mandag, januar 26, 2009

Noget strik har jeg da fået færdig...

i fredags fyldte den ældste 19 år - og hun skal til galla med de øvrige 3.g'ere - så til at have over skuldrene fik hun dette sjal i fødselsdagsgave. Det har ikke taget mange dage at få det færdig...
Faktaboksen siger:
Model: Ingen, bare efter egen ide....
Garn: Dansk Mohair Boucle (75%mohair,13%merino og 9%nylon) købt hos Solveig i Randbøldal
Pinde: nr 6 - frem og tilbage på rundpind 80 cm
Forbrug: 158gram
Bemærkninger: startet med 5 m i og udtagning 4 steder, i hver side og i midten på hver side af midtermasken. for at få buede spidser lavede jeg forkortede rækker på de sidste pinde (ca de sidste 7-8cm) i hver side af midtermasken, således at sjalet ikke blev så lang bagpå, men mere bredde foran.. lidt svært at forklare. Men sjalet sidder rigtig flot og har lige fået det sving jeg forventede... - for at lave en matchende afslutning i kanten, lavede jeg en hul-række svarende til udtagningerne, så hele vejen rundt er der en hulkant.
Hendes gallakjole skal lægges op (ikke af mig) og jeg har bedt om at hun får det fraklippede stof med hjem, da jeg har tænkt at det kunne være flot at lave et bånd af det og sætte i hulkanten foran på sjalet og evt. lave så det kan bindes... bare en tanke...
Hot or Not: Bestemt hot - det var hendes bemærkning... og det kan jo bruges til andet end lige netop gallakjolen...


her ses hulkanten nederst i spidsen ..
Manden manglede forresten en hue - så endnu en kom af pindene her i weekenden...

Faktaboks:
Model: Turn a Square af Jarred Flood - hentet gratis på Ravelry
Garn: Peruvian Highland - mørke brun og lys brun
Forbrug: 50 g
Pinde: nr 3,5 til rib og nr 4 rundpind og strømpepinde til resten

Bemærkninger/Ændringer: ingen
Hot or Not:. En dejlig velsiddende hue, som han vil bruge...

Så var det jo lige at søndagen blev brugt til dåben hos denne lille fyr...
Han har fået lidt mere sul på kroppen - små "armringe" m.m men nu er han jo godt gammeldaws sulten efter grød og anden mos...så det sætter sig... Dåbskjolen er syet af min mors brudekjole. Min mor skifter så båndene efter køn og broderer navn og dåbsdato i skørtet. Så nu er alle hendes børnebørn "skrevet" i den...
En skøn dag hos søster og familien var det igår.. Drengene var noget så trætte til morgen, at de næsten ikke kunne komme ud af sengen...og jeg næsten heller ikke...
Jeg har haft travlt med at bage i formiddag - kollegerne skal i eftermiddag have kage til vort hus-møde - jeg har nemlig kun idag og imorgen tilbage inden nyt job...så skal de da forkæles lidt...

1 kommentar:

nynne sagde ...

Dejlige ting du har fået lavet - og yndigt dåbsbarn