tirsdag, august 23, 2011

Høsten er overstået...

men vi mangler at få halmen presset og kørt ind - men det haster ikke...
Vi var ude at gå aftentur forleden - og jeg havde da godt nok undret mig over at der var et sted, hvor der ikke lå noget halm - ja, tænker man, så kan det jo ha hængt under mejetærskernen og "knoldet op" - men nej... forklaringen er en helt anden....
beklager billedkvalitet- taget med tlf...
Manden havde været omme på den anden side af mosen som ligger til venstre for ovenstående billede....og der lå halmtotter - og der var ikke høstet.... hm...
 så der blev kigget nærmere - og inde mellem buske og træer i mosen var der halm mange steder, på buske i træer oppe og nede... ja mange steder...
 spredt mange steder...
Der var simpelthen en hvirvelvind, der havde spredt halmen ind over mosen... og taget et godt stykke fra marken og spredt...Sjovt med sådanne naturfænomener....
Jeg strikker....
Jeg strikker masser af rib... hold da op omgangene er lange... men de bliver længere endnu - endnu længere... så der er masser af tv-strik forude...
Der er heller ikke energi til så meget andet... jeg har haft nogle travle arbejdsdage, som har tappet mig for det meste energi...

onsdag, august 17, 2011

Sommeren er vist tilbage...

sådan her det ihvertfald virket idag.... kornet har ihvertfald stået og knitret idag på marken... og vinden har luftet, solen varmet, så nu er det vist høsttid.... manden kom næsten kun ind i gården før svigerfar ringede for at sige at nu var mejetærskeren klar...så i skrivende stund er de i fuld gang....
 Her i ferien var mindste og jeg en tur på Brørup Marked...og nogle gange kan man gøre et godt køb...det tror vi ihvertfald vi har gjort her - en Wilson ketcher - fuld funktionsdygtig og uden skrammer af betydning til den voldsomme pris a 40 kr... (i sportsbutikker koster dette mærke omkr. 1500-1900kr *gulp*)
og da drengen efterhånden har mistet lysten til både håndbold og fodbold af forskellige årsager, og ofte har talt om tennis, så har han nu haft prøvetime - og det er lige noget der falder i smag..(forresten så har vi været nødt til at investere i rigtige tennisbolde, for i løbet to dage havde han "kvadret" 8-9 billige tennisbolde til plukfisk...)

kaffen var klar til manden kom fra job, men det har han nu tilgode istedet...
Haven frister i øjeblikket med sommergulerødderne - åh de er så lækre og sprøde, så de spises med velbehag før aftensmaden... Æblerne er ikke helt modne, men hvepsne er da helt ligeglade med det... så de tager lystigt fra, så vi må ofte spise af de halvmodne æble...
disse to på billedet var dog dejlig søde og lækre...
Strikketøjet er blevet rørt meget idag, jeg har virkelig trængt til strikkehyggen... de sidste dages vagter har været præget af travlhed..
Der strikkes på Vest På fra Geilsk i Tynd Uld... dejligt strikketøj...

lørdag, august 13, 2011

Nogle gange ændrer planer sig....

sådan har dagen idag været....
Jeg havde håbet og regnet med at vi kunne nå et smut til Vesterhavet.... men men....sådan blev det ikke...
Familien sov længe, hvilket har været dem velundt.... Daniel skal på efterskole imorgen, og de sidste ting skal lige på plads - så som at cyklen, som er flad skal lappes - det kunne den så ikke, det krævede en ny slange - så en bil afsted efter dette...Hm, så prøvede knægten sine sko - dvs han fik dem ud af æsken - "øh mor, de er altså ikke lige store...:" - og det var så lige et kvarter i lukketid...men jeg nåede at smutte til Billund og få dem byttet så det var samme str... - og forresten, som jeg lykkelig havde glemt i min iver for at nyde dagen, så skulle ældste køres til lufthavnen midt på eftermiddagen, da hun skulle på ferie (-igen) - De var egentlig i god tid men for søren der var mange der skulle afsted - vist hele 8 afgange indenfor kort tid...så der var kø... men de er kommet godt afsted...
Så her i aften er der ro på... Daniel lavede mad til os, hvilket var dejligt... nu ser vi dvd/video og råhygger med frugt og the/kaffe...
Strikketøjet er nu ligeså langt som igår - ikke dårligt.....

