mandag, august 04, 2008

Wauw...en UFO...

ganske usædvanligt har jeg fået et par UFO'-strømper færdige...det er da år og dag siden jeg sidst har strikket på et sådant par...ja, nok engang sidste efterår.... Men lørdag eftermiddag kom kurven frem, hvori de lå, jeg var kommet til nederst på skaftet på 2.strømpe, og i løbet af dagen/aften blev strømpen færdig. Yes, hvor er jeg god! Og armen var helt med på at strikke strømpen færdig. Jeg har haft lidt bekymringer med om den kunne holde til det, men det gik helt over forventning...Så nu er der et par strømper klar til teenageren, der skal på efterskole!
Faktaboks:
Opskrift: - ingen, men på hukommelsen...
Garn: Opal Regnskov, Flamingo
Pinde: 3,5mm
Forbrug: 92 gram
Hot or Not: bestemt Hotte, for pigen så glad ud da jeg var igang...

På vejen hjem fra Nordjylland startede jeg på denne liselotte - som strikkes i Kauni Demin og to merinogarner uden navn, på pind 4,5mm. Det er ikke let at se, men de hvide farver er ikke ens, den ene er gråmeleret og den anden helt hvid, en ganske lille nuanceforskel, som jeg tror bliver rigtig god. Der er sat 7 masker på tråd, idet jeg vil strikke forkant i Kauni når trøjen er færdig.

Ferien er slut for mig, desværre, men sluttede faktisk igår, da jeg var umanerlig flink og tog en enkelt aftenvagt, da kollegerne var i aldeles bekneb, så jeg var flink! Nu mangler jeg så bare at få afklaret afregningen, for det bliver ikke på nogen måde gratis eller spist af med afspadsering, nej, der må komme kontanter i kassen! Det er ingen guldgrube at arbejde indenfor social-og sundhedsområdet, men lidt vil vi/jeg altså have for at gøre en ekstra indsats! Men det mest positive var, at flere beboere gav udtryk for at være glade for at se mig - "dejligt at du er tilbage" - det gør det rart at være tilbage...

1 kommentar:

enaj sagde ...

Jeg kan godt forstå pigen er glad for sokkerne, for de er sørme godt nok flotte.
Liselotte blir bare så god i de farver. Jeg ser meget frem til at se den når den er færdig.