Mandagen blev brugt i Skagen, hvor vi her fik mulighed for at komme helt ud til Grenen, hvilket mange andre også havde fundet på, her har jeg da fået skubbet de øvrige turister i vandet, så jeg kunne få et billede af min egen familie, uden andre gæster!...Drengene havde fået indskærpet at de IKKE skulle pjaske alt for meget, for moderen her, havde jo glemt badebukserne, og hvem var det lige der havde våde bukser???? Men hvem har ikke prøvet det.....
I Skagen by skulle vi se Ankers Hus, den ene af børnene havde skrevet skoleprojekt om Michael og Anna Anker, så nu skulle huset beses. Det var en stor oplevelse for drengen. Lige overfor huset ligger Skagen Vandtårn, - og når jeg ikke kan komme op i et fyrtårn, ja, så er et vandtårn(34m) mindst lige så godt. Og hvilken udsigt over byen... Ankers Hus er herunder.
Det blev til lidt sightseeing på Skagen havn, men igen havde mange andre fået samme ide, så vi kørte til Tversted/Tannisby - hvor jeg vinkede til MI's butik, men syntes at det var bedre at vi besøgte Det Blå Ishus, som jeg fornylig så omtalt her... Og jeg skal da lige love for at det var is. Mindstemanden tog selvfølgelig den største af de bestilte (4 kugler,softice, guf og flødebolle 30kr.), men måtte give op! Fem dejlige store is for 130 kr! Stranden var fyldt men det var skønt og her fik børnene badet... Der var mange mennesker på stranden trods det var aftentid..Tirsdagen startede med morgenkaffe hos ovennævnte værtinde, hyggeligt og med de skønneste hjemmebagte rundstykker...Senere gik turen videre ned gennem landet og vi havnede her.
Motorcyklen her mindes jeg fra min barndom, da smeden fra Ravning kom og skulle reparere vort vandværk, som han havde lavet pumpeværket til. Det var noget storm-p-agtigt over vandværket, som bestod at store tandhjul og remme i et blikhus. Det larmede gevaldigt. Smeden kom kørende på motorcyklen, med sin værktøjskasse på begge sider af sædet, som var af metal med huller i (som sædet på en radrenser) Jeg kan huske nogle gange fik vi lov at komme med min far ned til smeden, hvor han havde gammeldags esse og blæsede med - ja nu ved jeg ikke hvad den hedder - harmonikalign. blæser i essen, så det blev rødglødende. Han hamrede med store bevægelser på jernet, som min far skulle have smedet... Huset står der endnu, og det ser ikke ud til at være ændret på. Mon smedien står urørt endnu? Smeden er forlængst død men var lidt en opfindertype....
Hjemme igen var det dejligt svalt, trods varmen, her var nemlig en frisk vind...nordpå var der ingen vind...Men det var en skøn tur..
Turen hjem bød på lidt strikkeri, jeg havde slået op til endnu en liselotte, og jeg strikkede mønsterpinde og hjemme skulle jeg i aftes lige lave anden hulmønster pind - og det passede ikke! Strikke forlæns og ikke mindst baglæns indtil jeg kom i tanke om mit regnestykke! Pinligt! Selv mindstemanden kunne regne det ud i løbet af kort tid! 212 + 18 giver altså ikke 240! Så det er en ommer, kære frue!!! så derfor passede mønstret ikke. Jeg havde end ikke opdaget det i første mønsterstrik! Bare det passede med 7 masker tilsidst, så var det jo godt! Pinligt - igen! Men nu passer det, jeg har talt ekstra op - og har denne gang sat mærker mange steder for at det ikke svipser igen!
Men det bliver nok ikke til megen strik idag, var lige hos den gode doktor i nabolaget og fik sat arm og nakke på plads, ingen belastninger her. Men manden mener at vi idag skal male vinduer, det er jo fint overskyet, så det kan vi sagtens....hm...men alternativet er at jeg selv skal male alle...så jeg hjælper gerne...
2 kommentarer:
Deet lyder bestemt som en god tur i det nordjyske... Skagen er en hyggelig by at være i.
Endnu en gang tak for besøget og for alle de dejlige ting du havde med til mig/os, det var jo ikke meningen.
Elegance er vist så meget sagt *fnis*. Det er vist mere held end forstand der er skyld i at jeg endnu ikke er blevet stukket af en hveps.
ærgerligt at strikketøjet blev til en ommer, men det er jo hvad der kan ske i kampens hede.
Send en kommentar