onsdag, marts 30, 2011

..og hvor blev så tiden lige af...

for i aften starter min yngste datter på teoriforløbet  til kørekortet... det er da ikke længe siden hun var lille og spurtede rundt den lille tohjulede cykel.... det kan da ikke passe, vel?

tirsdag, marts 29, 2011

En lille sviptur til Grindsted

er nu ikke helt af vejen sådan en tirsdag formiddag sammen med den gode veninde Mona... meningen var at jeg skulle finde en gave til en kollega men fandt ikke det jeg ville have... i denne butik som vi besøgte - men her var et godt tilbud, som jeg ikke kunne modstå - så nu kan der gøres klar til strikning af en let sommertunika i hør til ferien... Butikkens hj.side er desværre ikke færdig - og fornylig er den fysiske butik flyttet i større lokaler - og er rigtig hyggelig - bestemt et besøg værd....
Efter i morges at have kigget i køleskabet, måtte jeg lige forbi Netto og have noget mælk, så lå den der - Bogen. Den jeg har ventet på at finde på et godt tilbud... det var den også - ethundredeniogfyrre-lige-ud... Så nu ved jeg hvad jeg skal de næste par dage...læse... foruden alt det andet, der skal nås inden fødselsdagsgildet på lørdag for knægten der bliver 15... for der er inviteret til brunch for hele familien, så der er lige nogle småting der skal gøres klar...

mandag, marts 28, 2011

...og så havde jeg fødselsdag i lørdags

hvor min fødselsdagsgruppe begavede mig så rigeligt - åh der var mange dejlige pakker....
De ankom i god tid - og blev ikke åbnet før tiden (ja, det var svært, men jeg holdt mig på måtten...)
Der var fra Nettie 3ngl lækker Sisu i en skøn mørk lilla og en pose specialkaffe, som dufter fantastisk...
Fra Rikke i Nøddebo var der 1 ngl Shetland Uld fra Karen Noe og 2 KnitPro wirer...
Lene Sophie sendte et længe ønsket hæfte Vendestrik #2 og Lone H havde  fundet No.1, No.2, No.3 samt nogle små dunter garn...
Tusind tak til min fødselsdagsgruppe for de skønne gaver....
Familien sørgede for dejligt morgenbord og lidt gaver... et par lækre støvler og en lækker bodylotion - Min mor havde om fredagen givet mig en kontant gave, så for disse penge købte jeg Det  Geilske Skulderblad...
Der var ikke mange gæster på dagen, da jeg havde arbejdsweekend - men de kommer her på lørdag...

...så var der lige en lille messe....

jeg kom forbi i fredags sammen med Inge og min mor...Uha der var mange spændende ting og sager at kigge på - og ikke mindst at hilse på andre fiberinteresserede kvinder... det var dejligt med gensyn hos Geilsk, Rønberg, Rasmilla, Uldgaarden, Garniture og mange flere...
Der blev indkøbt mange dejlige ting..... et Skulderblad fra Geilsk i en skøn meget mørk bordeaux/lilla - og ikke mindst noget stof til strikkeposer...... med motiver som strikkende får, garnnøgler m.m samt HappyNurses...så her bliver snart strikkeposer på "kanalen" igen... Stof og mønster til en lækker tunika, 2 ngl strømpegarn og to ngl Kaunigarn fra Tante Grøn.... Strikkebogen The Shetland Trader købte jeg hos Rasmilla - den ser rigtig spændende ud...


 og så var der på en stand strikket en model op fra Drops hæftet 128 - model 35 - den ser rigtig sød ud... måske til en af mine piger...
Hjemme igen fra messen var hovedet fuld at dejlig inspiration og hyggelige snakke med webstrikkere og andre strikkere, som jeg mødte på min vej...
Det var en dejlig dag - tak for selskab til Inge og min mor....

lørdag, marts 19, 2011

Det lysner....

