onsdag, juli 08, 2009

Her er stadig folk i live på matriklen....

det er jo lige 14 dage siden sidste indlæg, men der har været nok at se til.... Dels har jeg strikket på denne her sag: Coral fra HI - og idag ville jeg lige prøve sagen her, og fandt ud af at jeg ikke har brystmål som Dolly P..., så her skal trævles op.... sikke noget hø..... strikkefastheden passer ellers fint, men det gav altså et mål på 155cm...som det er her i skrivende stund trævlet op, såleds at jeg kan få strikket forstykket igen, og med færre masker....og så kommer garnet jo til at række, for jeg har kun lige til øllet... Jeg strikker i Grignasco Chanson som jeg købte i Kbh sidste sommer..... Studenten har fået fejret huen ganske behørigt - lastbilen her kom forbi med et lad fuldt af unge glade studenter, som skulle bespises, men jeg havde ikke lavet det store til dem, da de jo fik god forplejning alle steder, så det blev "kun" til frugt i mundrette stykker og lidt tærte i små stykker samt drikkevarer.... Turen startede for den 6.30 og sluttede om aftenen ved 20 tiden - datteren kom hjem og gik direkte i seng! - fuldstændig træt og færdig...
Dagen før studentens turne, var vi på efterskolen til "store tudedag" - med en fantastisk flot gymnastikopvisning. Det var en rigtig hyggelig dag, og mindstemanden fik sagt til viceforstanderen "Vi ses om 6 år..." for han vil gerne på samme efterskole... men det må vi jo se om det holder.... (klik på billederne for at se dem større...)

Ellers er her ikke de store nyheder - Radiate variationen har ikke fået lynlåsen i endnu, da det simpelthen har været for varmt at sidde med men samtidig, har jeg ikke haft tiden.... Der har været børn der har haft ferie, og hvilken skøn ting at arbejde om aftenen, for så at kunne sove længe om morgenen samme med børnene.... samtidig har jeg valgt at skifte job efter min ferie, så der har været tanker omkring dette.



3 kommentarer:

Jane sagde ...

Hvor er det ærgerligt du skal starte forfra med Coral, men på den anden side så har du sikkert garn nok når nu den skal være mindre.

Janne sagde ...

Det er da lidt surt at skal trævle op igen. 155 cm er nok lidt i overkanten :-)
Jeg har forresten fundet min egen opskrift på prinsesvøbet, men eller tak for hjælpen :-)

britt sagde ...

Tillykke med studenten!
Og lidt øv at skulle trævle op...

Jeg så i øvrigt på Hanne's blog at du skrev om nylonstrømper med korte ben. Hvor har du set dem? Dem har jeg godt nok ønsket mig i mange år....

:-) Britt