Jeg er inspireret af et sjal, set på Ravelry - og jeg har ændret på maskeantallet og det afsluttende finish...
Faktaboksen siger:Model: oprindelig On The Right Shawl af Debbie O'Neill fra Ravelry - men med egne variationer.
Garn: Kauni W-SS3 (turkis) og Kauni W-P (chokoladebrunt) ialt 258gram samt en retrille i mørk rød Kauni.
Pinde: 4 mm
Ændringer: Åh såmænd en hel del.... Jeg har slået 150m op istedet for det opskriften foreskriver - der var nemlig tre str. Midterstriben er egen idé - og kontrastfarven syntes jeg passede helt perfekt for ligesom at bryde farverne lidt. Kanten skulle egentlig være en retrillekant - men det syntes jeg ikke lige om, så jeg har - efter flere forsøg - lavet en I-cord kant - over 3 masker.... Det giver, synes jeg en fin afslutning men samtidig en stabil kant
Og for alt lave lidt sjov i hjørnerne - har jeg strikket I-corden 5-8cm længere og syet den til, så det danner en løkke... det er lidt fint synes jeg.Jeg vidste godt da jeg startede på sjalet at min chokoladebrune rest ikke var nok til hele sjalet - jeg havde faktisk i tankerne at den ene halvdel skulle være chokoladebrun/turkis og den anden halvdel chokoladebrun/koksgrå - men den brune slap op 4 retriller FØR den første trekants afslutning - så efter at have søgt på nettet og ringet rundt, fik jeg hjælp via Webstrik og her var en helt ngl brunt på vej til mig. Tak for hjælpen, Hanne. En ganske lille nuanceforskel, som på ingen måde gør noget - ses kun, hvis man ved det...
Sjalet er lækkert og let...Hot Or Not: Jeg synes det er hot... dejligt i farverne og lunt som Kauni nu er...
9 kommentarer:
Det er super flot og nogen skønne farver du har sat sammen
Fedt sjal! Og god ide med i-cord hjørnerne!
Meget flot sjal, skønne farver sammen. Jeg kæmper med mit endnu :-)
Skønne farver og lækkert sjal. Jeg er faktisk overbevist om jeg godt kunne bruge det lige nu ;-)
over smart med dine fikse detaljer
Det er da blevet rigtig flot og god farvesammensætning. Dine små detaljer og ændringer passer helt fint til sjalet.
Meget flot sjal og fine farver! Glad for at jeg kunne hjælpe.
En super ide med den midterstribe ! sejt sjal !
Det er simpelthen så flot Annette og de smarte i-cord hjørner er virkelig en fiks detalje.
Send en kommentar