Drengene gik i seng ved 19.15 tiden i aftes - var helt udkørte og var ikke til at få liv i her til morgen, først kl. 7.40 var de begge ude af sengen...så på med tøjet, morgenmad, tasker klar ....mindstemand har ondt i øret som startede i går formiddag... fordi han ikke havde haft sin ny-strikkede hue på hele tiden i Tivoli - han får det let så varmt, så ryger huen jo. Med blæst og regn og en forkølelse, så undrer der jo ikke at ørepinen dukker op. Har heldigvis en tid hos lægen i eftermiddag for at være sikker på at det ikke er mellemørebet., som han har haft tendens til...
Fik strikket to huer til drengene søndag eftermiddag/aften, så de var klar til turen mandag/tirsdag. Strikket i Fritidsgarn rester - mønster fri fantasi - den ene med mørk grå baggrund den anden med sort, og samme princip med mønster - 56 gram pr hue...så det er reste-forbrugs-venligt!!
Første ammeindlæg er færdigt og næste i fuld gang...skal så vaskes og nuldres så det bliver lækkert blødt og så sendes til den nybagte Emil-mor på Østerbro, så hun kan undgå evt brystbetændelse her i den kolde tid.
Strikkes med 15 m og forkortede rækker og sys sammen tilsidst med maskesting. Strikkes i dobbelt garn på p. 3 men næste sæt bliver på p. 4. Garnforbrug pr indlæg ca 14 g. så her kan vist blive til nogle sæt...
Får vist kaffe-besøg inden længe...veninden kommer og henter et mønster hun bare skal strikke efter....Vi har heller ikke vejr til andet -(nu omtaler vi ikke vasketøj, rengøring etc.) end at hygge og strikke med kaffe/the på kanden...
2 kommentarer:
Fint ammeindlæg!! Har du en opskrift, du vil dele? Jeg forstår ikke helt det du skriver med at sy sammen, for det er da strikket i ét stykke, er det ikke?
Opslagskanten og aflukningskanten sys sammen, for at få det som en cirkel. Men ellers er det rigtigt at der er strikket i eet stykke.
Send en kommentar