tirsdag, februar 12, 2008

Voilá....

To nye stole til stuen.... Den blå stol fandt jeg fornylig på genbrug til 60kr, og den anden skulle kasseres - de har nu begge fået nyt betræk. Jeg har købt materialer for: Skumhynder af bedste kvalitet 270,- stof 270,- (her er kun en rest på str. med A-4) og lynlåse til 50kr....


Jeg nåede til Vejle for at købe stof og skumgummi til den ene stol, hvor hynderne var opløste. Ældste mente at stoffet skulle være med disse skønne køer istedet for klassiske tern med bordeaux som primærfarve....
Så igår eftermiddag fik jeg syet alle hynder og i aftes - efter strikkecafeen, så blev nakkepuden syet - den drillede lidt, men færdig blev jeg.
Strikkecafeen var rigtig hyggelig - og der sad jeg lige i et sandt mareridt af fristelser (især når der er indkøbsstop..) Hun har rigtig mange lækre garner som jeg godt kan lide...- men men....nerver at stål og regnormen, der fik rygrad, så jeg købte kun pinde en mas....Hun har nemlig supertilbud på gode pinde.... så fire sæt for 80 kr.... Manden i huset her har fået min fødselsdags-ønskeseddel i rigtig god tid for at have mulighed for at bestille evt. bøger fra det store udland eller få lavet gavekort til garn hos Butik Unik,
idet jeg fik snust til nogle af hendes bøger - hun har en hel del af Zimmermann's - og de er virkelig fristende. Gode beskrivelser og tegninger og simple fremgangsmåder... Der var da noget jeg godt kunne tænke mig at prøve.
Vejret er heromkring rigtig kedeligt - så det bliver til hyggesysler idag...Drengene er dybt optaget af at lege med Lego - vi har mange kurve med alle str. i, og det der er in lige p.t. er at bygge fly, biler og andet hvor de små motorer kan sættes til og det kan køre fremad...de fylder næsten halvdelen af vores stue og har ikke tid at spise, så er legen jo rigtig god...
Jeg forventer at være kommet et langt stykke med sweateren sidst på dagen idag - den skal være færdig til at vi fredag skal til vesterhavet en tur med madkurv ....

5 kommentarer:

Fríða sagde ...

wow, du er da et geni, Annette! sådan noget kunne min mand da godt finde på at lave, men jeg kunne da aldrig finde ud af det.
kh.fra Island
Frida

enaj sagde ...

Sikken da et par flotte stole du fik lavet. Jeg har godt nok været spændt på at se resultatet og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg siger som Frida, at det kunne jeg aldrig ha fundet ud af.

Bebiane sagde ...

Hvor er du bare kreativ.....en super-mor er du.
Kh. Bebiane

nettie sagde ...

Flotte stole!
kh
nettie
Padborg

Tina Olsen sagde ...

Vesterhavet med madkurv...kan du lige klare den..hi-hi - kan du høre misundelsen??
Og sikke fine stolene blev, sådan!
Rigtig go tur i morgen, håber du bliver færdig med trøjen i go tid;-))
Glæder mig til at se den..
Knuser