fredag, april 20, 2012

En ufo er blevet færdig...

I lageroptællingens gemmer kom dette sjal frem - dvs det var langt fra færdigt.... der var strikket borten og de første 5-6 retriller...
Ret hurtigt har jeg fået det færdigt.... med indtagninger 4 steder, så bliver omgangene jo hurtigt kortere,
Den øverste kant synes jeg ikke så så pæn ud, så jeg brugte af den sidste slat rosa garn til at hækle(!) en kant , som dels gør den pæn, men også flexibel/elastisk.
Faktaboksen:
Opskrift: en fra nettet som jeg havde fundet for længe siden, men papiret er forlist....
Garn: Kauni Lilla/Rosa W-EY og Kauni ensfarvet rosa W-J1
Forbrug: 202gram - fordelt på begge nøgler - der er en rest på 4 gram ialt tilbage af de to nøgler.
Pinde: 4,5mm
Færdigt mål: højde 80cm x ca 176cm bredde
Bemærkninger.: Da opskriften er borte, men jeg var jo godt igang, da ufoen kom frem, så blev den som jeg huskede fra opskriften. Dog er den hæklede kant fandt jeg selv på, da jeg synes at sjaler uden kant på, kan virke sarte i forhold til træk og vrid. Ikke fordi man er hård ved sjalerne, men når der bliver bundet eller trukket i sjalet, kan tråden springe. Det undgås ved at forstærke kanten (ikke at trække/binde). Forstærkningen kan man klare ved enten en I-cord eller en hæklet kant. På denne valgte jeg den hæklede kant... startende med 1 fm, *3 stm i samme maske, 1 fm* - gentages fra * til * og slut med 1 fm...
Forbruget - tjae, jeg har brugt 100g af hver farve - ca - men forskellen på de to ngl Kauni er at den multifarvede havde en løbelængde på 400m/100g og den ensfarvede 350m/100 - samtidig har jeg nok brugt af det multifarvede nøgle inden, idet der står 160g på bandarolen - hvormeget der er brugt ved jeg ikke....
Hot Or Not:  En anelse hot, tror jeg, men den bliver lagt i gavekassen - for det er det tredie sjal på kort tid - og jeg kan altså ikke nå at bruge dem alle....

9 kommentarer:

Fríða sagde ...

smukt, töseligt og sommerligt.
kh.fra Island
Frida

Hygge-Strik sagde ...

Super flot sjal, det er da godt at du fik fundet det frem igen. Dejlige farver lige her til foråret, hvor det stadigvæk kan være koldt.

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Rigtig flot sjal..Den der får den bliver da helt sikkert glad.;-))

Uldbegavet sagde ...

Det er et pragtfuldt sjal og den hæklede kant er lige prikken over i'et.

Tineke sagde ...

Den fortjente i hvert fald at komme ud af kurven, den er godt nok flot.

Kludemutter sagde ...

Godt du fik det fisket op,og lavet færdigt.
Sødtvsjal i sommer farver.

yt

Kludemutter sagde ...

Et fint sjal i sommerfarver
Godtvdu fik det fisket op af kurven.

Yt

nettie sagde ...

Rigtig flot sjal du har begået

nettie sagde ...

Rigtig flot sjal du har begået