torsdag, oktober 30, 2008

Hvilke særheder har du?...

Lene har tagget mig om særlige vaner……

Reglerne er simple:
• Link til din tagger
• Nævn reglerne i din blog
• Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours)
• Tag seks andre bloggere
• Læg en besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget

* Jeg bruger sjældent håndtaske – altid rygsæk eller stor ”kuffert” når jeg skal noget…og den er fyldt med det jeg ”lige” skal bruge….papir, strømper, kuglepen, notesblok, centimetermål, penalhus, plaster, strikkepinde, garn, stofposer med div…bøger, opskrifter etc…
*jeg har for vane at stå tidligt op – især i weekenderne, men kan altså ikke altid sove, hvis strikketøjet ”rykker” i mig…
*jeg er ret stædig, synes min familie….mere vedholdende vil jeg kalde det…
*er det en vane at man er samler – opskrifter både strik, sy og mad - og sådan set alt muligt andet... Har det så utrolig svært ved at smide ud… for så ved jeg at jeg skal bruge det ugen efter….
*er det en vane når familiens aftensmad for nok 13-15år i træk står på lasagne hver fredag aften – uanset vejr og vind? Ok, hvis juleaften er en fredag, så ikke lige der…. Og lasagnen er god siger børn, mand og gæster.(-og migselv…) I begyndelsen hjalp ”Fru Knorr” men blev udkonkurreret af min variation….
*jeg har for vane at skrive sedler – om alt muligt - både hjemme og på arbejde – ting der bør huskes eller hvis jeg lige skal have luft for et og andet.. Men iflg. manden bør jeg også skrive ned når der er telefonbeskeder – dem kan jeg ikke huske…

Nogle gange er det svært at se indad – og få øje på egne vaner eller andre personlige præg man har, det er altid lettere at få øje på andres vaner...

Men jeg sender i hvert fald bolden videre til:
Mona, Bebiane, Inge, Jane, Tina og Gitte

onsdag, oktober 29, 2008

Solskin og efterår..

det er hvad vejret viser idag... Den skønneste blå himmel ser jeg ud på og haven fuld af visne gyldne blade - og endnu flere i gårdspladsen ved kastanietræet, som har smidt oceaner af kastanier....
Det er også tiden til at få strik færdigt...hm - Rundt Regnet suser på pindene - et godt mønster (når man læser ordentligt på det - og ikke skal udnyttet garnet flere gange...hi hi) som giver en super model, er jeg helt forvisset om... jeg glæder mig ihvertfald til den bliver færdig. Jeg håber at der er overskud til at få den færdig i denne uge. Lige uger er mine arbejdsuger, så det kniber af og til med at nå hvad jeg gerne vil.
MIndstemanden er hjemme idag igen med hovedpine og let temp.forhøjelse... gad vide om han har en infektion han ikke kan komme af med? Nå det må tjekkes om et par dage..
Iaften er der kursus i håndstrik - Inge og jeg skal følges - og beregning af model er vist på programmet...Men også et par andre ting, som jeg lige har glemt...

lørdag, oktober 25, 2008

Rundt regnet...

ja - det på to måde.... det tog rundt regnet det meste af dagen idag - at køre til Kolding med bilen næsten fuld, på garn-rov... ikke det store, for jeg skulle videre sammen med Inge M og min mor til messen i Fa..... Garnkøbet ved BC-garn blev minimeret til 300g Lucca Fino og 2 ngl. arwetta samt et ngl på bestilling fra en der måtte blive hjemme...
På messen var der kø ind - uha, så måtte der være mange mennesker - hvilket der også var. Standen med webstrikkere i stor stil blev hurtigt lokaliseret og glade gensyn blev det da til... og nye ansigter blev sat på navne kendt fra webstrik... Det var hyggeligt og givende.
Det bedste køb idag blev gjort hos hende her og det blev til Rundt Regnet... jeg så den til strik-in i Ry tidl. på måneden i prototype og blev enig med migselv om at Topstykket -samme sted fra - måtte vente... Så nu er der gjort klar til at strikke (som om det er noget nyt..)
Det eneste negative vi oplevede på messen var, da vi ville ha lidt spiseligt - vi måtte stå i kø i over en ½ time - og det fordi messekøkkenet arbejdede ud fra devisen "hvem kan arbejde langsomst længst..:" hold da op! det var helt utroligt - det var som om at de overhovedet ikke havde anet at der var messe i huset! - der var 7- måske 8 mand i køkkenet og det gik så laaaannngsomt... Men samme oplevelse havde vi sidste år...

fredag, oktober 24, 2008

Fint besøg...

lige her hos moster igår eftermiddag - af denne lille charmerende fyr... det synes moster her ihvertfald. Min ældste datter er også faldet for ham, og skal sidde og nusse med ham....
Drengene er nu heller ikke upåvirkede af ham - de kommer lige forbi mens de leger og lige skal nusse en hånd eller en fod...
Han giver udtryk for at være tilfreds med sine forældre, så han ville gerne med moderen hjem..... så lad gå for denne gang, men hvis der bliver det mindste, må han jo lige ringe, så henter jeg ham straks :-)

Jeg er begyndt på en gave...som er lyseblå og som mange har strikket, nogle i flere eksemplarer med firkantet midterstykke, en inderbort og en yderbort med mange spidser på......
Weekenden starter snart - jeg har sagt ja til et par ekstra aftenvagter - fredag og søndag - for lørdag skal jeg jo på messe i Fredericia næsten hele dagen.... Turen går også forbi BC-garn...der har jeg ikke været før, men der skulle vist være et udvalg der er til at forstå....

Ved nu ikke lige om jeg skal have så meget garn - lagret er blevet øget en hel del her siden strikkefestivallen, det er ikke så godt... men når nu garnet "råber" at det eneste rette sted at opholde sig er hos mig, hva' gør man så? Det kan jo ikke blive ved med at gå - at der kommer flere klare opbevaringskasser, der kun lige kommer indenfor før at de er blevet fyldt......
(blogger driller mig med billedstørrelsen...hm)

torsdag, oktober 23, 2008

Strikkekursus...

med Else Schellerup var jeg på igår i Billund sammen med Inge M, det var rigtig hyggelig - vi var ikke mange, men alle øvede/garvede strikkere. Blandt deltagerne var der to som for mange år siden havde været på samme kursus som jeg, med Charlotte Tøndering i Vejle - det var lidt sjovt... vi kunne ikke umiddelbart huske hinanden...
Jeg har nu - tror jeg - fundet fidusen ved dobbeltstrik - og det er jo egentlig ikke så svært. (definitionen af svært hm hm...) Men det vil kræve lidt øvelse at få den yderste kant pæn. Så hvis det læres kan jeg faktisk godt strikke et af de flotte tørklæder fra Annette D's bog....
Men jeg tror lige at der er nogle ting der bør være færdige først... men det får vi se...
Idag kommer en kollega forbi til the/frugt og i eftermiddag søster og børn, samt lillemanden... Jeg har købt lidt til ham...

tirsdag, oktober 21, 2008

Dårlige undskyldninger...

er der nok af, men idag fik jeg sendt den ældste af drengene i skole med en seddel hvor der stod: ..."D. kommer for sent idag fordi hans mors vækkeur ikke ringede...." nu må vi se om det holder.
Men mit vækkeur ringede ikke - jo måske, men jeg hørte det ikke... (det trænger nok til nyt batteri...) Var på job i aftes - og faktisk noget træt idag.. Men ih hvor jeg sov godt da jeg vågnede kl. 8., hvor drengen skulle være i skolen!
Mindstemanden er hjemme igen idag, har maveklem, hovedpine og føler sig skidt tilpas....
Dagen idag er også hvor jeg skal til begravelse hos en tidl kollega, som døde pludselig i torsdags som følge af en hjerneblødning. Hun var et usædvanligt menneske, som var en rigtig god kollega.
Strik bliver der ikke noget af idag...

søndag, oktober 19, 2008

Rigtigt let sjal...

