fredag, januar 09, 2009

Dokumentation for strik...!!!!




Endelig fik jeg lavet dokumentation for det jeg har strikket på længe - nemlig busseronnen i plotulopi(pladegarn) kameraet gjorde som jeg forlangte - men heller ikke mere - så nu er her billede af det færdige produkt som jeg afsluttede igår.


Faktaboks.:
Model: Busseronne fra Håndarbejdets Fremme, købt ved Birte P,i Ry for 15 kr....
Garn: Pladegarn - islandsk plôtulopi
Forbrug: 446g i dobbelt garn
Pinde: no 6.
Bemærkninger: let og enkel model
Ændringer: øh, ja, for jeg skal ha den lidt større end i opskriften, så der er lagt lidt til - uden besvær... ja, og jeg syntes at trekanter i borten var lidt kedelige, så jeg fandt en anden at sætte ind...så ærmerne er blevet en anelse længere (8 pinde) Næste model får en anden halskant, som gør at den ikke sidder så langt oppe i halsen..
Hot or Not: HOT, så hot, at det var svært at tage den af for at tage billede af den... men jeg tror jeg er nødt til at strikke een mere, og så tillægge flere masker, for den sidder ikke så løst som jeg vil ha..og efter at den er kradset op med en hård skurebørste(ny) så er den så blød så blød udenpå.....det er det skønne ved pladegarn, at den strikkede overflade kan ændres så væsentlig ved lidt kradseri(med en god omgang knofedt...)
Fokuseringen virker vist ikke så godt længere...


Halskanten er jeg ikke helt tilfreds med, men der udtænkes en ændring..

9 kommentarer:

Ellen Kathrine sagde ...

Åh- den ser da ud til at være en rigtig putte sig i trøje :-)Skønt her i januar hvor man trænger til lidt ekstra omsorg..

Hygge-Strik sagde ...

Den er bare blevet smart, jeg kan godt forstå, at du vil strikke en mere :-))
kram fra Bebiane

Tina Olsen sagde ...

Hvor ser den bare lækker ud - skøn i dette kolde vejr - farverne er også lækre, og mønsteret er bare så fint;-)

Gitte sagde ...

Hvor er den bare flot. Skøn, skøn trøje til et koldt Danmark.

Mette Lykke sagde ...

Jeg er ved at strikke den samme busseronne.. Men plade garnet er så hårdt, syntes jeg. At jeg er lige ved at opgive at lave den færdig.. det trøster mig meget at du skriver at den bliver blød efter vask og børstning.. Tak for at du gav mig mod til at forsætte, jeg er cirka halvvejs.

marianne lundholm sagde ...

vad den blev jättesnygg

Unknown sagde ...

Kære Anette!
Jeg har været i Island og købt pladegarn. Jeg vil strikke en busseronne, som den du har vist her til mit lille barnebarn på 5 år. Jeg har for mange år siden strikket til mine egne børn; men jeg kan ikke finde opskriften. Hvis du har den, vil jeg være rigtig glad for at få et eksemplar. Lone Petersen

Unknown sagde ...

Kære Anette!
Jeg har købt pladegarn i Island denne sommer, og jeg leder med lys og lygte efter denne opskrift på busseronne fra Håndarbejdets Fremme. Jeg har strikket den til mine børn for mange år siden, og nu vil jeg gerne strikke til mit barnebarn på 5 år. Hvis du har den, vil jeg rigtig gerne have en kopi.

Annette sagde ...

Hej Lone
Send mig en mail - min mailadresse står her på siden...