...Mor, hvorfor er det skævt...

åh....p.oss....Datteren kiggede på mit nye strikketøj...og så straks hvad jeg ikke havde set.... at buen på den nederste kant var skæv - dels med centeringspunktet men også i den strikkede bue....
Gode råd er dyre - næ, ikke denne gang, så nu er det hele hyllet op, og der er startet forfra... 
Pokkers os... jeg var jo nået et pænt stykke - men heldigvis ikke længere end, at skaden ikke er så stor...
Jeg må simpelthen have talt forkert da jeg startede op efter diagrammet...

Nå men det er jo bare en detalje... he he...
Dagen idag, er jo super - en ekstra afsp.-dag kom lige i hus forleden, hvilket ikke lige er så alm en lørdag - men jeg kan se på vejret udenfor, at der måske skal en tur til vesterhavet på programmet... jeg er ihvertfald klar... Solen ser ud til at være klar til turen... ;-)
Update: hm, havde da lige glemt at vi havde en aftale midt på eftermidagen....kattens da....

søndag, august 07, 2011

Pind 15 og Michelle til min datter Pernille

er jeg færdige med.... Pind 15mm fordi det er vældig hårdt for mine hænder/arme... Resultatet er blevet denne model fra bogen Close - Modellen hedder Michelle...
Jeg var i Middelfart forleden og købte garnet til modellen... - og færdig på en god uges tid...

Faktaboksen siger:
Model: Michelle fra bogen Close af Lisa Renner
Str:  Large
Garn: Wilferts Oporto - 11 ngl ialt indkøbt - 2 må leveres tilbage. Så et pænt mindreforbrug giver en lavere pris for det færdige arbejde.
Pinde: 12mm til ribkanter og 15mm til snoninger
Bemærkninger:  Opskriften fulgt til punkt og prikke - har brugt alle tre ngl brun, kun 2 af den røde og 2 af den lyserøde - trods der skulle købes 3 ngl - så et mindreforbrug der er ok... samt 1½ngl hvid...
Opskriften i bogen har en fejl, som nu er rettet via LR's hjside - idet der ikke er angivet hvor mange ngl, der skal bruges af den 4farve.. - men der skal bruges 2 i str Large.
Garnet er lækkert blødt at strikke med - men mine arme er ikke vilde med disse mammutpinde... så godt det gik hurtigt. Snoningerne er over hhv 12 og 10 m og det er noget værre vridearbejde at få dem lavet. Arbejdet er noget tungt at sidde med på den sidste halvdel af strikkearbejdet.
Ændringer: - ingen -
Hot Or Not: Datteren er meget tilfreds, selvom hun nu ikke lige synes den skal bruges lige pt, da den er noget varm... Men det er jo godt at være forberedt på kolde tider...Den sidder meget fin på hende...Så, jo, Hot må den være...
Nå, men nu går der lige nogle dage inden der skal røres et par pinde... der har været drevet lidt rovdrift på dem med disse tykke pinde... så lidt ro og hvile er vist ikke af vejen....

tirsdag, august 02, 2011

En tur med sønnen som fotograf....

det giver altså nogle sjove billeder... herover er det en del af vores grusvej, lige før det første sving - med æbletræet til venstre og de "to store sten" i svinget (det var hertil børnene måtte cykle, da de var små...fordi der er en mose efter svingene)
så kom Lillebæltsbroen - ja, man er stadig lige imponeret...