har jeg fået strikket til den ældste .... hun syntes garnet var "fedt" så det blev til et hurtigt sjal...Jeg startede fredag aften og er blevet færdig her i formiddag... Faktaboksen:
Model: "lige-ud-af-hovedet-model"
Garn: 2 ngl. "kombinationsgarn" fra Netto (princippet som Premium Dazzle garnet) købt for et par uger siden til 30 kr/ngl.
Pinde: 6 mm.
Bemærkninger: startet med 5 m., udtagninger til der var brugt det første ngl, og indtagninger derfra. slut med 5 m. Jeg "vendte" garnet, da jeg havde vundet det andet nøgle op, så det er blevet spejlvendt i fra midten.
Har bundet rest-snore i spidserne, så det ser lidt fikst ud...
Hot or Not....: Hot, pigen har taget det i brug - og det matcher hendes vinterfrakke i mørkegrå meget fint. Efter dette strik trænger mine hænder og arme til tyndt garn og tynde pinde... så babyhuer kommer på pindende senere idag..
Datteren tager først på aftenen til Odense, hvor hun skal følge "brobygningsdage" på universitetet. Overnatning i Odense har hun fundet for ikke at skulle køre frem og tilbage...Så håber vi bare at dagene bliver gode....
Vi bliver "næsten" barnløse i næste uge - efterskolebarnet kommer ikke hjem før om 14 dage - og så er der kun drengene hjemme...Det er lidt underligt at børnene er blevet så store - det føles ikke længe siden at de var små og krævede os 100% - ja tiden løber...

lørdag, oktober 18, 2008

Efterårsferien

er gået med at strikke - lidt, jeg har fået denne bolero færdig - til migselv, måske... men kan også komme i gavekassen.. Faktaboksen:
Model: Bolero af Karen Noe
Garn: Tynn Alpakka - 2 ngl.
Pinde: 4mm
Ændringer: ingen -men garnet rakte kun lige med nød og næppe. Årsagen kan være at jeg som der stod i opskriften strikkede skuldersømmen sammen, men næste gang syr jeg den sammen, det tror jeg bliver pænere - og så har jeg den meter garn tilbage, som jeg havde brug for....Der var kun 5 cm garn tilbage, da jeg lukkede af...
Hot Or Not: Bestemt hot - "...er den til mig..." lød det fra modellen herover.....


Torsdag var vi en tur ved vesterhavet - åh det var friskt og dejligt.
Vinden var lidt hård, men det regnede ikke.
Drengene nød at gå i vandkanten - og havde heldigvis gummistøvler og regnbukser på - ellers var de blevet ret våde - men som vanligt, var strømperne altså på mystisk vis blevet våde....hm...
Vi havde kaffekurv med - og vi kørte til Blåbjerg, som ligger mellem Houstrup og Henne Strand, det højeste punkt i landskabet - 64 m over havet... - og hvad er det nu at familien kigger på....

Denne plade, som Geodædisk Inst. har sat på stenen...Det skulle lige læses...

Her er udsigten mod nord fra Blåbjerg - og som der står på info-skiltet - kan der i klart vejr ses mindst 40 kirker fra stedet. Men efterhånden er der vokset mange træer op, som kan hindre udsynet - men flot er her ihvertfald....

Til Merethe: skriv lige en mail til mig ang. opskr. ....mailadr.: lyngbystrik(a)yahoo(dot)co(dot)uk

