onsdag, oktober 28, 2009

Nye fibre og dejligt besøg...

fik jeg idag - det var et skønt besøg.
Jeg var for 3 år siden i Island i praktik som en del af min uddannelse - og her boede jeg hos Maria og hendes børn. Det var 4 uforglemmelige uger....
Og idag var Maria og børn på besøg hos mig i forbindelse med deres ferie i DK. Det var en dejlig oplevelse. Hun medbragte garn - som jeg havde bestilt hos hende, der var så lige lidt ekstra med... Islandsk slik... især Noa Kropp's er lækre...og lakridsen...
Det er LettLopi-garn som er hjembragt - og farven lilla efter ønske fra en af pigerne, hun vil gerne have strikket denne lange sweater som ses i midten af billedet....så jeg må hellere komme igang...
Jeg har fået en Baktus færdig... et lækkert tørklæde, som har hængt om min hals siden det blev tørt....
Faktaboks - forkortet udgave:
Garn: Noro Silk Garden Lite købt på festivallen i Svendborg...
Forbrug: 112gram - str. ca 200x22cm - de 12gram er fra et ekstra ngl,
Pinde: 4,5mm
Hot or Not... : super Hot... et tørklæde som vil blive brugt flittigt vinteren over...
Her Maria og jeg....se lige hendes trøje, den er rigtig flot......Drengene hyggede sig med hendes piger, sproget - ja, børn finder jo ud af det, så det var ingen hindring.
Jeg har forresten en "farve-leg" hængende over hovedet om farven GUL - men åh, den er sørme svær, jeg har faktisk ikke meget gult i mit hjem, det er er minimalt, så jeg vil springe den over....

mandag, oktober 19, 2009

Ferien er ovre....

egentlig holdt jeg ikke ferie som sådan, der var nogle arbejdsdage indblandet. Men mand og børn hyggede sig herhjemme.
strikketøjet er blevet rørt - og jeg har gang i et par strømper til yngstemanden - jeg er ikke så vild med at strikke strømper, så to par på 3 uger, er vist stort....
Turen rundt om søen ved Højmosen...der var ingen deciderede stier, så det var mest hvor det lige passede at gå....


Ups - her var der lige to drenge der fandt et dejligt egetræ, som var klatrevenligt....

Lørdag var vi på besøg hos gode venner i Aale - og var ude i en højmose, som ligger i nærheden. Hvilken skøn natur... der var helt vindstille, solen skinnede og himlen var blå... hvilket skønt efterårsvejr...
Vi har aftalt at der skal besøges mange lignende steder -

søndag, oktober 18, 2009

Strikket kjole

Så blev kjolen færdig...
Faktaboks:
Model: Kjole med rundt bærestykke, garn og mønster købt her.
Str.: L
Garn: Navia Uno - 4 ngl iflg. opskriften, men jeg måtte ha fat i endnu et ngl. (heldigvis var der en webstrikker der havdet en rest...) strikket i dobbelt garn.
Pinde: No. 8 rundpind.
Forbrug: 218g.
Bemærkninger: God og let opskrift, velbeskrevet - ikke for megen overflødig tekst.
Uha, det var lidt af en gyser, for jeg kunne fornemme efter at ha fået ryg og ærmer færdige, at der ikke ville være garn nok, og da der ikke var mere i farven hos sælger, måtte jeg ty til Webstrikkerne, og der var en rest, som jeg fik brug for. Jeg brugte 18 g mere.
Ændringer: Umiddelbart ikke nogen, dog kom jeg til at strikke to p. rib mere på for- og bagstykket, samt en omg. mere inden indt. på første pind i glatstrikn. Dette burde ikke have indflydelse på det mgl. garn, for jeg mgl. garn til 20 pinde i bærestykket...men garnmanglen kan skyldes at jeg strikker noget løst på så tykke pinde.
HOT or NOT: uha, ved det ikke lige helt... synes ikke lige den er blevet helt som jeg havde forventet....men pt. ligger den til tørren, så en gang vask kan måske ændre synet.... Det har nok lidt at gøre med garnets kvalitet, ikke at Navia er dårlig. Det er første gang jeg strikker i garnet, men finder at det virker sådan lidt grumset eller hvordan det nu skal beskrives. Den er super med en bluse under, og er dejlig varm, så på den vis skal den nok blive brugt. Havde regnet med at den skulle bruges til et guldbryllup vi skal til i beg. af nov., men lad os nu se, hvad jeg bestemmer mig til. Bærestykkets mønster er enkelt og flot...Halskanten er meget fin, og den virker ikke til at ville blive ekstra vid. Sidder pænt over skuldrene. God pasform!

