jeg skal lave næste udgave af en Radiate....med div. justeringer... jeg har en mængde blandede farver i Létt-Lopi som jeg - i tænkeboksen - overvejer om jeg skal splejse sammen i div. længder og så strikke som man nu strikker det store valmuesjal fra Seyfarth - med blandede farveskift... jeg ved jeg har garn nok til det... men vil det mon blive godt?
Lagret af Létt-Lopi siger 800gram - Der er ca 250g hvidt som vil være bundfarven...så er der efterflg. ca 160g rosa og omkr. 50 g af de resterende farver...Næste udgave bliver med lange ærmer, lidt længere og lidt mindre vidde....
Åh... jeg tænker lidt videre...har du forslag?

søndag, maj 17, 2009

Afgang om lidt...

med toget til Ringsted, der er strik-in hos Lise - det glæder jeg mig til... for Lise kom til Strik-In hos mig sidste år...og det var rigtig hyggeligt.
Rygsækken er pakket med strikketøj, frugt, mp3 og togbilletten ikke at forglemme...min nye trøje skal luftes...(jeg har sat navn i, så den kommer med hjem igen...*G*)

lørdag, maj 16, 2009

Nu med billeder...

Så er den fuldstændig færdig... og ligger nu efter en omgang "voldsom" håndvask og centrifugering, og tørrer i mit fyrrum. Den er bare blevet rigtig blød og lækker....sådan lidt "fluffy-agtig"
Faktaboksen siger:
Opskrift:
Radiate fra Knitty, Spring 2009 (gratis opskr.) største str.
Garn: Létt-Lopi fra Istex købt i Island (50g/100m)
Forbrug: 424gram (knap 9 ngl)
Pinde: 5 mm - brugte hurtigstrikkere.
Ændringer: Jeg har øget længden på bullen med knap 5 cm, og ærmerne er tilsvarende øget med ca 5 cm. Dertil kom jeg til at slå et par ekstra masker op under ærmerne..
Desuden har jeg undladt at strikke knaphulsrib og istedet syet lynlås i. Jeg er ikke så begejstret for knapper i trøjer - ikke til migselv ihvertfald...
Jeg kom også til at lukke 10m jævnt fordelt af da jeg skulle strikke kanten forneden, erfaringen sagde at det ellers ville kunne komme til at flane...
Bemærkninger: En meget let og enkel model at strikke, som virkelig er god fjernsynsstrik... Den er strikket oppefra og ned.
Men næste udgave, for det kommer der, bliver med nogle forkortede rækker på den øverste rygdel, da jeg synes at den er meget udringet i halsen. Desuden vil jeg strikke den et nr. mindre, da efter den er færdig, godt kunne være lidt mindre. Men udfra målene passer den fint - jep, jeg lavede faktisk en strikkeprøve og bestemte at den bare skulle passe...
Jeg har kun skullet hæfte ganske få ender - ved hvert nøgleskift, har jeg splejset enderne, og det har været ubetinget succes.
Hot Or Not: Absolut Hot Hot....


Den fine detalje med samlingen under ærmet. Ærmet strikkes frem og tilbage, og sys sammen.
Et "front-foto" bliver det ikke til, det blev ikke så godt... og jo, det regnede - derfor paraplyen...

fredag, maj 15, 2009

Jeg nåede det...

jeg er lige blevet færdig med Radiate, som jeg havde planlagt...den er nu syet sammen og klar til vaske og isyning af lynlås.... faktaboksen følger imorgen....samt billeder - jeg skal nemlig på arbejde her om en times tid....

fredag, maj 08, 2009

Kaffe hos gode venner

var en pludselig indskydelse her idag - gode venner som vi har haft i rigtig mange år... Det er et større landbrug de har, og hvad der ikke gennem årene har været af dyr på gården - er ikke værd at skrive hjem om... altså foruden køerne, som nu er sat ud. Nu er det kun markbrug - men også lige lidt heste - som så mange gange før, så er der igen i år små føl.... De er virkelig søde... se bare her... (klik på billederne og se dem i stor størrelse..)

Der har altid været plads til børnene - så legehuset blev lige undersøgt en gang til

Og lige et kig på landmandens "kravlegård" til barnebarnet....men det var nu mest for sjov....
Maskinparken er helt unik.... der er lidt for både store og små.... meget blev drøftet og studeret....
Og på landet hører en ganske stor have til - og her er det smukke Pigon-æbletræ fuldt af blomster...

