Knopperne i æbletræerne har vist ikke taget skade af frosten der kom for nogle uger siden...
De er enormt smukke med deres røde farve - det er 1år og en uge siden vi havde konfirmation, og da var blomsterne i fuldt flor....
Her er hjørnet bag mit strikke hjørne - her er plantet et blommestræ og mine roser + lavendel...
Lige ved siden af køkkenhaven er dette lille podede træ - jeg har vist omtalt det tidl. - det er et pæretræ, med "røde" pærer - pærer med rødligt frugtkød - ikke særlig store, mindre end ClaraFriis pærer men skønne. Jeg har ikke set dem nogle steder - jo engang hos en "æblemand" der kom kørende fra Fyn, og solgte frugt - men ellers ikke. Min far havde podet et træ, som stod i haven i mit barndomshjem, og da min mor solgte, kontaktede jeg vor planteskole, og der blev lavet podning - og dette er så resultatet...
Her er så køkkenhaven fuld af hestemøg! - min mor er ganske utålmodig -(gad vide om pensionister altid er det? - jeg er ved at blive stresset over at hun har så lidt tålmodighed...) for vi skal jo snart have noget i jorden ....og...og.... men vi har altså ikke tid til det hele, når bilen skal til syn - i fredags.... - børnene til aktiviteter, arbejde og alt det andet...
Min mor bor i en andelsbolig med et frimærke til have - hun havde før en landbohave i kæmpestørrelse, større end stor!, så vi har en aftale om at hun sponserer frø, løg m.m. mens vi sørger for kartofler og klargøring... Men allerede for 3 uger siden begyndte hun....Tålmodighed! Tålmodighed! EEEAAAASSSY ....
Men ellers forlyder det at der er indgået forlig i løbet af natten, og strejken sættes på stand-by frem til den 3. juni.... Det bliver rart at komme i vante gænger igen...Jeg mangler min faste makker! - hun er desværre ufaglært, men meget dygtig alligevel, og har ikke måttet deltage i nødberedskabet som følge deraf. Men vi kører godt i spænd sammen - det er ihvertfald min opfattelse - og vi har samme holdning til hvad vi skal gøre for de ældre - synge, hygge og nærvær...i vores vagter...
Strikkemæssigt er jeg ved at være på de sidste omgange af liselotten - så skal monteringen ske - der er jo ikke så meget, men så skal den vaskes og gnubbes på vaskebrædtet...så den kan blive tæt og lækker blød....mere om det senere...
2 kommentarer:
ej, hvor ser det hele hyggeligt ud. forår, aaaahhh!
kh.fra Island
Frida
Ihh altså nogen flotte billeder. Jeg kan godt li dit strikkehjørne, det ser mega hyggeligt ud.
Send en kommentar