lørdag, november 29, 2008

Længe siden sidst...

uha, næsten en hel uge....
ikke at jeg har lagt på den lade side, men der har været så meget at se til mht børnene, at de har været prioriteret meget højt... den mindste er ualmindelig stædig, og det giver af og til lidt problemer...(forleden morgen kom jeg til at sige en sætning for meget til ham, da han stod ud af bilen ved skolen, og det væltede hans dag...(der var omfotografering af skolefotos, og det ville jeg bare lige minde ham om....ups!)
Jeg har dog fået strikket nogle huer og hæklet - ja, hæklet.....

Faktaboks:
Model: Turn a Square af Jared Flood
Garn: Peruvian Highland til den ene (m.blå og m.turkis) og rester af PH og Noro Silk Garden til den anden...(m.blå og røde nuancer)
Pinde: 3,5 mm til rib og 4 mm til resten
Forbrug: til den første 52g og 58 g til den anden....
Ændringer: ingen, alt passer.
Bemærkninger: en meget let model, der er hurtig strikket, og pasformen er rigtig god. Jeg måtte til garnpusheren i Randbøldal for at hente forsyninger så jeg kunne få den første færdig, da jeg havde lavet en strikkeprøve (!?) af garnet tidligere, men opgav at finde prøven, som ville ha gjort at jeg kunne ha undgået at købe et nyt nøgle...men så fik jeg lavet nr to hue...
Hot or Not: Absolut hot...


Og så en lille boks om mit hækleri - ja, jeg kan ikke finde ud af andet end dette lille mønster...:
Faktaboks:
Model: Queen Anne - fundet et sted på nettet...
Garn: Noro Garden Lite
Nål: Hæklenål no 3mm
Forbrug: 50 g
Bemærkninger: længden blev 120 cm og den sidste "blomst" blev reddet på målstregen, ved at jeg monterede startsnoren og brugte resten på 25 cm til at få de sidste takker på plads...og kun 1,5cm tilbage til montering... jo, det må da vist være total udnyttelse...*G* og farverne er jeg altså vilde med i Noro....
Hot or Not: Hot - og lige til en julegave....


Jeg fik søndag denne stola færdig - den er blevet rigtig god, garnforbruget sneg sig op på 100g, og skal bruges til en gave - her i den "stundende højtid..."

Jeps, De Nattergale kommer igen med The Julekalender....det bliver sjovt, så kommer det sjove hjemmebryggede engelsk igen på banen...

Lørdagen vil blive brugt på lidt strik, kalenderlysdekoration og klargøring til at der kommer kortspillende gæster i aften, og jeg tager på arbejde....det er vilkårene. Skulle have været til julefrokost iaftes, men svigerinden var blevet syg, og måtte aflyse, desværre...
Men nu er the og kaffe færdig, og brødet lunet, så bliver det dejligt at få lidt morgenmad....

Ingen kommentarer: