mandag, januar 08, 2018

2018 - og året er allerede godt igang

December fløj afsted som altid, hvor der oftest føles at jeg intet når, trods gode forberedelser. Så tænker jeg efterflg, at næste år, så bliver det bedre og bedre forberedt...ja nu får vi se.
Men her i 2018 så skal der orden i strikketøjet. Ja, altså bedre overblik på det igangværende.
For en del år siden købte jeg denne bog "Knitting Journal" af en anden strikker. 
Disse journaler dukker op flere steder i flere forskellige udgaver. Jeg kender flere som har brugt notesbøger til strikkenoter om alt vedr det enkelte arbejde så som pindestr, ændringer i opskr samt garnvalg.
Jeg håber denne lille mappe kan hjælpe strikketøjet gennem 2018. Tænk om man kunne have en bog for hvert strikkeår. Ja ideer og intentioner er altid mange og gode.
Der florerer Strikkeløftet 2018, jeg er også med på min egen facon. At strikke mindst en ufo færdig og et sjal/tørklæde hver anden måned. Sjalet/tørklædet skal strikkes af garn fra lageret. Det er løftet i korte træk.
Jeg fik lavet håndledsvarmeropskr færdig fra sidste indlæg. Ønsker du et eks så send mig en mail, så kommer den til dig. Jeg er ikke lige helt klar over hvordan jeg sætter en pdf fil ind til download i et indlæg....
Der er i 2018 planlagt forskellige weekends med strik - den første jeg regner med at deltage i er Gavstriks årsmøde, der er også StrikBornholm, Webstrik Festival og meget andet spændende....men ellers dukker der jo gerne enkeltdage op med strik in og andre hyggelige sammenkomster i dejligt selskab...

Ingen kommentarer: