Derecho sjalet, strikket af rester.
Jeg har ret mange mindre nøgler af supersoft fra hhv Holst Garn og Garnudsalg liggende fra forskellige projekter
Til dette sjal er der brugt sammenlagt 190 g
Fordelingen af farver her jeg ikke gjort op endnu.
Det er et ganske enkelt sjal at strikke - det er godt tv-strik og strik, hvis man bare skal have noget i hænderne.
Jeg lukkede ikke af som beskrevet i opskriften, kom nemlig først til at læse beskrivelsen efter jeg havde vasket sjalet, så var det ligesom lidt forsent.
Faktaboksen kommer senere, da jeg ikke lige har fundet mine noter.
Vi har pt besøg herhjemme fra hhv Sydafrika og Colorado, USA - da vi er host-family for to unge, der rejser med Up With The People. Det er ganske fornøjeligt, og især for vore drenge, da de får talt engelsk i stor stil.
Iaften skal vi til Vejle for at overvære showet, som er det sidst på deres turné. Det glæder vi os til.