lørdag, oktober 11, 2008

Tabu

Nogle gange kan jeg komme i tanke om noget om natten, som gør at jeg ikke kan sove ordentlig resten af natten - og natten til idag ingen undtagelse....
For 1½uge siden havde minstemanden seddel med hjem om lus...åh nej ikke igen, men "sæsonen" er jo igang...men heldigvis var der ingen "venner" på besøg... Jeg har så det sidste 1½døgn haft kløe i hovedbunden, så var det lige at jeg vågnede i nat.....LUS for den da.... er det det? Det var kløe de "rette" steder - så da det ikke var ukristelig tidligt, stod jeg op og fik håret kæmmet med balsam en masse.....og disse kamme herover... Virkeligt effektiv.... og heldigvis for mig INGEN "venner" i mit hår.... Det er svært at kæmme sig selv, når ens hår er tykt, ikke så samarbejdsvillig med en spinkel, men dog stærk kam...Jeg tror jeg stod næsten en ½ time og harede igennem hovedbunden, så hvis det klør idag, er det på grund af den irritation jeg påførte ved at presse kammen igennem håret...
Jeg har sjældent mødt forældre der indrømmer at de også har haft lus, når deres børn har haft... her i huset bliver alle kæmmet, hvis bare en af børnene har haft seddel med hjem.. En sommer for mange år siden havde mine piger lus på skift i 6 uger! - det var altså en hård omgang. Jeg er ikke tilhænger af de præparater man kan købe på apoteket, dels er de dyre og så er det hård kost for et barns hovedbund, og så er resistens for produktet også en faktor - så jeg bruger den billigste balsam i rigelige mængder og hælder i håret, skyller det halvt ud og kæmmer så i en tyve minutters tid - til alt håret er kæmmet på kryds og tværs. Gøres dette hver anden dag i 14 dage, så er man fri af "vennerne" og de har ikke en chance for at vokse sig store og "flytte" til andre børn.
Det værste jeg ved er, når jeg nogle gange har kontakte andre forældre fordi jeg har opdaget lus hos mit barn, og fortalt dem det og så fået at vide, at det vil de ikke gøre noget ved, så bliver jeg faktisk lidt vred...Det er jo ikke en anklage om at lusene kommer fra dem jeg henvender mig til, men mere en hjælp til at lusene bliver udryddet... Jeg føler ofte at lus er tabu hos mange familier - men de er desværre ret almindelige og alle kan få "besøg".... uanset hvilket hår man har. Børn leger tæt så det er næsten umuligt nogle gange at undgå det. Men det vigtigste er da at gøre noget ved det.....
Det er ingen skam at have lus, men det er en skam ikke at gøre noget ved det!
Men ellers går det godt..:-) Familien sover længe idag - vi var til en fætters svendegilde iaftes og var sent hjemme - Mindstemanden skal til børnefødselsdag i formiddag og jeg bliver hentet af Inge M., da vi skal til Ry til Strik-In, så jeg skal lige have fundet et passende strikketøj at tage med.

tirsdag, oktober 07, 2008

Ikke meget strik...

er det blevet til siden sidste uge, er dog startet på lidt dominostrik. Let og småt og nemt... Arbejdsdage fra i fredags gør at jeg ikke har det vildt store overskud til at få en hel masse til side. (dovnedag lørdag og banetæller ved Svøm langt stævne i Billund søndag)
Arbejdsmæssigt er beboerne flyttet i nye boliger - hvor de og personalet skal finde sig selv og en ny døgnrytme - og dette sker ikke uden knubs og gnidninger. Uha, der er mange ting, der ikke er på plads og nogle ting er end ikke forberedt, så det tager noget energi at komme gennem vagterne. En meget væsentlig ting i forb. med en sådan flytning er information - hvordan virker telefonerne, dørene, varebestillingen, hvem gør hvad i hvilke vagter osv....men der er heldigvis løsninger på vej... Jeg tror på at det bliver rigtig godt. Min kollega og jeg er ved at finde vores rytme om aftenen, det betyder meget.
Efter iaften er der fridage i udsigt...og uge 42 har børnene skoleferie, og der jeg har så reddet mig et par feriedage...

torsdag, oktober 02, 2008

Hæklerier færdigt....

Stolt som en pave er jeg, jeg har fået et hæklet tørklæde færdigt.... helt alene....Jeg er stolt...
Faktaboks:
Mønster: Queen Anne
Garn: Kauni i grønne nuancer købt på Strikkefestivallen ved Lisette. (Modtageren er til grønt)
Forbrug: 74g - hvor der var "klippet" lidt i farveforløbet for ikke at få for meget gult med.
Hæklenål: nr 3 (Clover, som jeg investerede i, mhp workshoppen på festivallen.)
Længde: ca 150cm
Ændringer: Ingen. Jeg har hæklet et langt stykke, og påbegyndt endnu et stykke, som jeg så har hæklet sammen med en kædemaske i 2. bue i modstående 2.bue på det andet lange stykke.....- nu er jeg ikke hækleeksp., så hvordan jeg forklarer det ved jeg ikke, men se på billederne.
Er nu vasket, blokket og presset med vådt klæde, og klar til afsendelse til modtageren der har fødselsdag imorgen...
Hot or Not: Absolut Hot. og endnu et forsøg skal gøres..

Igår formiddag var jeg til kaffemik hos min mor, som også havde inviteret søsters baby, og da han ikke kan køre selv måtte moderen med...
Min mor opdagede pludselig at jeg sad og hæklede, måtte indrømme at det så helt mærkeligt ud at jeg hæklede, for "det plejer du da ikke..."
Men der var tid til at hygge om ham her.... 14 dage gammel og charmerende...