idag - torsdag og fredag er mine eneste hele fridage her i vinterferien... Dagen idag blev brugt på dels at sove længe men også en tur til Vesterhavet.... og hvor var der dog skønt. Klar blå himmel næsten ingen vind ved vandet, der brusede ganske lidt... og næsten ikke et øje på stranden. Men vi havde en dejlig tur ved vandet - hjemad - ja, der blev turen lidt længere - idet vi kørte mod Nymindegab og op til Hvide Sande - Søndervig og Ringkøbing...
Drengene havde fodbolden med... Og for de fly-interesserede her i huset, måtte vi jo forbi i Stauning - men der var desværre lukket og end ikke angivet åbningstider i ferien her...
Det der gav størst anledning til undren var denne store flok fugle - som var på en mark lige ved siden af lufthavnens landingsbane...og da vi kom forbi på den anden side af marken, så vi at det var svaner - og flokke som denne så vi flere af. Men aldrig så store flokke som denne... der var mindst 200 - ja, nu talte vi dem ikke, men der var rigtig rigtig mange...billedet er desværre lidt utydeligt, da kameraet ikke fokuserer så godt på lang afstand.
Hjemme igen var min mor lige forbi, hun skulle overbringe mig en blomst fra en pårørende fra mit gamle arbejde... og kortet gav mig tårer i øjnene. Det var svært at læse, at der var nogle der gerne så mig blive i jobbet... men jeg har jo taget en beslutning.
Undervejs på turen idag fik jeg strikket hele 8 cm på Dahlia'en, og der mangler ca 10-12 cm endnu, så er den som den skal være i længden. Pigen har prøvet den og er meget tilfreds...
I postkassen idag, lå der dette brev, som jeg har ventet på længe - ja faktisk i næsten 8 måneder... Heartfelt... den skal jeg snart få hentet...
2 kommentarer:
Sidste vi kørte op til svigermor så vi også sådan en flok svaner. Har aldrig set så mange samlet på et sted før. Det var et flot syn.
Dejligt med lidt påskønnelse fra pårørende. Jeg vidste godt at de ville komme til at savne dig, men som du selv siger, beslutningen er taget!
God weekend :-)
Send en kommentar