vi svingede til venstre næsten lige efter Lillebæltsbroen og kørte gennem skoven, kort og GPS havde jeg ikke med, så vi kørte efter næsen - jeg havde dog kigget på kortet hjemmefra...men disse skønne huse så vi da en del af... 
- og så lige et par skilte...
og der er mange flere billeder...nogle gange kommer børn til at tage rigtige gode billeder - som ikke er opstyltede eller på anden måde arrangerede...og som tilfældigvis bliver helt fantastiske...
Butikken vi kørte efter - Garniture - er der ingen billeder af, men butikken har hæftet sig på nethinden...
Jeg skulle have billetter til et arr. i sept - og så kom jeg til at købe garn til Michelle fra bogen Close...og er nu i fuld gang...
Det ER tykke pinde - heldigvis strikker jeg på rundpind, ellers var mine arme vist afgået ved den visne død og strikkeriet udsat på ubestemt tid...
MEN heldigvis er det ikke gået sådan...
Det går hurtigt fremad - snoningerne er over mange masker - og ret "tunge" at lave... men om lidt skal jeg igang med nogle indtagninger, som gør at snoningerne bliver "mindre"
Iaften skal jeg have ugens sidste aftenvagt - så er der fem fede fridage forude...hvor der skal strikkes, hygges og en tur til Tyskland samt besøg hos folk i ferielandet og hvis det kan presses ind strikkecafé i Vejle....så de fem dage smutter nok hurtigt ligesom de plejer...

onsdag, juli 27, 2011

Hvorfor er det sådan

at når jeg har muligheden for at sove længe efter en aftenvagt - at jeg vågner før kl 7 - og bare ikke kan sove...Da jeg kom hjem efter aftenvagten i aftes var jeg enorm træt, der var travlt i vagten, så jeg burde sove længere - men ikke nikke nej...
Når det skal være sådan(!) så kan jeg ligeså godt stå op... så nu har jeg hygget med morgenthe...
 og nydt synet af min gave fra vores tur nordpå...
Et rigtigt sødt stykke stof med disse dejlige ugler på og noget lækkert garn i en dejlig farve... ja, jeg er faktisk blevet noget glad for farven petrol....
Jeg har nogle fridage efter den bløde start efter ferien... det er da lige til at holde til ;-) - men dagene er allerede planlagte... min mor skal besøges, da hun - meget uheldigt - har slået sin ene finger og har efterflg. 2 sting og en skinne på - og er nu noget så "handicappet" da der hverken kan sys patchwork, strikkes eller på anden måde fifles med småtterier....
Torsdagen går med en tur til Garniture... der skal hentes nogle billetter til et arr. i september...og fredagen er afsat til et besøg på Brørup Marked.. Ups - så er fridagene pludselig brugt...
Jeg har ikke rigtig haft noget hækletøj/strikketøj i hænderne de sidste dage - har ikke lige haft lysten til det, men det kommer igen, ved jeg... 
Har haft kigget lidt i bogen Close - og fundet noget jeg godt kunne tænke mig at strikke på et tidspkt - enten til migselv eller ældstedatteren... Det er virkelig en dejlig bog - der er mange skønne ideer og modeller...og til prisen et fund....(måske en lille bitte strikkeprøve kan finde strikke-mo-jo'et igen??? *G*)

mandag, juli 25, 2011

Ups...så gik der lige 3 uger....

...den første uge gik med næsten ingenting - altså bortset fra at finde sommertøjet og badetøjet frem til ferien i Egypten...badeferie og ren afslapning... der blev snorklet i havet og badet i poolen på vort hotel - der var meget varmt ... 40-42grader var det dagligt... så det var koldt at komme hjem...
 Kamelturen langs havet....
 
