fredag, august 15, 2008

Stædighed eller ?

Nogle gange undrer jeg mig over mine børn... igår var de tilsalg - de var bøvede, umulige, ugidelige, trætte og sloges da de kom hjem fra skole og i et par timer frem...Skolestart er trættende...Men til aften havde de da "gasset af" på værelserne, hvor de selv havde fortrukket sig til, og bare leget selv - hver for sig, for de kunne ikke blive enige om noget som helst - overhovedet...
Nå, men i vort lokalområde afholdes der en årlig begivenhed - og traditionen tro ville mand og drengene afsted - jeg valgte at blive hjemme og bage kage!!!(strikke) Den yngste valgte turen på 4,0 km, og var bare klar... Efter en god times tid, hvor faktisk alle fra den korte rute var kommet i mål, manglede yngste....Min mand tænkte at han måske var gået vild eller faldet eller.... (hvilket egentlig er utænkeligt, da han kender turen 200%) nå, men de kører ud for at lede efter ham... og møder ham sammen med to luntende damer der kommer ned ad bakken fra kirken... Joe, drengen er et asen! Han fulgtes med hovedfeltet til stedet hvor ruten blev delt i to - en til 4 km og den anden til 9,9 km.... så han smuttede da lige ud på 9,9 km!!!! og har nu gennemført den på tiden 1t 16 min - ret godt gået af en dreng på 9 år, der ikke har trænet... Men sikke et asen, for vi havde forleden talt med ham om ruten, og han insisterede på at ville løbe den lange, men vi sagde nej til det udfra at han ikke har trænet og terrænet er meget kuperet. Det accepterede han. Men gør alligevel som han selv vil! Det stædige barn!!... Han var også den yngste der gennemførte den lange rute igår. Hatten af for ham.....Beviset er her...:

Teenageren, der absolut trænger til at komme på efterskole, mener at hun er berettiget til at holde fri, og det gør hun så i den grad...... Sidder dagen lang med benene oppe på sofabordet, trods hun ved jeg ikke vil have det, med computeren i skødet, mobilen i hånden eller ihvertfald indenfor 2cm rækkevidde og tv'et tændt på OL, luksuslegemet kan dog selv gå i køleskabet, og gør det ret tit...Klager samtidig over at hun ikke kan være i sine bukser!!! Beder jeg pænt om noget så(hente kartofler i haven m.m.) - uha, sikke en mor...... Nå, men jeg har forklaret hende at hun jo godt kan være lidt "foran" ved at have pakket sine ting og fundet det hun skal have med, for søndag formiddag skulle vi jo gerne hygge os inden vi kører. Men jeg pakker ikke for hende - og hun gør intet af sig selv!Så kan hun lære det hvis hun glemmer noget!!! Ponyen skal jo afleveres på rideskolen som samarbejder med efterskolen, så afgang kort før middag vil jo være på sin plads.

Men ellers går det fint!!!


Babyjakken til søster er 3/4 færdig med ryggen. Jeg har forlænget ærmer og forstykker med 2-2½cm efter rådslagning med Inge., pga. krympning ved første vask. Jakken skulle jo gerne kunne bruges et stykke tid...
Søster mener ikke hun kommer til at gå tiden ud, så det kan blive snart...ih jeg glæder mig til at blive moster igen...

3 kommentarer:

Lene Sophie sagde ...

Hvor er Laurids bare en sej dreng9,9km det er super flot..

Anonym sagde ...

Jeg ved at man bruger efterskoler til forvisning, så de unge kan få det så hårdt at de lærer at sætte pris på hjemmet og mange af dem har virkelig vægtet forældrene og hjemmet for lavt.

Men for nogle får det livsvarige konsekvenser og senest har man i VestJylland oplevet så mange problemer med unge, som ikke kan vende sig fra det sociale eksperiment til den normale verden at de har iværksat programmer til at hjælpe de unge med at overkomme PTSD.

http://www.kl.dk/_bin/d4a3a74a-75a3-43f9-95e4-c98f7993a0d4.PDF

På det personlige plan lider min niece på grund af at vi trods planlægning og forberedelse trak hende for langsomt hjem. Skolen havde restriktioner på kommunikation i den første tid, så problemerne blev opdaget for sent.

Jeg har fundet en side med råd til forældrene, som kan bruges som hjælp:

http://www.center-validering.dk/efterskole.htm

Annette sagde ...

Til Birthemusen.
Det er på ingen måde en forvisning af vores datter at hun skal på efterskole.
Det er hendes eget ønske!!!
Hun har fået tilbuddet af os som forældre for at få en oplevelse. Hun glæder sig det er der ingen tvivl om. Men derfor kan hun jo godt hjælpe til her i hjemmet. Vi er en stor familie, hvor tingene skal fungere og det gør det ikke ved at vi som forældre "opdrætter" curlingbørn, som ikke prøver at få udfordringer og opgaver undervejs i deres opvækst. Jeg ved at hun vil klare det og hun kan ringe hjem det hun vil, der er nemlig ikke restriktioner på kontakt til familien. Vi har haft et barn for år tilbage på samme efterskole, så vi ved hvad skolen står for af værdier og personalet tager sig god tid til de unge, som alle er mere eller mindre usikre på at komme til et nyt sted med mange andre unge.
Jeg blev faktisk lidt ked af dit indlæg, fordi det var bestemt ikke meningen at det skulle opfattes som forvisning til efterskole.!
Så Nej, ingen forvisning med psykiske skader til følge. Men derimod Ja, til oplevelser og venskaber for livet!