tirsdag, maj 03, 2011

Blåøjet eller hvad passer bedst?

Jeg havde en særlig oplevelse igår.... jeg var med som fluen på væggen da et nyt glasøje skulle tilpasses. Hvilket håndværk må jeg sige....
9 æsker a 50 øjne
Øjnene ligger i disse fine kasser - i alskens farver og nuancer - glasøjemanden - fandt den bedst passende, satte sig på stolen ved gasbrænderen og begyndte det særlige arbejde.

Han startede med at varme det runde glasøje op, fik påsat et lille rør på den studs, der var på øjet, så kunne han nemlig puste luft ind i øjet. Som hvis han var glaspuster (det er han vel også?)
Da øjet var varmet godt op og glasset havde skiftet farve, begyndte det virkelige håndarbejde. Vort øje, hvis man kigger nærmere i spejlet, har fine små røde tråde i den hvide del af øjet. For at et glasøje virke naturligt, må disse røde tråde også være i glasøjet. Han havde et rødt stykke glas, hvorfra han trak, efter opvarmning, en længere tynd tråd, som han på behændig vis, fik placeret på glasøjet. Det gjorde han ad flere omgange...
Glasøjet skulle denne gang bue en smule mere udad i forhold til det forrige øje - og han fik gjort dette ved at puste mere luft i glasset. Da han syntes at den havde rette facon - og glasset var helt klart, tog han et stk værktøj, og ligesom "skar " i glasset, så det fik facon, som det tidl øje. Lidt ligesom når man spiser et blødkogt æg, og slå toppen af.... Den størrelse har et glasøje. På bordet bagerst i billedet står en lille æske, deri kom han det færdige glasøje da han havde givet det "liv" og den rette facon. Deri lå det ca 10 min til afkøling.  - og det var så her, jeg "kom til" at tage disse fotos....
Han var meget koncentreret om arbejdet og jeg valgte ikke at spørge om at tage billeder i processen - det ville have virket forstyrrende.... Glasøjepusteren kommer fra Schweitz - eller det meget sydlige Tyskland...
Tilsidst tog han det 2 år gamle glasøje og puttede i en lille æske, til at tage med hjem til samlingen af øjne - "det er jo altid godt at have et ekstra øje..."
Det nye øje, ja, det kom på plads i øjenhulen - med en lille sugekop - og det sad perfekt... og matcher "naboøjet"... - og ved man ikke at det er et glasøje, ja så opdages det ikke sådan lige, da det har bevægelighed som det andet øje...
Hele seancen varede 20-25minutter
- og nej, det er ikke mig, der har glasøje...

6 kommentarer:

Susannes syslerier sagde ...

Hvor uhyggeligt - og samtidig utrolig imponerede, hvad sådan en "kunstner" kan lave. Vildt.

Anette sagde ...

Det ville jeg gerne have set live. Har set en udsendelse på tv hvor man viser fremstillingen. Facinerende!

Anne sagde ...

Det er et fantastisk stýkke arbejde de laver..Min mands farbror har glasøje og som du siger, det er svært at sige, hvilket et, der er ægte og hvilket der ikke er.

Trillemor sagde ...

Imponerende, der er jo nærmest kunsthåndværk, tænk at det kan lade sig gøre, jeg er fascineret:)

Britta sagde ...

Det bringer minder frem - om min morfar, der havde glasøje. Jeg måtte ind i mellem lige kigge en ekstra gang for at se hvilket øje det var :-)
Jeg kan også huske at ham glasøje-manden (nok ikke den samme) kom med års mellemrum fra udlandet (Schweitz) og så fik morfar nyt øje.
Og vi børn fik forbud mod at gå ud i køkkenet når han rensede øje, for det ville mormor altså ikke udsætte os for ;-)

Dorthe sagde ...

Utroligt, det kan da kaldes kunst på højt plan. Og ikke lige noget, man sådan dagligt bliver indviet af, så spændende at høre om.