Åh, så blev føllet for nysgerrig og kom op at stå.....Wonder blev liggende...
Som det ses er føllet ved at være godt med i højden - er faktisk lidt højere end ponyen, men der mangler stadig lidt til at være på højde med moderen...
Jeg var ved lægen igår....min venstre arm er ikke god...faktisk rigtig dårlig, så jeg var nødt til at opsøge ham... Så nu er jeg sygemeldt i mindst 14 dage med en tennisalbue. Jeg har gået med det længe, men har jo ikke syntes det var så slemt. Men i sidste uge havde jeg seks arbejdsdage af 7 mulige...og det har jeg kunnet mærke. Jeg har faktisk ikke strikket af betydning - jeg har prøvet til men det dur ikke. nogle få omgange og jeg har måttet lægge det fra mig... Det har ikke været sjovt for Super Karla hun er kommet lidt videre men ikke så meget som det var ønskeligt. Jeg måtte opgive at nå de felter jeg havde på "must-nå" planen...
Jeg foreslog ellers lægen at jeg kunne få gips på armen fra skulder til fingerspids for at jeg var sikker på at holde den i ro...jeg ved jo hvordan det går....skal lige prøve om det nu kan passe at jeg ikke kan strikke... men nix denne gang må jeg tage det vildt alvorligt.... Skrækscenariet for mig er at jeg ikke komme til at strikke - abstinenserne er da i helt samme kategori som rygere der er ved at holde op - det kan ikke være andet! Lægen sad bare der med et svedent grin - - sådan tolkede jeg det - ja , han skulle da bare lige vide hvordan det er IKKE at kunne lave det man allerhelst vil...! så tankerne blev til katastrofetanker om aldring nogensinde at kunne komme til at strikke igenn.... hulk, jeg hylede det meste af vejen hjem - dvs jeg var lige ind over sportsbutikken i Billund for at købe et tennisalbue-bind...
Humøret er bestemt ikke højt... men nu kan jeg da begynde at tælle garnnøgler og lave tåbelige beregninger på hvor mange meter garn jeg har liggende og derefter omregne det til kilometer, yards m.m. sortering i farver og kvaliteter...uha - MEN så er det jo lige at man kan bestille bøger!!!! så jeg har på det sidste fået et par nye til samlingen: BørneStrik af Lene HS - ih hvor er der meget spændende i den... og fra Bookdepos...uk. kom 440 mønstre - hurtig ekspedition - bestilt torsdag og kom mandag! - se billedet herover... På billedet er der et broderi, som jeg skal have "slagtet" og ændret til en taske. Men jeg skal lige have undersøgt hvorvidt jeg kan sy.....
4 kommentarer:
Der er ingen anden vej end at give armen ro. Jeg har prøvet det for 8 år siden, hvor det dog "kun" var håndledet der var problemet. Min læge sagde også til mig - enten holder du den i ro eller også kan jeg godt sørge for at der kommer gips på! Jeg tog et tørklæde og lavede en slynge - det hjalp mig til virkelig at holde hånden i ro. Tog også et elastikbind på - så det var besværligt at bruge hånden. Det hjalp! efter 2 uger og nogle ændrede arbejdsstillinger - mit arbejde havde en ergoterapeut, som kom og hjalp mig med at indstille stol, placering af mus og tastatur. Jeg har ikke siden haft problemer - men tværtimod sørget for at sidde rigtigt lige siden. Indimellem mærker jeg en snert af smerterne - og holder så lidt igen med aktiviteterne og kontrollerer om jeg nu også sidder rigtigt ved computeren/med strikkepindene. Jeg sørger iøvrigt altid for at have flere projekter igang samtidig - så jeg får lidt variation i pindestørrelse og garn.
Oprydning i garn og gennemgang af bøger lyder nu heller ikke dårligt :-) Du må kunne nå alle bøgerne igennem og lave en god prioritering af hvad du vil i gang med først :-)
Øv Annette, det er da for trælst. Det er dælme for svært ikke at må strikke, men du må nok hellere lade være med at prøve. Det vil jo være for dumt at trække pinen ud.
Den børnestrikkebog af LHS, den SKAL jeg bare have. Efter hvad jeg har set rundt omkring så er den helt uundværlig.
Rigtig god bedring til dig.
Hej Annette.. sikke noget rod med den arm...det går da virkelig ikke.. jeg håber for dig det snart bliver bedre, for med alle de nye bøger er inspriationen sikkert stor..
Rigtig go bedring
trøste knuser
Kære Annette
God bedring med albuen.
Og fat mod - du skal nok komme til at strikke igen :-)
Jeg har haft en tennisalbue siden 1982, men det er meget sjældent, at jeg mærker noget til den - og slet ikke af strikningen.
Jeg har nemlig med tiden lært at "pakke mig ind" med div.forbindinger, når jeg skal lave noget, som belaster albue og håndled.
Så giv armen hvile et stykke tid, og vær så ellers flittig med at bruge albuestøtten, så skal albuen nok blive god igen :-)))
Kh
Anne
Send en kommentar