tirsdag, juli 27, 2010

FO 15 - en rigtig lækker sag...

Nu er vesten vasket og tørret i facon - den har faktisk været færdig siden søndag midnat..og den sidder helt fantastisk....
Faktaboks:
Model: Cecilia-Vest fra DesignClub – Else Schjellerup

Str: Small (Jeps… Small)

Garn: Tynd Geilsk Uld og Isager Alpakka - fra lagret

Forbrug: ca 150g Tynd Geilsk Uld og ca 120g Isager Alpakka i alt 270g

Pinde: 3mm til snoninger og 3,5mm til resten
Bemærkninger:
Jeg har længe haft kig på denne vest men også kigget på størrelsen – og den var så ikke lige min – har haft kontakt til designeren for at høre til om vesten kom i anden str – for der er jo mange der gerne vil strikke den… men ak nej, den var solgt til DesignClub…
Så må man jo selv i gang med at tænke… hm hm… men jeg har tidl. med held regnet strikkefastheden om – og det gør jeg på denne måde – om det passer på alle garner har jeg ikke taget stilling til – men
En strikkeprøve – (og det plejer jeg så ikke at gøre) er nødvendig for at kunne lave beregningen:

Jeg prøvede mig frem med det garn jeg havde tænkt anvendt. Egentlig havde jeg købt originalgarnet, men det tænkes anvendt til noget andet. Og da der lå noget optrevlet Tynd Geilsk Uld sammen med Isager Alpakka, så blev det det… Prøven blev til på flere pindetykkelser - men endte på 3,5mm…
27 m på 3,5mm gav en bredde på knap 13cm…
Blusens bredeste sted maske antalsmæssigt er 264m i mindste størrelse. Det giver flg. regnestykke: 264m divideret med 27m x med 10m(oprindelig strikkefasthed) svarer til 97,7cm men med ny strikkefasthed giver det en anden brystvidde nemlig: 264m/27m =9,77 – her skal der så ganges med 13 cm (min strikkefasthed) i stedet for 10cm og det giver så ca 127 cm… men det færdige mål er ca 116cm pga snoninger - og det passer 100% til mig...

DOG skal man være opmærksom på at højden på det strikkede også ændrer sig…derfor skal man følge opskr. beskrevne omgange/pinde, da det giver det korrekte forhold frem for at strikke efter cm…


Ændringer: Kun en enkelt – og det var at jeg istedet for at strikke med 9m mellem vendepindene over ærmerne, havde jeg 7m og tog så en ekstra omgang vendepinde. Dette for at gøre den lidt højere på ryg-delen.

Hot Or Not: Absolut hot – og blød efter vask… Den er virkelig lækker og jeg forventer at komme til at bruge den meget til efterår/vinter…
Det har været en sand fornøjelse at strikke den og har været svær at slippe - selvom snoningerne "kom til verden" på tynde pinde og mange masker - men det har absolut været arbejdet værd.
Knappen, som skulle på foroven - ja, det var lige før det blev en sand gyser, for jeg vidste hvilken jeg ville have på. Men om jeg kunne finde den lille pose igår med keramikknapperne - nix bix... så jeg ledte oppe og nede - og endelig blev de fundet - der hvor de ikke skulle ligge... men nu er de sammen med de andre skønne knapper i knappekassen...og jeg ved hvor de er...

11 kommentarer:

Fru Kahr sagde ...

Vesten ser skøn ud. Den er vist et "must have"...

Fríða sagde ...

nöj! hvor er den blevet super lækker! til lykke med vellykket arbejde. den må jeg så absolut kigge nærmere på, når jeg nu liiiige er færdig med....
kh.fra Island
Frida

janne sagde ...

For søren den ser lækker ud, den kan jeg godt forstå du er glad for :-)

susanne sagde ...

Hvor er den bare flot, sikke et stort arbejde.
Hvordan fik du kontakt til Else Schjellerup? Jeg har forgæves forsøgt at finde hendes mailadresse?

Venlig hilsen
Susanne

Anne sagde ...

Knagme flot...god at du kan regne den ud :-)

strikkeentusiasten sagde ...

Hvor er den blevet flot, og kan forestille mig hvor blød og lækker den er med alpacaèn.

Den skal helt sikkert på pindene engang her.

Jette sagde ...

Smart når man sådan lige kan regne det ud, flot er den i hverttilfælde blevet, og meget anvendelig.

Tineke sagde ...

Meget smuk vest er det blevet, elsker også snoninger (og billederne af dem), det bliver da et hit!

Knapperne er da også alle så fine.

Lisbeth sagde ...

Den er blevet utrolig flot. Jeg må vist i gang her til efteråret. Har bare så mange andre projekter i hovedet... Tak for forklaringen med størrelses tilpasning, det kan jo være nødvendigt...

Bebiane sagde ...

Tillykke med vesten, den er meget flot, farven er god til dig. Den er hele slidet værd.

emmy sagde ...

Hvor er det en fin og lækker vest, den kunne godt komme på min ønskeliste over kommende projekter :)