søndag, april 22, 2007

Godt igang...

og rigtig langt i konfirmationsforberedelserne - igår lørdag ´stod køkkenet på den anden ende - der blev bagt Drømmekage fra Brovst, pølsehorn og stegt små frikadeller alt skulle i fryseren... Der blev også bagt en rigtig chokoladekage-bombe - fra et ugeblad havde jeg fundet en opskrift på en chokolade-dessertkage - som er helt konfekt-agtig med et "låg" af chokolade,fløde og syltede kirsebær - den er godt nok MUMS - men meget kompakt så det er kun stykker på max 3x3 cm der skal skæres ud, og den vil være fantastisk lækker med lidt softice til og evt. lidt rørt hindbærskum til.....
Jeg synes vi er langt i vore forberedelser - jeg har kun mandag som arbejdsdag, så har jeg fri frem til og med 2.maj - men dagene er besat med aftaler - så det skulle ikke være uoverskueligt at ´blive færdige....
Beplantningen er færdig - jeg har købt et par opsammede marguritter som er plantet i krukker med små marguritter - det er rigtig forårsagtig... Vores kastanietræ i gården mangler lidt mere varme, så vil der være"lys" i den - det er så smukt.
Når så søndag er overstået, så¨gælder det 1.maj - koncert i Augustenborg med Roger Waters fra PinkFloyd - det glæder jeg mig til....skal afsted med mine søskende....festligt....
På strikkefronten er jeg overgået til hækle-forsøget.....jeg er altså ikke til hækling, men det skal jo prøves - så jeg hækler i bølger, som så mange andre i blogland - men jeg har ikke så store ambitioner, så jeg hækler kun i gæstehåndklædestørrelse! Et sengetæppe ville jeg aldrig nogensinde blive færdig med....det ville blive en gigantisk UFO - og desuden har jeg ikke andet end 15 ngl. bomuldsgarn i forsk farver på lager.....
Hækling er ikke mig, set ud fra at det ikke er tv-venligt - jo, jegved godt at der er mange der kan se tv- samtidigt men min øvelse er ikke kommet dertil. Jeg synes også jeg hele tiden skal tælle - eller er det bare mig....?
For mange år siden hæklede jeg to små cardigans til mine piger, de var meget søde, men jeg havde nær aldrig fået dem færdige - men jeg måtte jo bevise at jeg kunne få dem færdige.

2 kommentarer:

Tina Olsen sagde ...

Der godt nok gang i forberedelserne, men det lyder til det bliver en lækker buffe - og en køn have..held og lykke med det hele..

Anonym sagde ...

Så flittig du er, og den chokoladedessertkage den lyder vel nok lækker.
Hæklede bølger er flotte, men det er heller ikke rigtig mig med det hækleri, jeg vil hellere strikke.