søndag, april 13, 2008

Mange aktiviteter....

er der gang i her på matriklen... Ældste er på arbejde i lufthavnen, manden er kørt med en pony og en pige samt bedsteveninden og hendes pony i traileren, der glæder sig til at træne military i Kragelund... drengene leger udenfor på trampolinen - og selvfølgelig kun i t-shirts! men det er jo varmt - hele 10,8 grader!!!.
Jeg trævler op og skal starte forfra på Little Sisters Dress, jeg ved ikke lige hvad der er sket, men maskeantallet stemmer ikke overens med det i opskriften og jeg kan ikke se hvor det er smuttet... så det er en ommer. Jeg var nået til, hvor jeg skulle lukke af til ærmet, så manglede der bare 30 masker! hm.
På synkronstrikket m/ Fru B, så har jeg indhentet hende....
Gårsdagen gik med at køre til Kolding fordi den ene af pigerne mente at hun skulle have nye ridestøvler, da de, forholdsvis nye, ikke passede i skaftet længre - men løsningen blev en hæl-forhøjer til 50 kr istedet for nye støvler til 1800....og nu passer de fint!
På vejen hjem måtte jeg lige et smut i Kolding Storcenter, hvor jeg kom til at købe lidt stof i smarter farver og mønstre til div. pindeetuier... Drengene var hele eftermiddagen i Legoland sammen med storesøsteren der godt gad! Markerne skal gøres forårsklar -vores brakmark skal være kornmark, så der bliver fjernet grene og hevet selvsået pil op langs grøften.....og på et tidspkt. var jeg rendegraverfører...jo, det er sørme længe siden jeg har kørt sådan en maskine -ellers er det jo pigerne og den ældste af drengene der har tjansen.

Ingen kommentarer: