Så blev den endelig færdig, min sommerbluse... det har holdt hårdt... Jeg er bare ikke god til at bevare gejsten, med et strikketøj, hvis jeg har trævlet en del af arbejdet op. Denne her absolut ingen undtagelse...

Men den er blevet ganske ok.
Faktaboksen:Model: Coral af HI - fra Boligliv...
Garn: Grignasco Chanson (37%viskose,37%bambus,16%hør og 10%silke)
Forbrug: 354gram
Pinde: nr. 3, 3.5 og 4.
Bemærkninger: Vil nok næste gang ændre således at jeg strikker fraoven og ned, så jeg undgår maskeopsamling langs kanten på bærestykkerne. Er noget vid i blusen, så jeg har ændret lidt.. Er dog ikke helt tilfreds med denne udgave.
Ændringer: Efter at have opdaget - hvor jeg var næsten færdig med blusen - at vidden var meget meget stor, valgte jeg at trævle op, og strikke forstykket om. Her tog jeg færre masker ud (på hver 3m,hver2m pinden ud) det har gjort at vidden foran ikke er så voldsom. Den sidder rigtig godt.
Jeg har også for at kompensere for de manglende masker taget 2x2m ud på hver 9 pind under ærmegabene. Det har givet et pænt fald. Længden er ikke fuldstændig, da jeg kun havde 7 ngl. af den lyseblå... men der er ca 1½m tilbage.
Hvis jeg laver endnu en model, så vil jeg øge det strikkede stykke før arbejdet samles med 1-2cm for at få ærmegabene lidt større. Øger man i bærstykkernes maskeantal får man bare en dybere udskæring, men det synes jeg kommer automatisk ved at det strikkede giver sig i brug...
Hot or Not...: Kunne være mere hot, men skal nok blive brugt.
Min Radiate-variation er nu helt færdig - den har fået lynlås syet i, i hånden - ville denne gang ikke sy på maskinen, da det ville give en grim kant foran. Lynlåsen var også lidt for lang selvom jeg syntes der var målt korrekt op, men så kortede jeg den til, så nu ser det fint ud. Trøjen er ihvertfald helt eminent en sommeraften på terassen... absolut et hit...
Faktaboksen til Radiate:
Model: Radiate My Way - frit efter - men med stor lighed til denne, i str. XL.
Garn: Lett Lopi
Forbrug: ca. 600g
Pinde: 5mm
Ændringer: Strikket med paneler nedefra og op. beregnet panelernes bredde ud fra originalopskriftens tal, og bærestykket strikke oppefra og ned. Panel- og bærestykket samlet med sammenstrikning ret mod ret, og det passede som fod i hose.
Der er strikket forkortede rækker på rygdelen på bærestykket, som har betydet at den ikke er så dyb i udskæringen på ryggen. Halskanten er startet med færre masker (svarende til en str M) og så taget ud så det matchede str XL. Første model jeg strikkede var en XXL men denne udgave sidder bedre og er ikke så vid og flagrende.
Jeg lavede ikke som først tænkt i min variation, lange ærmer, de korte til albuen er ganske udmærkede og fungerer fint.
Bemærkninger: hvis du ændrer måden at strikke en trøje på som ved denne, er det klogt at have skrevet ned på forhånd hvordan det bør gøres - at have regnet baglæns og have tænkt tanker om hvordan det forventes at skulle gøres. det hjælper meget....
Hot or Not: Absolut hot...
billede følger torsdag, Frida...