tirsdag, december 31, 2013

Glædelig Jul samt Godt Nytår

Der har ikke været megen aktivitet på bloggen den sidste måned, men i virkelighedens verden har det gået mere tjept...
Strikket er der også blevet men i yderst beskedent omfang, så de, der havde forhåbninger om julegaver er blevet noget skuffede. 
Men om alt er, så startes der med fornyet energi i strikketøjet i januar, der er lagt planer....og lagret bruges..
Men om alt er så ønsker jeg alle, der læser med her Godt Nytår. Håber vi ses igen i 2014

lørdag, december 07, 2013

Et sjal af rester


Derecho sjalet, strikket af rester.
Jeg har ret mange mindre nøgler af supersoft fra hhv Holst Garn og Garnudsalg liggende fra forskellige projekter 
Til dette sjal er der brugt sammenlagt 190 g
Fordelingen af farver her jeg ikke gjort op endnu.
Det er et ganske enkelt sjal at strikke - det er godt tv-strik og strik, hvis man bare skal have noget i hænderne.
Jeg lukkede ikke af som beskrevet i opskriften, kom nemlig først til at læse beskrivelsen efter jeg havde vasket sjalet, så var det ligesom lidt forsent.
Faktaboksen kommer senere, da jeg ikke lige har fundet mine noter.

Vi har pt besøg herhjemme fra hhv Sydafrika og Colorado, USA - da vi er host-family for to unge, der rejser med Up With The People. Det er ganske fornøjeligt, og især for vore drenge, da de får talt engelsk i stor stil.
Iaften skal vi til Vejle for at overvære showet, som er det sidst på deres turné. Det glæder vi os til.



tirsdag, november 19, 2013

Har du mulighed på søndag?????

De Kreative Tøser holder Jul i Billund Centret....
Kig forbi, det er som regel meget spændende....men husk det er gratis og der er rigtig mange mennesker....
Jeg glæder mig....

torsdag, november 14, 2013

At lære noget nyt....


Det er altid sjovt at lære noget nyt og brugbart i forhold til teknikker i strik.
Jeg strikkede denne prøve for at være klar til at lære at hækle og derefter klippe i strik. 
En teknik der er god at bruge i forb med cardigans som klippes op og derefter skal have strikket forkanter på.
Jeg har normalt syet på maskine og efterflg klippet i mit strik - men denne metode med at hækle og så klippe er den metode jeg kommer til at bruge fremover. Metoden er beskrevet grundigt flere steder i blogland, men jeg er sådan indrettet, at jeg selv bør prøve med tingene i hænderne fremfor en beskrivelse første gang det skal gøres. 
Vejledningen til dette bette projekt fik jeg, da jeg idag var på tur med Inge hos Anette i Vinderup..
Åh som tiden dog gik ganske fornøjelig - jeg føler mig så rig, når jeg tænker på de kvinder jeg har lært at kende gennem dels Webstrik men også via strik generelt...
Jeg havde også strikketøj med idag, men det gik lidt trægt, for mundtøjet stod ikke stille på nogen af os....der skulle jo også drikkes the/kaffe.
Jeg strikker på et sjal Derecho - fundet på en FB gruppe Sjaler og Tørklæder men købt via Ravelry....
Der bruges rester til dette projekt...


lørdag, november 02, 2013

Doodles - et lækkert tørklæde

Et tørklæde der har været længe undervejs... Garnet blev købt på ferien, da jeg besøgte Holst Garn.... Designet er Helle Holst's.
Garnet er Noble, en blanding af extrafine geelong og 5%cashmere.... Og det er såååå bløøøødt efter håndvask....(farven ligner virkeligheden mest på det øverste)
Forbruget har været ialt 114g -og er et godt tv-strik.... Indtil jeg startede på vævestrikkanten...der har min tålmodighed været på prøve, for bare et øjebliks uopmærksomhed, så har jeg skullet strikke baglæns, hvilket er sket ganske grundigt...
Nu om lidt pakkes tørklædet fint ind og sendes til Rødovre.... 
Så ser I en dame med dette tørklæde, så er det et jeg har strikket....

tirsdag, oktober 29, 2013

Efterårets første storm kom forbi....


Trampolinen fløj omkring 50m fra der hvor den stod og endte sine dage i hegnet....og denne gang kan den ikke reddes... Den har været en robust udgave, der har fløjet en del rundt i tidl storme....
Disse tre træer i hegnet faldt med stil....
Denne klared det heller ikke...
Hegnet er efterhånden tyndet ret kraftigt ved naturlig "afgang" i de sidste 25 år....
- og disse fine dahliaer er blevet rodet lidt rundt, så nu er de vist færdige for i år... Nåede at plukke en fin buket igår...
Jeg var på arbejde igår mens stormen rasede, og vi havde en stor halv time uden strøm, så der var en værre hylen af alarmer fra diverse vekseltrykmadrasser, som manglede strømmen.....men heldigvis ikke andre problemer end det....



lørdag, oktober 26, 2013

En færdig Musling....

Min Musling blev færdig i aftes - hæftet ender og skyllet op, tørret og klar til brug.
Faktaboksen siger:
Model: Musling af Annette D fra bogen Østen For Solen.
Str.: Large
Garnvalg: Blackhill Højlandsuld farven Viol og Blackhill Silk Mohair farven 07 mellemlilla
Forbrug: ca 225g højlandsuld og 125g mohair - den færdige cardigan vejer 340g efter vask. (Der er strikket direkte fra conen, så der er usikkerhed på mængden af højlandsulden.)
Pinde: 4,00mm
Bemærkninger: jeg har strikket en str Large, idet min  strikkeprøve ikke matchede den angivne Strikkefasthed i bredden men dog i højden, og det gjorde så efter lidt regnen at jeg kunne gå en størrelse ned. Og det er jo ganske fint.
Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke - dog har jeg strikket strikke-elastik i ærmernes sidste 10cm, da jeg har erfaring for at rib ofte giver sig en del, så for at det undgås, elastikken. Elastikken er klar og ikke særlig synlig - men giver dog en fin afsluttende effekt.
Andet: jeg har været meget strikkemonogam mens dette projekt har stået på, det har været som at læse en utrolig spændende bog, at strikke modellen her. Der har hele tiden været detaljer som passede ind senere og den fine finish med kanter mm - her er der kun 7 ender at hæfte til slut og ingen sammensyninger el lign.
Ialt har den taget mig lige godt fire uger at strikke...og den kan anbefales...
Hot Or Not: absolut hot og en af vinterens gode trøjer....jeg er så tilfreds

lørdag, oktober 19, 2013

At lukke masker af....

- er altid spændende - for så opstår muligheden for at få prøvet det, der er strikket.
Der er mange masker hele vejen rundt, og de er lukket af, hver og een. 
Cardiganen er prøvet og den passer mig fint...
Jeg er så ivrig for at fortsætte på arbejdet med at få den færdig at jeg ikke synes jeg har tid til andet....(har dog lige fem arbejdsdage, hvor der ikke strikkes ret meget).....jeg føler det er lige som at læse en ualmindelig spændende bog hvor jeg bare må læse den ene side efter den anden - her er det så den ene omgang efter den anden...- og vupti, så er bogen/ strikketøjet færdigt.... 
Faktisk har jeg til nu i processen været næsten 100% strikkemonogam! 
Hvilket er lidt usædvanlig...
Nå, jeg må videre med strikketøjet.....

torsdag, oktober 10, 2013

Der strikkes

dagligt på min Musling fra AD, nogle dage mere end andre. Det er et dejligt strikketøj og jeg glæder mig til det færdige resultat.....
Jeg har fået ny vagtplan - det har alle kolleger - så nu arbejder jeg, som jeg har ønsket længe - 5-5-2-2.... Og jeg er igang med mine fem fridage. Det gør godt. Efterårsferien er tæt på, og der skal jeg arbejde mandag og så fre-lør-&søndag... Så der er mange dage med familien...
Håber der bliver god tid til strikketøjet også.
Jeg har lige fået samlet op hele vejen rundt til ribkanten med snoningerne....
Knap 450masker er der. Så lidt tid tager en omgang efterhånden.


søndag, september 29, 2013

Skønne søndag

Søndagen starter med kaffehygge - strikketøjet røres....
Ja, jeg har ikke fået vundet garnet op fra conen, jeg kunne ikke vente på at komme igang.... Kombinationen af en tråd Blackhill supersoft og en tråd Blackhill silk Mohair er rigtig lækker... Strikkefastheden og jeg er ikke helt enige, så jeg har valgt at strikke en str mindre.....

Søndagen byder på besøg på et par efterskoler, vi satser at nå to i løbet af eftermiddagen. Sønnen er ikke sikker på hvilken endnu, så der skal besøg til. Så det gør vi gerne.
Dagens andet højdepunkt - for mig - er, at jeg skal på visit i den lokale lufthavn og mødes med lufthavnsveninden Mette, som skal tilbage til Sicilien efter ferie i DK.
Det er også i disse dage at det er et år siden at jeg og en kollega var på studietur til et plejehjem på Sicilien... Turen gør stadig indtryk og jeg kunne godt ønske at komme på visit igen.


fredag, september 27, 2013

Strikkefestival på Fanø



Fanø strikkefestival havde fire deltager - som havde fået den geniale ide for et års tid siden, at ville bo sammen og opleve festivalen.... Den femte deltager "ville hellere" til familietamtam....
Vi havde meldt os til foredrag og festaften...hvilket var to dejlige aftner. Workshops var der kun een der havde meldt sig til, og vi snuser så til de gode fif hun fik med sig...
Vi var rundt i Nordby og Sønderho og fik set mange spændende ting og hilst på ligeså mange søde og dejlige strikkere jeg/vi kender fra andre strikkefestivaller....
Jeg fik ikke købt for 4.000 kr som var en officiel udmelding om, at strikkerne hver især lagde på Fanø. Jeg var ganske behersket mht garnkøb.... For 134 kr ialt. 100g Noble til 70kr og fire små ngl uld til 64kr, to Annette D bøger, og strik til børn på pind 3,5 & 4. Desuden lidt ravstykker og fire ekstra store sikkerhedsnåle beregnet til sjaler.... 
Vi havde en skøn tur og vil gerne afsted en anden gang, men det bliver ikke til næste år......der har vi en aftale med webstrikkerne...

onsdag, september 18, 2013

Lige om lidt....

Lige om lidt - ja, egentlig først imorgen er der afgang mod Fanø.....
Gad vide hvad der sker på Fanø - tjae, lidt med noget strikketøj, garn og pinde, og masser af snak og hygge....
Jeg skal følges med nogle søde, sjove og skønne kvinder, som jeg også skal bo i lejlighed med... Dét bliver med garanti fornøjeligt....
Kufferten er under pakning - det er altså ikke let at få valgt det rette... Mht strikketøjet, så har det sin egen kuffert, og der pakkes også lidt om...
I formiddag kommer min mor og vi skal hygge med symaskinerne....

tirsdag, august 27, 2013

Høsten er i hus....

-hvilket betyder at sæsonen for markræs er igang...
Drengene har ventet hele foråret og sommeren på det... 
At køre ræs på stubmarken mellem de ikke afhentede halmbundter....
- benzin er indkøbt for sparepenge og banen markeret op....styrthjælm og sikkerhedsseler....intet er overladt til tilfældighederne...
Efterhånden udvikler kørselsmetoderne sig - de første år måtte de kun køre forskudt for hinanden - iår er det tidskørsel....
Dét er da en fornøjelse.....
Og så kan man jo også lige teste en parallelparkering mellem to bundter, hvis det skulle være....

søndag, august 25, 2013

Årets første par vanter....

Vanter strikket i den forløbne uge.
Opskriften er ud af hovedet og mønstret efter idé fra min nye vantebog "selbovotter" af Terri Shea, som jeg købte i Norge ved hjælp af en anden strikker.
Faktaboksen siger:
Model - egen ide. 
Garn: blackhill supersoften fra weller i farven flødeskum og denim fra Holst Garn
Pinde: rib på p 4mm og mønster på p 4,5mm
Hot or Not: jeg synes de er ret lækre, nu hvor jeg har filtet dem let i vaskemaskinen - og de er blevet helt perfekte... 
Nu er de ved at tørre og skal herefter pakkes fint ind og gives til en kollega imorgen....

søndag, august 18, 2013

Cobblestonen blev færdig.....

Det blev den fredag formiddag... Og ender hæftet mm i dag her til morgen.
Faktaboksen tager vi straks....
Model: Cobblestone af jarred flood - købt via Ravelry 
Str: small
Garn: uld/bomuld fra Weller, Garnudsalg i farven denim.
Forbrug: 487g - og en strikkeprøve på 13g....
Pinde: KnitPro 4,00mm
Bemærkninger: jeg lavede strikkeprøve for at sikre mig strikkefastheden og måtte gå 1/2 nr ned for at det passede. Ærmerne slog jeg 12m mindre op til og tog først disse mgl 12m ud på første retpind efter kantborten. Og fortsatte derefter uændret i forhold til opskr. De færre masker gør at håndledskanten ikke flaner og er så vid, hvilket jeg synes den er, men det er nok en smagssag.
Jeg kom til at lave to udtagninger på for- og bagstykket, så brystvidden blev lige et par cm større. 
Andet: der var kun lige garn nok - jeg havde fundet strikkeprøven frem idet jeg fornemmede at jeg sikker kun lige havde til øllet....og det passede. Der var ca 1/2m tilbage i dobb tråd samt strikkeprøven, så det er godt ramt. (Og så er det jo vældig heldigt han bruger str S)
Hot or not: sweaterens afleveres først imorgen eller tirsdag til svigersønnen, og jeg håber han bliver tilfreds...
-og som altid kommer der lige en lille hilsen på....


torsdag, august 08, 2013

Der strikkes på...

Cobblestone'en.... 
Et altid dejligt strikketøj - jeg har strikket flere af denne model....andet ærme er halvvejs færdigt - og så skal delene samle og bærestykket strikkes....mon ikke jeg får begyndt i weekenden..

torsdag, august 01, 2013

Allerede august...

Jeg synes juli er løbet forbi mig i en vældig fart... Ikke at det er dårligt, men dagene er gået hurtigt. De to første uger i juli bestod af ferie, og er nu i tredie arbejdsuge, jeg er så heldig at have hverdagsfridage, så jeg har haft følelsen af ferie alligevel....
Idag er sidste vagt før sommerens anden ferieperiode på en uge. Der er lagt planer for de fleste dage. Der strikkes på flere projekter, som alle gerne snart skal være færdige - et Doodles tørklæde til min moster, en Cobblestone sweater til en af svigersønnerne og der er slået op til vanter, som egentlig også bør blive færdige og så er der lige hængepartiet med en Nessie og allernederst i kurven, på garnlagret ligger en halvfærdig Kiwi til voksne...
Der skal tænkes lidt i, hvilke projekter der skal medbringes på turen til Fanø i september, det er i god tid, men pludselig er august md jo også gået.
Den største fornøjelse er nu at bruge min cardigan, selvom det har været fantastisk vejr, så har  den været brugt enkelte kølige aftner (selvom der ikke har været mange af dem)

lørdag, juli 13, 2013

Jeg er bare SÅ glad for den.....

- min nye cardigan - den har været længe undervejs - ja hele 3½mdr - men den har været hele arbejdet og den lange tid værd.

Faktaboksen siger flg.:
Model: No. 26 af Annette Danielsen fra bogen ”Ni fra 2012” No. 21, no.22, no.23…..
Str.: M/L 
Garn: Knoll Supersoft, farve Red Clover, købt i supertilbud hos Garnudsalg i foråret. Forbrug:   632g før vask (– og 616g efter vask) – garnet indholdt spindeolie, strikket med to tråde.  - og billederne yder slet ikke garnets farve retfærdighed på nogen måde...
Pindestr.: 5,00mm Knit Pro
Ændringer: Første ændring bestod i at jeg lavede strikkeprøve… hvor jeg fandt ud af at strikkefastheden blev fin ved at jeg valgte pindestr nr. 5,00mm – og ved at regne lidt frem og tilbage, så blev str. M/L valgt – for det passede til mine mål.
Anden ændring blev også væsentlig idet jeg først strikke et ærme – og det blev meget langt, så jeg vurderede at det ikke skulle være efter det angivne i opskriften. Jeg valgte at korte ærmet med 5 cm. ja, jeg kunne måske godt have valgt at korte yderligere 3-4cm. Ændringen betød at jeg var nødt til at ændre i udtagningerne på ærmet. Intervallet mellem udtagningerne blev ændret.
Ellers har jeg ikke ændret noget.
Bemærkninger: Jeg startede med det første ærme og fandt ud af at mønstret krævede væsentlig koncentration. Ved at følge opskriften slavisk var det en super oplevelse at strikke cardiganen. Det kan dog være en stor fordel at have forstørret diagrammet, da det er ret småt. Ellers er det let af følge diagrammet
Andet: Knapper!
Det er altid det springende punkt ved mit strikketøj. Jeg er ikke begejstret for knapper i strik – men i ferien var jeg en tur i Løkken og ved mit besøg hos Holst Garn – anbefalede Helle at jeg kørte en tur forbi hos Birthe Sahl (knappe-keramiker) – og Birthe var suveræn til at hjælpe med valget – og knapperne er SÅ flotte…
Hot or Not: HOT HOT HOT… jeg er vild med den…
Det er det største og smukkeste arbejde jeg har lavet i mange år…
- og den vil blive brugt til den ikke kan mere...
 

fredag, juli 05, 2013

Ude godt - hjemme bedst...

sådan synes jeg det er. Altid godt at opleve noget i sommerlandet. I år var vi i kommunens sommerhus i Grønhøj v/Løkken - et skønt, lille og praktisk sommerhus som lige passede til os.
Vi var forskellige steder i området og igår var vi delt i oplevelserne. Manden og drengene var ikke lige stemt for at skulle med på garntur - og jeg ikke så begejstret for vilde rutsjebaner etc - så kompromiset blev at jeg kørte dem i Fårup Sommerland og jeg så kørte en tur rundt i fiberriget....
Jeg lagde ud med et besøg hos Holst Garn - og blev fristet - men jeg havde nu planlagt hvad jeg skulle have - og fik set lækreste garn med derfra...garnet Noble og opskriften til Doodles i flere nuancer....

Videre ud i landet kørte jeg så - til Birthe Sahl i Halvrimmen - efter anbefaling fra Helle Holst - og jeg blev bestemt ikke skuffet - jeg ejer nu de smukkeste knapper til min No26, nøje udvalgt og afstemt i farverne hos Birthe....

Videre derfra mod Saltum - og jeg havnede i Bindestuen.... Det var nu heller ikke værst. Der var lidt lækker Alpakka som røg med hjem.

Og for at kunne klare hjemturen idag, så hvilede jeg ud i sommerhuset med strikketøjet og fik resten af familien hentet sidst på dagen.
Idag gik turen så hjemover - og her var aftalen at jeg skulle ind hos Garnudsalg og formøble lidt mere formue - det gik nu ganske fint....
Det var faktisk meningen jeg skulle ha været der sidste fredag, men der var lige noget andet der skulle klares på vejen først, og så ville der ikke være åbent, når jeg kom forbi. Men det løste sig idag.
Strømpegarnet er købt til en anden garn-o-man, men smukt er det.... Spørg nu ikke alt for meget ind til projekterne - men der er planer....
På turen hjem er jeg kommet så langt at der nu kun mgl to pinde i, at lukke af til forstykket....så startes der straks op på sidste ærme....

tirsdag, juli 02, 2013

Strikketid


Jeg er endelig igang igen - jeg har haft pause fra mønsterstrikningen i knap 2,5 uger.
Men er nu igang og er godt på vej til at afslutte forstykket. Så mangels kun det andet ærme...



mandag, juni 10, 2013

Plagsomme kommentarer

Jeg får en del kommentarer på mine indlæg og jeg er glad for alle, dog er jeg - sikkert som en del andre - plaget af skønne indlæg på uforståelige sprog, hvor der er links til mystiske ting, som jeg ikke har prøvet at læse. 
Heldigvis har blogger den mulighed at jeg skal godkende indlæg...  det er her en stor fordel. Der kommer mange af disse som - trods mit ringe kendskab til sprog fra fjerne egne - handler om via gra mm(sæt selv ordet sammen) jeg tror jeg fjerner fem seks stykker dagligt.... Jøsses det er irriterende. Det havner på indlæg der er flere år gamle eller spammer på de nyeste...
Så derfor har jeg stadig kommentarmoderation på min blog... og der er desværre stadig nødvendigt selvom jeg gerne vil være fri...
Nå, nu er der rent bord igen, så vil jeg fortsætte med dagens gøremål inden jobbet kalder i eftermiddag.

torsdag, juni 06, 2013

Fremgang.....

Højre forstykke er på de sidste omgange... Og den er løselig prøvet og det ser ud til at den bliver perfekt til mig......
Jeg håber jeg kan få den færdig i løbet af de næste par uger inden sommerferien  - det vil være en stor fornøjelse - især at få den med på ferie....
Nå jeg må hellere få de sidste omgange strikket......

mandag, maj 27, 2013

Det går bare så fint fremad...

- med No 26 - det har været lidt svært at komme igang, men har sent her i aften fået strikket nogle og tyve pinde, så det er jo en del...og om yderligere tyve pinde er jeg ved skulderen... Så skal arbejdet deles...
Tak for kommentarerne i mit sidste indlæg - legetøjet bliver mig en sand fornøjelse - og strikketøjet er stadig en udfordring men ikke så meget som i begyndelsen. Men jeg glæder mig rigtig meget til det færdige resultat.
Den kommende uge har jeg fri, men de fleste dage er besat med aftaler om bl.a noget hovedrengøring - men jeg skal nu nok få klemt lidt strik ind....

torsdag, maj 23, 2013

Nyt legetøj

- det må af og til, til. 
Jeg har længe ønsket mig en iPad - og den er nu i hus - opsparing over tid - fødselsdagspenge m.m. er nu omsat i en dejlig iPad som jeg tror jeg får rigtig megen glæde af - jeg fornemmer det allerede. NU mangler jeg bare at få købt det omslag som jeg har udsøgt mig...
Men indtil da må jeg hygge om strikketøjet. Det har været lidt sejt at komme igang med mønsterstrikningen på cardiganen - No 26. - det har kræver en del ro og koncentration, men det er blevet bedre eftersom mønstret har fæstet sig. Ikke at mønstret bliver muligt at memorere men noget huskes bedre end andet. Det der gør det langsommeligt er at der hele tiden skal tælles rækker, og ikke mindst at få noteret når strikketøjet lægges til side, ellers er det lidt svært at huske hvor langt jeg er....
Men så langt er jeg nu...midt i ærmegabet på ryggen...

tirsdag, maj 21, 2013

En pludselig indskydelse


kom lige ind over i fredags - det var lidt svært at lade være men jeg m å t t e kigge i mine kasser med garn - jeg  vidste jeg havde noget hvidt, opvundet i fed Peruvian Highland fra Filcolana liggende - ja hele 500g var der tilbage.
I mit køkkenskab havde jeg liggende fem forskellige farver KoolAid-saftevand - som jeg bestilte da en ven skulle til USA - det blev købt og nu omsat i farvning - man kan så bekymre sig over farveægtheden... - nå, men der blev lavet en go blanding af Pink Lemonade, Cherry og Grape - 4 breve pulver til 500ml vand. Rørt godt op. Kan købes her hvis man ikke lige har forbindelser, der skal overseas...

Det opløste KoolAid blev fordelt over garnet, som jeg havde gennemvædet og trykket vandet ud af. Det er så lige vigtigt at huske at bruge handsker af den goe slags, da farverne er ret afsmittende (rødbedesaft er småting...)
Jeg har nogle store foliebakker liggende fra en fest, hvor maden kom i disse store bakker - det passede lige til garnet...
Garnet blev lagt i en stor glasskål - ad to omgange - og så var det igang med mikroovnen - det fik 6 x 1 minut på fuld effekt med et minuts pause mellem hver.
Tilsidst blev det fixeret med 1 liter eddike i 4 x 1 minut med et minuts pause..
Vandet blev trykket af fedene - og der var ingen overskudsfarve, da uldgarnet virkelig suger til sig... - og tilsidst hængt op udenfor på et kosteskaft - og tørrede i en lun vind på ganske få timer...
- og imens var døre og vinduer åbne i huset, da der duftede af syntetisk bolchebutik til den store guldmedalje - selv eddikeduften måtte bukke under for bolcherne

e
- og herunder ses det færdige resultat... det er så smukt i farverne - den cherry meget klar og de to andre duschede...