mandag, februar 06, 2012

Strikkecafé - og hvor svært kan det da lige være....

Jeg var på Strikkecafe i lørdags på biblioteket i Give - Kirsten havde givet et praj om, at der var besøg af Helga Isager.... fik anskaffet en billet, og som det ses, så blev der strikket prøver efter HI, havde fortalt om hendes nye modeller...Der var  ca 24-25 strikkende kvinder... meget meget hyggeligt...mødte desuden en tidl kollega, som jeg ikke havde set i flere år...
Da jeg een gang tidligere har kæmpet en brav kamp med de vandrette masker, var det ikke lige den strikkeprøve, jeg gentog - men derimod gik jeg igang med tofarvet patent...
Jøsses, jeg opnåede at fare vild i opskriften godt og grundigt - jeg anede simpelthen ikke hvilken pind jeg var kommet til, efter jeg var "kommet til" at holde en ganske kort pause for at drikke lidt the... - men med hjælp fra HI fandt jeg ud af hvor jeg var.... så en note til migselv om tofarvet patent er, altid at krydse af hvor du er nået til, og slut altid samme sted i mønsteret - det er kun over sølle 4 pinde... jamen altså, hvor svært kan det da lige være at huske........
Kirsten var flittig og nåede både de vandrette masker og neverkont-prøven...
Jeg strikkede klokke-mønstret, som bruges i en af HI's veste...sødt og enkelt.
Tørklædet på det midterste billede var så smukt og lækkert, som noget... og faktisk meget enkelt... men igen så er faldgruben - de meget tynde pinde (- man bliver jo aldrig færdig med det....)
Hjemme igen, så gjaldt det VestPå'en og sjalet med striberne... - men der blev bagt og regeret i køkkenet, da der søndag blev holdt fødselsdagskaffe i anledningens af sønnens fødselsdag forleden...
Mandagen går med at få bund i al det rod, der blev "fremskaffet" igår... og så vanker der aftenvagter i ugens løb - 6 over de næste 8 dage - så er der vinterferie fra tirsdag i næste uge...

5 kommentarer:

annettes kreativiteter sagde ...

Du poppede lige op på min blog, så jeg måtte lige se hvad du var igang med. Gid det var mig der var på kursus i weekenden, det er bare så hyggeligt at se billeder derfra. Selv har jeg aldrig endnu været på strikcafe, men jeg må finde et sted her omkring Holbæk. Hilsen
annetteskreativiteter.blogspot.com

Fru Knudsen sagde ...

Jeg nåede jo ikke at få billet, men set i bagklogskabens klare lys var det ok, jeg blev nemmilig syg og sov lørdagen væk, men spændende må det have været

Uldbegavet sagde ...

Sikke et hyggeligt kursus. Ligesom Anette har jeg heller aldrig været til strikkecafe, men regner med at begynde i 2012, når vejret bliver lidt bedre.
Sjalet af HI er bare rigtig flot, jeg har set det færdigstrikket hos Charlotte Tøndering, det er meget smukt, så skidt med de tynde pinde.

Bebiane sagde ...

Det lyder til at du har været på et lærerigt kursus....snakkede du mindre denne gang? *smil*

Lin sagde ...

Lyder saa hyggeligt med saadan et kursus.