 Vort hotel - lige ned til kysten - med egen badebro til koralrevet...
og den smukke udsigt ned over hotellets område først på aftenen..
Den tredie uge blev tilbragt herhjemme med at pakke ud og gøre klar til en tur nordover (- og ikke mindst maveonde, som vi ikke fik på ferien, men hjemme) - Skagen, hvor der var skønt solskin, da vi var på Grenen - Sindal, hvor vi besøgte gode venner - Vinderup, hvor der var noget strikke-tam-tam - og så videre til fætter/kusine-tam-tam og hjem til fødselsdag søndag hos en af vore gode venner - så var den uge også lige gået...
Jeg havde hækletøjet med i flyveren til Egypten... og det var der, der blev hæklet flest firkanter... Jeg fik hele 20 stk færdige...heraf et par stykker hæklet på hotellet... og strikketøjet med i bilen nordover - men det blev ikke til meget - så at sige ingenting - da vi har fået ny bil, og jeg lige skal vænne mig til at køre i den (den "gynger" mere end den gamle) og køresygetendensen blussede noget op igen...

mandag, juli 18, 2011

Brrrrr.... det er koldt....

at være hjemme igen efter en uge i Egypten med 40-42graders varme - sol hele dagen uden en sky på himlen... lækker pool og snorklested lige nedenfor hotellet.
En uge med total afslapning og familien omkring - det er virkelig sagen - men også dejligt at være hjemme igen... men for katten det er koldt, når man er blevet gennemvarmet i alle knogler... Så i denne uge passer vi på ikke at få en forkølelse...
De næste par dage/uger skal indtrykkene fordele sig og vi glæder os over at have haft en dejlig ferie... Jeg fik lavet nogle hæklede firkanter på turen, så lidt fornuftigt har jeg da lavet... :-)

tirsdag, juli 12, 2011

Havens frugter

Vores have og hegn er fyldt med hasselbuske - og der er mange mange hasselnødder - vort egern i haven, har voldsomt travlt med at hente forråd, når hassel-høsten går ind... Egernet er nu meget i haven alligevel - den spurter rundt og ofte når vi er i haven, suser den næsten om ørerne på os... men stå stille når kameraet er fremme vil den ikke...
Kirsebærtræerne er trods deres beskedne udseende 20 år gamle - og her er der virkelig kamp med fuglene om at få høstet... kirsebærrene på billedet mangler lige lidt mere kulør - så er de sprøde og saftige....
Mirabellerne er stadig sure og grønne - om nogle uger er de sorte/mørk violette og gule i kødet... og kun til at spise, for dem der gider...(jeg gør ikke) jeg bruger ikke mirabellerne til noget - synes de er for melede...
de gule mirabeller har vi også....
For en del år siden fældede vi et meget gammelt blommetræ - Viktoriablomme - det havde i flere år ikke givet noget, og grene var knækkede af, så den var noget pjaltet... Men i de første år vi var her, gav den oceaner af blommer til fryser, marmelade m.m....

Hækletøjet er faktisk det eneste jeg gider at arbejde med lige pt.... har fundet en hel del rester ude på lagret...så er det jo ikke dårligt at have et godt lager...
TdF er super hækletid - men også liiiiiggge mens der ventes på et og andet...så griber jeg hæklenålen og får lige en firkant færdig...

mandag, juli 11, 2011

Åh - hindbær i min have...

 de gør sig virkelig godt i min mave..hindbær er lækre...men ikke mange har der været i år...
Vi har en gammel have, hvor hindbærbuskene lever deres eget vilde liv i liljekonvalbedet... Bærrene er store og lækre - og kampen mellem os og skovens fugle er hård - vi skal være hurtige...
Men om et par dage, så er der flere....

fredag, juli 08, 2011

Hvor er det irriterende når....

mennesker ikke kan kende forskel på dit og mit....
Nu mangler den yngste sin cykel....
den stod aflåst i nærheden af buslommen, og var væk da den skulle hentes....
Virkelig surt...for drengen er ked af at mangle cyklen for den er han virkelig glad for...
Æv altså...