På turen frem og tilbage blev "Radiate" længere, og det går bare hurtigt...et let og enkelt mønster.... ikke dårligt...

torsdag, maj 07, 2009

Sommertrøje på vej...

jeg har endelig efter at have været i tænkeboks i næsten to uger - og det er noget af en bedrift at være så længe i tænkeboks....: hvad skal jeg lave trøjen af .... hm hm.... skal jeg supplere med nyt garn eller hvad skal jeg .... hvilken farve.... ja, der var ikke tvivl, det blev uldgarn - det har hele tiden været tanken - og forleden kom jeg forbi mine kasser med garn - og så lå løsningen allerøverst... jeg havde 10 ngl. Lett Lopi i hvidt på lager, og efter lidt beregning mht løbelængde, så er jeg startet... og det på denne her.... jeg bytter blade med min mor, og i HV uge 17-09, er der også en rigtig sød model, som også kommer ind på arbejdslisten....

tirsdag, maj 05, 2009

Stof poser til strikketøj

har jeg lavet i dette stof.... men jeg fik ikke så mange poser ud af det bette stykke stof jeg købte i Vissenbjerg - jo disse to store (b:27 x h 37)og så en lille (b19xh22)til min mp3....og nu vil jeg gerne have fat i noget mere stof...
Ved køb af stoffet støttede man "Støt Brysterne" - men om jeg kan huske hvilken stand jeg købte det på, så derfor må jeg spørge:
Ved du hvor jeg kan købe mere af det?

mandag, maj 04, 2009

Æbleblomster og Skovens Dag

Se lige disse smukke Æbleblomster - de er faktisk en hel uge senere på den i forhold til 2 år siden hvor vi havde konfirmation sidste weekend i april.... Men de er altså så smukke, jeg kan tage mange mange billeder af dem.... - og så håber jeg at der kommer ligeså mange æbler som der har været blomster....
Lørdagen tilbragte vi hos gode venner - med dejlig aftensmad, snak og drengehygge - Søndagen blev tilbragt i Gødding Skov til Skovens Dag, med indvielse af ny Naturlegeplads, men den har vi besøgt før den blev helt færdig. Men her på Skovens Dag var det naturligvis det fjerneste hjørne af området, der trak. Der var hestevognskørsel, så vi snuppede en tur og stod af hvor der var træfældning. Drengene havde travlt med at save og bruge øksen på de stumper de havde savet af...

Det var ikke den ældste der havde det bedste tag på øksen, det var faktisk mindstemanden.... Han flækkede rigtig mange stykker i et hug - og som det ses herunder er den ikke så stor kævlen, men de der 4-5gange så lange, klarede han i et hug.... Storebroren var noget utilfreds med egen teknik.... så han prøvede til mange gange, men det var og blev mindstemanden, der havde teknikken...
Dagen idag bliver brugt på at sy strikkeposer - jeg fandt forleden noget stof i Vejle og ikke mindst noget ostelærred, som jeg bruger som foer i poserne. Det er så tyndt, at det ikke kommer til at virke klodset i poserne...
Lynlåsen til DockSoup'en til nevøen er indkøbt og jeg mangler kun lige at afkorte den, så den passer i længden. Jeg fandt nemlig en delbarlynlås til knap 20 kr, så kan jeg altså sagtens afkorte den selv...
Strikkeriet er ikke så meget igang, jeg har så meget andet jeg lige skal nå... hm hm...
DockSoup'en skal afleveres idag - har inviteret søster og børn med i badelandet her i nærheden... til stor jubel for hendes børn... men der er det vist ikke nødvendigt med en trøje på i det tropiske miljø... Nevøen skal snart starte i dagpleje, så han må jo hellere være retmæssigt påklædt!

fredag, maj 01, 2009

Stadig lige grebede...

af at lave telefonforbindelser - er drengene...
Nu er der snore tværs overalt næsten - alle bygninger har fået en "forbindelse...."
Fantastisk leg...
Igår havde mindstemanden savet et boldtræ ud af en kraftig plade - og savet et kosteskaft kortere (og det var ikke til en ny kost...hihi) - det var jo det runde boldtræ....det skulle medbringes i skole idag til leg i frikvarteret.
I sidste uge var han fornærmet i den grad, fordi jeg ikke lige ville købe det til ham... Men nu har han lavet det selv, sådan!
Jeg må idag se om jeg kan finde ½time til at strikke i, det har været sløjt med strikketiden den forløbne uge... jeg tror jeg trænger til en ½time...så kan shetland trianglen blive færdig...