Nostalgi-tur eller hvad skal man kalde det...

Jeg fik i går lokket min søster med på en lille udflugt som skulle gå til kirkegården i Veng (v/Skanderborg) her er min bedstemor begravet sammen med min bedstefar. Det er længe siden jeg sidst har været der, så nu måtte det være, og når nu fridagene hober sig op, så er det jo med at gøre sådanne udflugter.
Turen gik via Tørring, Brædstrup, Sdr.Vissing, Gl. Rye, Ry, Javngyde og til slut i Nr. Vissing….
Vi kørte forbi Oldebedstes hus, som nu er i forandring – nye folk, nyt udseende – det vi kunne ærgre os mest over var at de havde fældet det fantastiske store pæretræ med de skønneste små røde pærer (frugtkødet var rødt og skrællen mørk grøn - har ikke set pærerne andre steder) I min have er der en podning af dette træ.

Videre på turen var vi forbi på Høvervej, ud på Østermarken hvor Bedstes ejendom havde gennemgået en positiv forandring. Var forbi for nogle år siden, hvor det lignede en slagmark – uha, det havde ikke gået i Bedstes tid. Blodbøgen, hvor vi som børn legede i og brugte timer omkring, står der endnu. Vi havde den fantastiske mulighed, at vi –kusiner og fætre – kunne komme på en uges ferie hos Bedste – og når vi var flest var vi 12-14 børn (vi var mange jævnaldrene) – hold da op hvor har de somre være super – der var faste traditioner som skulle ”gøres” når vi var på ferie: gåturen til Høver for at hente varer til Bedste, visitten hos Oldebedste hvor vi fik kaffe lavet på ”komfyret”(det sorte jernkomfur) eller hjemmelavet saftevand af kirsebær, hvor ”sidste salgsdato” bestemt ikke var anført (der var ikke så tit besøg, så det havde stået i mange år >10) så ofte valgte vi kaffen, for det smagte bedre, selvom hun brugte 2 mål kaffe pr kop! Det var i hvert fald usædvanlig stærkt - og så de hjemmebagte småkager, der havde stået i kagedåsen siden jul (og havde sæbeagtig smag)…. Det bedste ved visitten var når vi så havde fået kaffen, at vi så skulle op i køkkenhaven, hvor der var en meget lang række med kirsebærtræer, som havde grene der fejede hen af jorden, så man trådte i kirsebærrene – og vi åd! div. konkurrencer om hvem der kunne have flest kirsebær i munden, eller hvem der kunne spise flest kirsebær og så samtidig beholde stenene i munden for så til sidst at tælle op hvor mange sten man havde – min rekord var på næsten 50 sten! en anden tradition var at vi legede i skoven som lå nogle hundrede meter væk, her var to huler….jo jo….og masser af boldspil. I trappeopgangen var der hængt masser af børnetegninger op som vi havde lavet - og senere som voksen har de været sjove at se. Desværre blev de ikke gemt, da min bedstemor kom på plejehjem, jeg ville ellers gerne have gemt min egen tegning ”til bæstmor” – hun må sørme have grinet af den lille hilsen….
Der var orden og systematik i hvordan dagen forløb – vi startede med morgenmad i køkkenet, hvor vi spiste i hold – og opvasken var fordelt med hvem der tørrede af og hvem der vaskede af….og der var ingen vej udenom. Kaffen blev lavet på gaskomfuret hvor der var en net-rist eller hvad man nu kalder det, herpå stod kaffekanden, hvor der blev hældt kogt vand over i kaffefiltret og så løb det i kanden. Bedste kom aldrig til at eje en kaffemaskine. Og hendes lille bulede gryde uden hank, hvor der i stedet var en kraftig ståltråd….Varm mad til middag og rugbrød til aftensmad, og der blev spist en hel del rugbrød! (læs: hele rugbrød)
Jo det var somre der ikke glemmes…..
Da vi var på kirkegården fik søster øje på nogle kirsebærtræer – se, sagde hun, ligesom hos Bedste – jeg var nu ikke sen til at afprøve om det var ligesom hos Bedste – så op over kirkegårdsmuren og hen og plukke – en hel favnfuld fik jeg – Ih hvor var de gode!!!! Vi kørte så videre – mod Knud Hule v/ Ry. Her holdt vi pause. Jeg havde i går pakket en kaffekurv – og frokostkurv, hvori der var lidt godt til os. Det regnede en lille smule – men lidt regn skal da ikke afskrække os for frokosten – så vi sad under et træ i klapstole og med lille klapbord – og spiste frokost, drak kaffe og fik spist jordbær og jordbærkager…mums…fik grinet og hygget, nydt udsigten mod Himmelbjerget, som vi næsten ikke kunne se for dis. Her var vi en times tid – bare i fred og ro – søster var noget hooked på at vi skal gentage turen med børn….for der kan jo bades ved Knud Hule.
På turen blev der taget billeder – af måske ligegyldige ting – men det er noget vi kan huske når vi ser det – husene ligger der stadig, men har de fleste steder fået nye ejere. Vinduer der har haft pelagonier og stores i, er nu moderniseret. Træer er blevet store og rager godt op i landskabet, dækkende for udsigten på vores tur, andre steder er træer og buske gået ud og ser sørgelige ud. Men så forandret er turen heller ikke, for hvad lægger man egentlig mærke til som barn, - ikke det samme som voksen…mange ting blev der grinet af på turen hvor barnlige forestillinger kom for dagen, til stor morskab, så hvis der er nogen der har set en hoppende og slingrende bil med to grinende kvinder i, så var det os!

For syv sytten hvor det hagler nu – ærtestore hagl…..der springer i græsplænen som frøer med lyn og torden…det er rigtigt ubestemmeligt sommervejr….har i dag været på venindebesøg hvor verden blev vendt over en kop kaffe med en skildpadde og fem omgange strik!! Min pyramide har nu gang i 2det ærme - og det går bare fint.... Så Monas fine GG som vokser ganske godt...æv for noget lækkert garn...tænk jeg købte end ikke garn da vi var forbi i Ry igår....søster mente ikke at jeg trængte - men hva' ved hun om det?

Hov det blev da vist noget af et indlæg...kom du her til enden, ja så må det have været ok at læse.... - jeg bliver sgu ikke venner med at lægge billeder ind uden at det bliver et virvar, så I må nøjes med et....