tirsdag, oktober 31, 2006

Snart færdig med......

mit projekt - den afsluttende opgave - til min uddannelse. Det bliver dejligt at få det hele overstået. Jeg glæder mig ihvertfald. Jeg har jo arbejde fra den 20.11 og har set arbejdsplanen for den første uge - og det er nu ikke dårligt - mandag 7-15, onsdag fri, og de øvrige tre 7-13...
Men indimellem skriveriet får jeg tænkt gode tanker om min opgave - og ikke mindst strikket samtidigt. Jeg strikker i islandsk pladegarn - som bliver til en poncho - efter mønster i et Istex hæfte (LOPI nr 21, model nr 10) jeg tror faktisk den bliver færdig i løbet af nogle dage - måske 5....billede følger...
Var på messe i Fredericia sammen med Inge fra Vejle - det var bare hyggeligt... vi fik set, rørt, gramset og ikke mindst blev fristet af alt det lækre garn, og de mange flotte modeller og gode ideer der var på messen. Vi blev ihvertfald helt bløde i knæene da vi kom til Arnica's stand, med deres lækre moskus-uld - det er bare BLØDT, LÆKKERT og DYRT - men alligevel ikke så meget dyrere end andet garn - det er bare prisen pr. ngl. der er høj. Men der kan så nøjes med 1 ngl. til et sjal....
Har i de sidste par uger lavet en plan - en plan for opgaver her i huset - alle børn og voksne har faste opgaver hver dag - og de kan ikke afviges. Jeg har ikke før haft det systematiseret men bare gjort tingene selv - og nu skal det være slut - siger Mutter Skrap, den mindste bedyrede da han så tavlen: "Det kan jeg ikke finde ud af" - så måtte han jo lige få forklaringen - at hans opgaver var ikke meget anderledes end det han plejer at gøre - sætte skoletaske på plads, sko på plads og hænge jakke op m.m.
Den ældste kiggede på tavlen - og jeg kunne se at hun troede at alle opgaver skulle udføres hver dag, men nogle har dog kun prioritet 1 x ugl., men så skal de også udføres. Hun og søsteren skal selv holde deres badeværelse - det kniber, mange gange kan man ikke skubbe døren op for håndklæder og vasketøj - men jeg rydder ikke op...det må de selv gøre...det er ihvertfald det opgaveplanlægningen lægger op til at de skal.
Pu-ha lad os se om det virker... det håber jeg.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

måske man sku overveje sådan en plan, det lyder effektivt.
kh jane