lørdag, juni 02, 2007

Min bror kom forbi

fordi han lige skulle hilse på det lille føl...Han var på vej hjem efter en 14-dages arbejdstur(ansat i Vindmøllefirma) til Canada og USA, han havde så lige min meget forsinkede fødselsdagsgave med hjem til mig. Han boede på et hotel (i Minnesota, USA), som havde en stor boghandel som nabo. (Sidst han var i Canada havde jeg spurgt ham om han ville købe noget for mig, men han var for langt ude på landet til det...) I denne boghandel købte han flg. til mig::-)
Knit Today, nr. 9. * Simply Knitting nr. 28,07 *KNIT'N Style, August 07 * Knitter's, spring 07 * Interweave Knits, summer 07 * (billede kommer senere)
Og hvilke blade - jeg er helt rundtosset over at kigge i dem, hold da op hvor meget inspiration der er - men der er nu også mange reklamer for garn jeg slet ikke kan købe - ærgerligt....
Der var et tørklæde - som reklame for et kit - man sagtens kunne finde ud af at lave selv...og så var der et cardigan med sommerfuglemønster - som jeg bl.a. har brugt i mit sommerfuglesjal...tænk hvordan mønstre bruges over hele verden...Der var også KnitToday et større indlæg med NONI-tasker og blomster...
Han fortalte at mens han stod og kiggede på bladene kom en mand hen til ham og spurgte ham om han strikkede, for det gjorde han! Jeg ved at min bror IKKE strikker! som barn - ja han mener nu ikke at han nogensinde har været barn *G* - strikkede han i skolen en grøn frø i håndarbejde til min mor, som ynder at fremhæve hans håndarbejds-eskapader... Jeg har forresten for et par år siden set det hæfte, hvori opskriften på frøen var (strikket krop, flettede arme/ben) - mon den kan hittes? Ja, jeg kan jo spørge på min gamle skole, - håndarbejdslæreren er der stadig, såååeee...
Men jeg er vildt glad for at han huskede at jeg havde spurgt ham om at købe blade - og at han så har gjort det...Det er en bror der er guld værd!

2 kommentarer:

Tina Olsen sagde ...

Han lyder til at være en alletiders bror, der er du heldig;-))
Og hvor sødt af ham at købe blade med hjem til dig åhh

Jane sagde ...

Ham brormand, er det en du vil låne ud?
Heldige asen at få så mange gode sager:-)
Kh Jane