søndag, august 29, 2010

Arkorrektion...

For 1½år siden blev jeg opr. på halsen og fik dette fin ar... men det var ikke helet så pænt, huden omkring var meget irriteret, sensibel for berøring og det kløede og stak som med nåle i arret....
Lægen på sgh henviste mig til arkorrektion og dette fik jeg lavet i marts mdr i år, og har hele sommeren gået med fint plaster på, for at beskytte mod sollys... nu har jeg gået i næsten 1½ uge uden plaster, og det ser så fint og pænt ud...og det hverken klør eller er sensibel for berøring... 
Hvorfor det ikke blev pænt, ved jeg ikke, men nu ser det i det mindste meget pænere ud....
Jeg har strikket på livet løs de sidste mange dage... mønstret var ikke så svært, men lidt tungt arbejde at sidde med, nu gælder det forstykke og bagstykket... Ærmerne har jeg været så snu at klare først... Der skal en lille krave på... Jeg glæder mig til den bliver færdig - forhåbentlig i næste uge... 
Høsten kom helt i hus i sidste uge... det var godt, nu mangler vi bare at køre halm ind...(men bundterne er så store at det bliver med rendegraveren..)

onsdag, august 25, 2010

Så er jeg ved at være klar... og FO nr 17....

bøgerne, som  blev bestilt i juli måned, har fået "forbinding" på - ja, jeg passe på mine bøger...
Kompendiet købt og indbundet i klar folie, ringbindet ordnet med  faneblade, studieplan for hver uge med noter om læselektier og tilhørende papirer udskrevet fra internettet - så nu er jeg  helt klar til at starte på uddannelsens næste modul, som er tværfagligt...
Min faster kom med en opskrift først på sommeren på en Vinhøne som hun spurgte om jeg ville strikke for hende... Den blev ganske vellykket... Glemte helt i skyndingen, da den skulle aflev. at veje og notere forbruget.... men garnet var Tove-garn fra lagret...
Fornylig kom Interweave Knits Autum - her faldt jeg for  Cloisonné Jacket.... og er nu i fuld gang med den...i lækkert pladegarn.... 
UPS - jeg havde dog lige overset at jeg ikke havde nok af det gyldne/brune pladegarn, og en opringning til Uldgaarden, hjalp desværre ikkeså meget (det var jo så også knap 3 år siden det blev købt, ikk..) men efter graven i lagret, kom en brunlig nuance til verden - så nu er jeg i fuld gang med Fair Isle mønstret... de første omgange drillede gevaldigt, to frem og tre tilbage, sådan føltes det... men nu kører det ganske fint....
Egentlig skal den strikkes frem-og tilbage i FairIsle mønstret, men det gider jeg ikke ,så jeg har slået to m ekstra op, og strikker nu på rundpind hele vejen... den opklippede kant skjules nemlig af en ekstra kant, der strikkes på senere...det kan så undre hvorfor designeren ikke har gjort det samme som jeg, men det må hun om, jeg tager ihvertfald den lette måde...(for mig)...vrangmasker og to tråde - ikkenikkenej...

mandag, august 16, 2010

Forsinket udtrækning....

Men nu er det sket.... omend lidt forsinket, da ældstedatteren idag bedyrede at hun kedede sig, så hun vist hellere måtte få sig et strikketøj... - og sådan en besked er jo vigtig at følge op, ikke?
Hun har så leget lykkens gudinde for mig - lavet små sedler og skrevet navne og ønsker på - og udtrukket dem i flg. rækkefølge:
Udtrukket i flg. rækkefølge:
Pose nr. 1:  Merete
Pose nr. 2: Lisbeth
Pose nr. 3: Xanita
TILLYKKE
send mig en mail med Jeres postadr. og jeg fremsender poserne strakts...

Og ikke mindst tusind tak til alle Jer, som har lagt en kommentar....

lørdag, august 14, 2010

Give Away...

Jeg har nået 500 indlæg siden min blogs start tilbage i 2006....
Dette skal fejres
- så jeg vil udlodde disse strikke-/hækleposer eller bare småtingspose
 blandt de, som lægger en kommentar på dette indlæg.
Ingen andre krav...
jo, angiv hvilken af poserne der satses på....

Øverste billede: pose 1- pink: ca br: 26 x ca hø: 30 cm
pose 2 - rosa/brune nuancer
ca br: 26 x hø: 28cm
samt pose 3
ca br: 18cm x hø 21cm - minipose m Loralie Harries motiv.
Gældende for alle poser er at de er i bomuld, forede med tyndt ostelærred -og derved skjulte sømme, løbegang med fastsyet anoraksnor, så snoren ikke trækkes igennem.
 Ens på begge sider.

