lørdag, september 05, 2009

Puha...tiden løber...

Min Amaya-variation er endelig færdig - nogle dage senere end forventet - men der har været nok at se til her på matriklen. Ældstebarnet - er flyttet hjemmefra - (og vil nok ikke kaldes barn længere) - dog ikke mere end 6 km herfra... og er ved at indrette det nye hjem.
Faktaboks:
Model: Amaya fra www.rasmilla.dk (søster er model)
Garn: NZ lammeuld 410g (i dobbelt garn) og Noro Sock Yarn ca 55-60gram (-enkelt tråd)
Pinde: 4,00 mm til kanter og 4,5mm til resten
Str.: XXL
Ændringer: øh ja, jeg "kom til" at blive inspireret til bruge hulkrusmønstret, så det originale hulmønster som Sanne B har lavet må vente til næste gang. Kom til at øge ærmet med 2 cm i længden - svarende til den næste str., fordi jeg så på opskr. billede, at ærmet var lidt kort(!) og ville så lige passe det til... Men det betød at ærmerne blev forlange til mig. Ydermere har jeg sprunget knaphulskanten over, jeg har det ikke så fint med knapper i strik, så jeg har syet en lynlås i, istedet.
Bemærkninger: Grundmodellen er super - og skal bestemt bruges igen - hulkrus eller ej... Har været en fornøjelse at strikke. Søster er en str L, men selvom jeg har strikket XXL passer den mig og sidder lidt mere til.
Hot or Not: Absolut hot - dog har min søster fået fornøjelsen af cardiganen - da hun lige kunne bruge en skøn trøje og qua ærmerne, så passer den hende som fod i hose. - og farven var hun vild med...- jeg også....af det resterende garn burde jeg jo lave et tørklæde til hende som ville matche trøjen...

Og så skal I da ikke snydes for denne lille skønne knægt.... nu er han efterhånden 11½mdr.... og en rigtig charmetrold, når han ser et kamera...

7 kommentarer:

Janne sagde ...

Den er godt nok blevet fin, det er nogle fede farver :-)

Helle : sagde ...

Super flot trøje du har strikket der, og sikke da en dejlig ung mand :-)

Garn Moster sagde ...

Skøn trøje og skøn skøn lille dreng :-)

marianne sagde ...

Ja tiden flyver og pludselig er børnene store, men godt at han ikke bor så langt væk. Super flot trøje. Og yndigt barn:) God søndag.

Jane sagde ...

Hold da op, jeg troede lige du havde fået ny frisure :-))
Så flot trøjen er blevet og den klæ´r da søster vildt godt.

Anja sagde ...

Skøn trøje .. Lige mine farver

Nette sagde ...

Jeg er også vild med de farver. Egentligt har jeg aldrig brudt mig om mønstret, du har lavet forneden, men på den her bluse, er det helt perfekt. Den er blevet rigtig flot, og jeg bliver helt misundelig over ikke at eje sådan en.

Den lille dreng nederst, han er nu også ret skøn. :-)