hver morgen er blevet mere lyst de sidste 14 dage - hvor er det skønt.... Det løfter ihvertfald humøret...
Trætheden har dog idag været at mærke - teenagerknægten holdt fest i aftes - og vi daffede i seng kl. 3 med forventning om at de unge overnattende mennesker skulle vækkes ved 8.30/9-tiden - men 7.30 var de klar til rundstykkerne...- og de sov ikke lige så længe som os...
Så et powernap vil ikke være af vejen...
Men de lyse tider giver også kuller i strikkepindene (utroligt,ikk) - der er mange spændende projekter i tankerne til foråret og sommeren... IK kom forleden - denne gang var der ikke lige så meget der sagde wow... men så er det jo godt man har både Ravelry og gamle IK-blade - En af svigersønnerne blev noget forelsket i Cobblestone-sweateren, så nu er der i samråd med den unge mand fundet en skøn farve som er på vej herfra...
Men inden jeg får gang i noget andet - så skal jeg lige ha et tørklæde færdigt... det trækker desværre lidt tænder ud, for pindene er 3mm og garnet tyndt - synes lige det går lidt forlangsomt..
I den kommende uge er der jo messe i Middelfart - og fredagen skal bruges der i godt selskab....desværre ikke i weekenden da den er arbejdsramt...

søndag, marts 13, 2011

Vi nåede lige et smut vestpå...

Den kommende uge er kursusuge for mig - og for ikke at få for mange timer så havde jeg fået en frisøndag - den blev så brugt på at bage en lækker kage (opskriften kom fra en god kollega.. mums for kagen!), som blev pakket ned sammen med kaffe og andre drikkevarer til vores tur til Vesterhavet...
Det var rigtig hyggeligt - jeg holder meget af at gå tur ved havet... det giver en dejlig ro.
Kaffekurven blev næsten tømt og turen hjemad gik ad små veje og vi kom forbi ved Kvie Sø...
Et sted som jeg besøgte som barn - det er næsten uforandret ...det kræver en tur til sommer...
Sørme om ikke også strikketøjet var med - jeg fik en hue færdig - den ligger nu og tørrer - og skal snart afleveres..

fredag, marts 11, 2011

Åh hvor lækkert blødt....

Tørklædet er blevet færdigt. Det er både vasket og været rullet i håndklæde natten over... Denne gang har jeg ikke blokket det.
Faktaboksen:
Egen udgave - opskrift er ved at blive nedskrevet....
Garn:  Supreme Possum Merino - hjembragt fra NZ af min datter.
Pinde: 4mm Knit Pro.
Garnforbrug: 50g beige og 20 g sort.
Str.: ca 25 x 180cm
Hot Or Not:  Meget HOT....

søndag, marts 06, 2011

Cumulus - et lækkert projekt...

 Endelig blev min Cumulus færdig - strikkearbejdet var færdig for en god uges tid siden - men lynlåsen skulle lige indkøbes - og sættes i.... og den er blevet superskøn...
Faktaboksen siger:
Model: Cumulus af Annette Danielsen - fra bogen Strik Naturligvis
Str: XL
Garn: Geilsk Tyk Uld - købt på supertilbud i sommeren 2010
Forbrug: 596gram.... der resterer kun ganske få meter af de 600 gram jeg købte
Pinde: str 6mm
Bemærkninger:  Jeg har "kun" ændret det i opskriften omkr. knaphuller - ellers er den fulgt til punkt og næsten prikke...Jeg har det altså så svært med knapper i strik...
Isyningen af lynlåsen gik smertefrit og den sidder perfekt....
Jeg troede da jeg var knap halvvejs at jeg ville løbe tør for garn, så jeg fik efterlyst og efterflg. købt 4 ngl ekstra i tilfælde af garn-løben-tør... men det var slet ikke nødvendigt med disse ekstra ngl...
Hot or Not: Absolut HOT - den bliver til forårets trøje... den er ihvertfald lækker...
Søndagens vejr er fantastisk...Drengene er udenfor - den ene læser lektier sammen med hunden...og den anden ruller rundt på waveboard... badminton har de også spillet... for nettet er mellem stolene...