Udtrækningen af de heldige sker Mandag - den 16.8 kl. 12....

torsdag, august 12, 2010

Lææækkkkre muffins...


uhmmm de er lækre... opskriften er fundet hos hende her.... men egentlig havde jeg fundet Muffinsbogen hos Netto for nylig - men denne opskrift slår tidligere muffins her hos mig... nu er den nye skrevet ind på forsiden...
Af portionen fra tidligt på dagen er der ikke mange tilbage....de er testsmagt af veninden og jeg, da vi havde formiddagshygge med strikketøjet...

lørdag, august 07, 2010

Virkelig hurtig ekspedition...

fordi jeg "kom til" at reflektere på en mail om et godt tilbud - jeg "måtte" svare -  det var igår ved middagstid og idag kom posten med pakken.
12 lækre ngl Geilsk Tyk Uld i en dejlig lilla farve... som sådan har jeg¨ikke noget specifikt i tankerne, men en vest el lign kunne da være aktuelt....

Forleden kom Interweave Knits ind ad døren - jeg har kigget og er faldet for Cloisonné Jacket -  den er lidt fancy synes jeg..(og kan strikkes i LettLopi, strikkefastheden passer med opskr). der var nok noget mere, men de er ikke kommet gennem nåleøjet endnu... Har en model tilbage fra 2007 som jeg gerne vil ha strikket, men tiden smuldrer mellem mine fingre - det er ikke let at nå alt hvad man gerne vil - men det er et spørgsmål om at prioritere egen tid...

fredag, august 06, 2010

Døgnet har for få timer...

Når jeg nu sidder og syr - stofposer med fór til strikketøjet, computerledninger m.m. hvad man nu ellers kan bruge poserne til...og har brug for flere timer for også at kunne nå at strikke - men det når jeg så ikke lige pt....
Jeg har gang i mange poser i forskellige farvekombinationer - det er sjovt at sidde at lave... men det tager tid - og derfor har døgnet for få timer...
Noget ærgerlig blev jeg forleden aften, da jeg havde købt og skiftet pære i symaskinen - og knap 3½time efter sprang den....
Idag nåede jeg på Brørup Marked - og til kaffe hos en farbror. Lidt indkøb klarede jeg også på markedet... Det nederste mellemværk fandt jeg i to eksemplarer og sammen med henkogningsglasset blev det priget ned i en 50,- - Mælkeflasken havde jeg ikke set i den udgave før.... Saltkarret - det mindste var dagens køb - kræmmeren forlangte 75,- - men det var nu ikke lige min hensigt for der manglede skruer i låget, så det måtte jo være en mangel - så efter laaaannnnggg tids prigen, fik jeg den til 40,- kr.....men det holdt hårdt... Kræmmeren mente at min mand måtte ha det hårdt med sådan en hård negl som mig.... Jeg synes nu han er heldig,at ha en kone, der ikke bare køber fordi prisen er sat....(hi hi)

mandag, august 02, 2010

FO 16 - vinterforberedelse

En lækker tyk sweater/cardigan i Alafoss Lopi - model Frost (nr 10) i Lopi hæfte nr 29
Mine overvejelser gik lidt på om jeg skulle ændre den færdige udgave til ikke at have hætte - men jeg lavede den lige efter opskriften.
Det spændende blev at klippe den op foran, for der skal lynlås i...
Der er byttet om på billederne, men at klippe i færdigstrik er ikke så svært - jo, første gang er det med hjertet næsten helt oppe i halsen, men det er ikke så slemt. Er du sikker på at du har syet solidt med din maskine, så kan du roligt klippe. For at undgå følelsen af at klippe gennem flere lag, så lægger jeg ofte et stort spækbrædt ind i sweateren, jeg skal klippe i, så ved jeg det ikke kan gå galt...
Faktaboksen:
Model: Frost fra Lopi hæfte 29
Str: L (herrestr.)
Garn: Alafoss Lopi
Forbrug: 890g - opskr siger 1100g... (jeg har tit oplevet at der bruges mindre garn end anført i Lopi-hæfternes opskrifter)
Pinde. 4,5mm til rib og 6,0mm til resten.
Ændringer: Ingen - og dog jeg har strikket en snøre til hætten, istedet for en bomuldssnor
Bemærkninger: dejlig enkel opskrift med et hurtigstrikket mønster. Ville ha indkøbt lynlås med dobbelt-delbar - men hø hø - prisen var lige lovlig voldsom for en 80cm = 182kr!!! - så kunne jeg altså godt "nøjes" med en alm. delbar (til 85kr), som skal sættes i når trøjen er tør sidst på aftenen...måtte desværre ud at køre efter lynlåsen, da lagret ikke havde den korrekte længde...og den indkøbte skal dog tilpasses.
Hot Or Not: ganske Hot - en trøje som vil blive brugt hen over efteråret som en "overgangs-trøje"...