torsdag, juli 07, 2011

Det går virkelig fremad med firkanterne

jeg har allerede 55 stk og garnresterne er ved at svinde i kurven...
Nogle gange kan man så undre sig
- det grønne ngl vejede 160 gram - og jeg har brug det hele - og fået 32 firkanter  det svarer til ca 5 g pr firkant... Men når jeg vejer alle firkanterne fra det grønne ngl vejer de kun 146g... gad vide om de manglende 14 gram er lufthullerne??? Jeg er klar over at når man vejer firkanterne enkeltvis kan der være afvigelser(vægten er ikke kalibreret) - men ikke hvis alle vejes på en gang, vel?  og jeg ved at nøglet var ubrudt da jeg startede.... - ja det var så lige denne morgens undren... 
Jeg tror jeg må have fat i garnpusheren med kauni-garnet og have købt lidt forsyninger til ferien - det ville være surt at løbe tør på ferien...
Strikketøjet er lidt kedeligt lige pt - men det vender vel tilbage.....
Havde igår en skøn dag med besøg af en veninde fra sygeplejestudiet - det var så hyggeligt - og der røg nogle firkanter gennem hæklenålen...
I aftes var vi lige en tur i Grusgraven - vejret var dog ikke det bedste, men vi så dog nogle enkelte gamle biler - i næste uge er det aflyst, men vi har bestemt at vi skal forbi senere på sommeren.

torsdag, juni 30, 2011

ja, man tror det næppe....

men jeg hækler... firkanter - bedstemor-firkanter...
I den grad usædvanligt..nyt og overraskende....
En pludselig indskydelse forleden aften fik mig til at kigge her... og jeg er nu i fuld gang... ha, det er jo ikke engang svært!!! -jeg gør dog ikke lige helt som hun gør, i hjørneafslutningen, men resultatet i sidste ende er lige så flot!
Jeg har gang i et ngl Kauni, som jeg fik i fødselsdagsgave nordfra... lækre farver er der i garnet... har til nu brugt ca ½delen af ngl - fået 18 firkanter af 84g... og det er let og luftigt sommerhåndarbejde. Når jeg nu engang får brugt alle mine Kauni-rester, så er der forhåbninger om, at  få et tæppe færdigt... men nu nøjes jeg bare med at hækle firkanter, så ser vi hvormange jeg får lavet... (p.t. har jeg 25...)
En UFO fandt forbi mine hænder forleden... en færdig kant til et sjal var på pinde, og der skal "bare" strikkes og tages ind - til der kun er få m tilbage.. Opskriften, tjae, den lå ikke sammen med, og huske hvilken det var det kan jeg ikke lige pt...
Børnene er startet på ferien...og som den "skrappe" mor jeg er, så er der seneste morgenmad-tid indført som første regel - og det er senest kl. 9! ellers er det først mad til frokosttid... Ellers kan de jo spise hele døgnet - og den går altså ikke! De skal jo ikke sove ferien væk, vel....
Rejsevaccinationerne er klaret til os alle - og kufferterne skal snart findes frem, og der skal overvejes hvilket tøj der skal puttes deri... til de varme, solrige dage og til de kølige aftner...Og forleden blev en køretur i landet planlagt med overnatninger og besøg - så nu er ferien besat...
De spontane ture, tja, de afhænger af vejr og vind...

lørdag, juni 25, 2011

Sommersnotnæse...

