lørdag, december 20, 2008

Tæt på jul...

Uha, det nærmer sig med hastige skridt - julen...og som vanligt snakkes der om her i huset , at vi jo nok skulle ha begyndt noget før, men til næste år....så....
Børnene glæder sig og undrer sig stadig over at de skal i skole mandag, men på den anden side glæder de sig.... vi andre får lige muligheden for at få nogle ting tilside mandag formiddag...

Vi havde idag den "afsluttende indkøbstur" - i Kolding Storcenter, hvor vi plejer at have børnene med, hvor de køber gaver til hinanden. Iår havde jeg gjort det let - hvordan det nu kan være let - lavet små sedler hvem der skulle købe til hvem... så blev de fordelt, og efter nogle timers hygge-traven, så var alle i hus og det havde været meget hyggeligt. Mængden af andre julegavekøbere var ikke så stor som vi nogle gange har oplevet - så det var fornuftigt.
Fridagene er snart ved at være brugt - og min mor kommer forbi mandag og giver en hånd med nogle småkager....den sidste rengøring bliver også mandag....

Kalkunen, der er udbenet og farseret, hentes imorgen hos slagteren i Farre, og lægges til optøning i køleskabet...førhen udbenede jeg selv og farserede kalkunen, men det bliver bestemt ligesågodt ved at hente den hos slagteren. Det er kvalitet...

Det store juleforsyningsindkøb foretog jeg igår - mit lokale supermarked har fået nye indkøbsvogne på str. med Bilka's - og det er ikke godt, for den blev helt fuld... jeg mangler kun den friske mælk og fløden samt groft salt(som jeg glemte!) Godt at jeg ikke handler så voldsomt ind som igår, så ville forretningerne da få overskud inden længe...

På strikkefronten er jeg igang med et halstørklæde til manden, det er dræbende lange omgange - 580m den ene vej og lige så mange den anden vej - heldigvis i ret...i selvstribende strømpegarn... nu har jeg allerede 6 cm... det er nok ligefør jeg når at få det færdigt...
Al anden strik venter til juledagene...

Julekortene - ahem... er på vej... men for de, der ikke modtager et håndskrevet herfra, kan få fornøjelsen af at se billedet:
Det var nemlig i "hård kamp" med dette billede....
Pigerne syntes lige at der skulle tages lidt ekstra billeder - så de stillede op - her er det bedste, de øvrige ...hi hi...der var skæve grin og grimasser....

Drengene kravlede op i det store træ lige ved siden af syd-højen....
Grunden til at det i år blev Jelling-stenene er/var at der har været så meget fokus på stenenes tilstand - skal de overdækkes, flyttes eller indendøre.... så nu er vi ihvertfald foreviget med stenene i deres rette position...Næste år finder jeg på et andet sted vi skal tage billeder.....

2 kommentarer:

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Jeg skal "lige" have fikset madinkøbene lige om lidt, så er jeg også ved at være der.

Skønne, skønne unger du har - er det ikke et par drenge, der ligner deres mor en hel del?

Du må have en rigtig glædelig jul.

KH Tina

Anonym sagde ...

Sikke gode billeder i har knipset :-D Vi er klar eller som godt som, jeg mangler lige marcipanen som jeg giver mig i kast med inden længe, men gaverne er købt og pakket ind, træet pyntet, så nu er det jul