NOTE: Kjolen er tænkt brugt sammen med en kort sort nederdel, med smarte strømper til samt en evt. knaldrød eller lilla bluse under og evt. et par matchende sko/støvler til... jeg kunne aldrig finde på at udsætte mine omgivelser for en gang lårkort kjole....

Jeg fik fredag aften strikket meget på kjolen, så der manglede kun få omgange lørdag form. Fredag havde jeg besøg af Inge og Fru Brogaard - et impuls-strik-in - til hyggeaften med strikketøjet. Jeg havde kun den ene af drengene hjemme, og han ville ikke strikke (!) så var jeg jo nødt til at have selskab af nogle der ville... Ih, det var altså rigtig hyggeligt. Det må gentages. Tænk, Inge lærte mig noget nyt, noget omkr. aflukn. af masker i tåen på en strømpe, det så drabeligt ud med at få ført pindene ind i strømpen for så at strikke afslutningsmaskerne sammen fra indersiden, men det gav en flot afslutning på tåen... Nu er mindstemandens andet par strømper i fuld gang med at blive færdige, og metoden er afprøvet - med succes....Dejligt at lære noget nyt!!!

lørdag, oktober 10, 2009

Hvor er det irriterende....

at have set noget og så ikke eje det????
- Kender du det? - det sker altså her...engangimellem...og det bliver ved med at spøge, den opskrift, model eller det lækre garn, der er set....
I Svendborg var vi forbi denne lille skønne strikkebutik.... herinde hang der en meget flot kort kjole med rundt bærestykke.
Der blev snakket frem og tilbage om kjolen - skal/skal ikke. Hjemme igen blev kjolen altså ved med at spøge... så nu ejer jeg den - incl garn.... Den kommer på pindende engang her i ferien - måske allerede imorgen...det virker som hurtigstrik - p. 8 og dobb. tråd...
Jeg har ikke ferie i weekenden og i den kommende uge, men har dog en ekstra fridag imorgen søndag, hvor turen går til Vadehavet - hvor vi skal se Sort Sol - det er ihvertfald tanken.Og derfor skrælles pærer, der er hentet i haven, de skal "omsættes" til en lækker pærekage, som skal medbringes i vores kaffekurv imorgen.

- Ahm hm - kom forresten til at se at i min pose fra strikkefestivallen havde sneget sig tre ngl hvid lækker blødt alpakka... Det ene nøgle er smuttet nordpå til en, der ikke kom med iår.

torsdag, oktober 08, 2009

Strikkefestival 2009

Skønt garn var der at finde i Svendborg... - men ikke mindst dejligt samvær med andre ligesindede, som trængte til en weekend med fuld forståelse fra øvrige deltagere - fordybelse, inspiration, munterhed, henrykkelse og begejstring - over garn og strikketøj... Herover sidder Jane H, Bebiane og Anette....
Ruth holdt et yderst inspirerende og spændende foredrag om sit liv med strik... Tænk der var så stille i meget lang tid... næsten 2½ time - kun afbrudt af kort pause - at man kunne høre en knappenål falde... men selv om næsten alle sad og strikkede var det muligt at høre alt hvad Ruth fortalte.

Her et stemningsbillede fra fredag.... Der var optaget i alle sofahjørner/grupper - men altid plads til en til...

Jeg havde den fornøjelse at bo sammen med Bebiane - det var rigtig hyggeligt...Garnkøb... hm hm, lidt kom der da med hjem... en stor cone med 1 kg merino og 13 ngl Noro fra Lisette, 3 ngl alpakka, opskrifter fra Sanne B/Ruth og Navia-hæfter og pinde. Lørdag var vi nogle der gik en turné i Svendborg til strikkebutikkerne - og hos Strikkefeen så jeg en rigtig smuk kjole/tunika, som jeg efterflg. har måttet bestille, for den har rumsteret i mit hovede siden jeg så den... så den kommer en af dagene...

Jo, der var mange fristelser men jeg holdt mig - nogenlunde - på måtten...
Det bedste var dog gensynet og samværet med alle strikkere....der var mange nye med iår, det var bestemt ikke dårligt - så skabes der jo nye relationer.
- og fik jeg så strikket noget... hi hi ... ikke særlig meget... men lidt på flere ting.. og en hel drengestrømpe blev det til... og makkeren er færdig, og mindstesønnen er super tilfreds..