det er da ved den søde grød noget af det mest trælse at fise rundt med.... og så på fridage, som skulle bruges mere konstruktivt....  De sidste to dage har budt på masser af Kleenex og løbenæse/øjne... lidt positivt er det da, for så er det FØR ferien.. så er det da vist også sagt.
Den yngste datteren fik igår kørekort - og hun er så glad - og mener så at nu kan det ikke gå for stærkt med at få EGEN bil i hus... ja ja, tænker jeg, hvad er der galt med den lille røde Peugeot 105 Forever som holder i gården... næ næ, den er for lille, undseelig m.m.  - billig er den forresten også... en forhandler vil ikke give mere - højest 5tusser for den... værdien er da større... Næ den lille røde er billig i drift, skal først synes om et år og starter upåklageligt.... Men stædig er den unge dame (hvorfra mon hun har det???)
Dagen idag skal gå med bagning af diverse lækre kager: muffins a la Charlotte - marengsbunde lagt sammen med flødeskum/creme-fraiche/revet æble (mums!) og så lige en kagekone....
Æg-leverandøren(naboen med de 107 høns og hanen Helge) er allerede kontaktet og kan garantere at der er mindst 30 æg klar... HIstorien om ægleverandøren er lidt morsom, først havde naboen 20 høns, ja, egentlig skulle hun slet ikke have høns... men æggene var jo gode og store... så var der lige en 40 høns der manglede et nyt hjem... og så var der lidt efter en mængde høns der manglede ditto... Helges Kællinger kaldes de... Har prøvet at fortælle naboen om Konen og Æggene, når der nu er så megen gang i æggene... men hun henviser hver gang til kassemesteren (manden)
Strik i denne uge har været minimal - kun i onsdags blev pindene rørt hos Inge... Det er nu for galt, at der ikke har været overskud og tid... men i næste uge.....såe...

torsdag, juni 23, 2011

Åh det var godt...

at besøge en god veninde og få strikket lidt, snakket og strikket lidt mere i går aftes...
Tanker om den forestående ferie er allerede igang - og når man nu ikke kan få en færdig Blomsterkjole med, kan man vel tage garn, opskrift og pinde med - samt monteringsnålen....
Der kigges også på læsestof bl.a. - Hulernes Sang af Jean Auel - som jeg mangler for at have læst hele serien....eller Dinosaurens fjer eller...Leif Davidsen... der er egentlig nok at vælge iblandt...

Mon ikke jeg skulle smutte en tur i køkkenet og få bagt et par kager eller tre til lørdag...og så lige lidt muffins... Kagemanden må vente til lørdag, ellers bliver den kedelig. Jeg bager altid kagemand i vandbakkelsesdej...

tirsdag, juni 21, 2011

Her sker ikke en pind.....

når der tænkes på strikketøjets ve og vel...  Jeg forsøger at starte op på Blomsterkjolen aka Louises Tunika fra Karen Noe... ville i forsøget på at tilpasse str., redigere lidt i opskriften - men det betød efter de første 4-5omgange at jegkunne se at  det var nærmere stadiet cirkustelt a la Benneweis... hm... det er en ommer! så her er trævlet op igen og slået masker op een gang til - til str. L.... Garnet jeg bruger er Mark og Kattens Linen - og jeg er gået til pind 7 istedet for pind 8.... Det ser stadig stort ud, men det skal prøves...
Jeg har ikke lige så megen overskud at jeg kan fordybe mig så jeg kan få kjjolen færdig til om knap 3 uger... Det er vist dårlig planlægning, når jeg nu havde en forventning om at blive færdig... Tjae, sådan går det indimellem... men andre kjoler har jeg da, som kan bruges, men Blomsterkjolen er nu stadig favoritten...
Der er en 18års fødselsdag lige om hjørnet - faktisk allerede fredag - så der skal igen laves nogle forberedelser... men denne gang er det ikke så hemlighedsfyldt... heldigvis.
Nå om lidt så er der afgang til ugens sidste vagt..... der skal idag serveres nyopgravede kartofler og jordbær med fløde til beboerne... mums...

mandag, juni 13, 2011

Det lykkedes....

at lave et surpriceparty for manden i anledningen af hans runde fødselsdag... det var dog lige ved at gå galt iaftes, da jeg - kæmpetorsk - kom til at sige noget til en af drengene - og sluttede sætningen af med "...når vi nu får gæster imorgen..."  sikke en luns af min tunge jeg kunne ha bidt af migselv...og manden var lige i nærheden..... så resten af aftenen igår gik jeg og ærgede mig over min udtalelse...(det  var mere acceptabelt hvis nu det var en af børnene, der havde talt over sig...)
Men idag, så indrømmede manden at han INTET havde anet om mit forehavende de sidste mange uger, hvor der er indkøbt mangt og meget til arrangementet - indkøbene var dog fordelt hos det meste af den nærmeste familie, for hvordan forklares 10 pakker kold kartoffelsalat i køleskabet..og hvordan forklares ekstrem rengøring sådan helt uventet?..... så tak til familien for hjælpen.
Så glæden her er stor over at det lykkedes at fange manden til et surprice-party...overraskelsen var suveræn.
Billeder - tja, dem fik jeg ikke taget nogen af - men det klarede datteren og svogeren...

