fredag, januar 02, 2009

Hvad mon 2009 byder på? - og hvad 2008 bød på...

2009 byder på mange udfordringer
- især på strikkefronten - uha, der er mange gode planer og ønsker om forskellige projekter, som bør komme gennem mine hænder.
Optælling af lagret er noget af det jeg vil beskæftige mig med her i den kommende weekend/uge... og ALT garn skal findes... for jeg har lager forskellige steder (har jeg hørt manden sige her i eftermiddag...hi hi - han skulle bare vide alle steder...*G*) Lørdag har jeg huset for migselv en del af dagen, så burde der være en mulighed...
Dette inspireret af Inge og andre der laver optælling, men jeg tror altså ikke jeg kan stå mål med de mængder jeg har "lyttet" mig til blandt webstrikkere....
Fotomæssigt skal jeg ha fat i et bedre kamera - for et år siden købte jeg et kamera som i sommeren "afgik ved slag-døden" og var ikke mulig at rep. for det ville koste det samme som et nyt(havde desværre ingen forsikring på den), så der blev fundet et ældre frem, som bestemt ikke er samarbejdsvillig pt....
Yderligere er der udfordringer arbejdsmæssigt - mine kolleger er ved at "opdage" konsekvensen af noget jeg fortalte dem her fornylig - men jeg tror og ved at de sagtens vil kunne klare det - det er bare et spørgsmål om at tænke anderledes og huske at ingen er uundværlig, der er altid nogen der tager over.....
Jeg venter spændt på at høre fra min nye arbejdsplads med vagtplanen som de har lovet at sende - jeg har fået lovning på at det er de samme weekender som jeg har nu, jeg skal arbejde.... Weekendarbejde er en del af faget - når man arbejder med mennesker, men mange gange synes jeg at de positive oplevelser er i weekenden - hvor min kollega og jeg prøver at gøre noget særligt ud af netop dén weekend vi er på arbejde...det er de små ting der gør det. - at vi synger i forb. med aftensmaden eller på anden måde laver hyggeligt samvær... Det er så lidt der skal til for at gøre andre en glæde - og det koster ikke noget...
Jeg har ikke optalt hvad jeg har strikket i 2008 - det har jeg opgivet - hukommelsen er ikke god, så jeg undlader at opgøre i detaljer... Men nogle gode ting har jeg lavet - bl.a Dahlia og en sweater i pladegarn, til den ældste - og hun bruger dem flittigt. ...Det er skønt. Masser af huer til mand, drenge og svigersønneraspiranter...et par sjaler eller tre...
Men det bedste ved 2008 strikkemæssigt har været at jeg har fået nogle gode veninder, som deler samme interesse og har brugt timer i godt selskab.... Strikkefestivallen - sikke en skøn oplevelse - mange forskellige kvinder med samme "skavank" - garn'o'mani - strik'o'mani..... hi hi... Strik-In i årets start var en succes - som jeg håber kan gentages på et tidspkt...
nå, det blev vist lidt rodet, håber I klarede at komme så langt...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Anette
Uanset hvor meget du strikke vil du altid have en specel plads i mit hjerte.
Godt nytår Lisbeth

Fríða sagde ...

hej Annette! det lyder som en spændende tid i vente hos dig, med nyt arbejde o.fl. önsker dig al held og lykke.
kh.fra Island
Frida