lørdag, juni 11, 2011

Cobblestone - anden udgave

Et spændende hæklet tørklæde beundres
 - og det er muligt at jeg kan finde ud af at hækle disse enkle blomster... hækletest vil finde sted, tror jeg..
Egentlig skulle jeg slet ikke til WWKIP-dag i år - men jeg blev fristet til at smutte en tur til Vejen - hos Modestoffer... Her mødte jeg et par kendte ansigter - og et par nye.
Butikken Modestoffer er godt nok en butik hvor jeg skal overveje mit besøg næste gang!!!! - mest fordi der er SÅ MANGE skønne fristelser... uha, det er slemt... ;-))  Lækre garner - og jeg købte ikke noget denne gang... og lækre stoffer (købte et flot mønster med hjem)
I Vejen strikkede jeg på Cobblestone - og i løbet af eftermiddagen skred arbejdet suverænt fremad - og hjemme igen fik jeg lukket af - nu er den hæftet og vasket...
Som det ses, har modtageren allerede prøvet trøjen...
Faktaboksen siger:
Model:  Cobblestone af Jared Flood aka Brooklyn Tweed
Str: Small
Garn: Læsøgarn købt af kollega for nogle år siden. - strikket dobbelt.
Forbrug: 506gram
Bemærkninger: Den forrige model kom jeg til (glemte at jeg havde skiftet p-str.) at bruge samme p hele arbejdet igennem - men ikke denne gang. Her har jeg brug p 4mm til retrillekanterne på ærmer og bul og 4,5mm til glatstrikningen og bærestykket.
En dejlig model at strikke og opskriften er suveræn/gennemført.
Ændringer: Jeg har valgt ikke at strikke den sidste indtagningsomgang i halsen - ligesom sidst, da jeg synes den kommer til at sidde ret tæt. Modtageren synes godt om den ændring, og finder ikke at halskanten er for vid.
Hot Or Not:  Bestemt HOT...

torsdag, juni 02, 2011

Jo, der strikkes - men kun lidt...

udenfor er vejret jo endelig blevet fantastisk... datteren harvede gårdspladsen - alternativet var med en rive...alt er jo blevet så dejligt frodigt - og ukrudtet med...
Marcipanen, som blev købt før jul - ja det var jo det suveræne tilbud til en 10er for kvalitetsmarcipan - er nu omsat til de lækreste Napoleonshatte - de mangler kun chokoladeovertrækket....og en tur i fryseren.... De er mums siger jeg bare...
Joe, jeg strikker skam stadig - men kun lidt lige pt, jeg har lige så mange jern i ilden, at jeg ikke rigtig får gjort noget ved det - men hele tre sjaler er jeg i gang med - kun et par omgange på det tredie mangles, så kommer hele 3 x mønsterbort...
Herover ses min opskriftholder - mit gamle nodestativ - så er jeg sikker på ikke at spilde kaffe/the eller andet på opskriften... det funker ihvertfald rigtig fint...
Opskriften på nodestativet er Cobblestone - endnu engang - den arbejder sig ganske langsomt mod slutningen - dvs nu skal bærestykket lige færdiggøres - men det er nu ikke så slemt... pludselig er man jo så langt at man næsten er færdig..
Vejret er så fantastisk idag, at jeg sidder udenfor lige nu - med et glas koldt hvidvin, strikketøj og computeren - venter på at manden og datteren kommer forbi i den lille flyver - så kan vi vinke...vejret er dejligt klart, vinden - ja ikke så slem - og så er det jo sjovt at se det hele lidt fra oven...