fredag, februar 28, 2014

Idag har jeg gjort noget, som jeg håber varer længe før jeg skal gøre igen....

Da jeg var barn holdt mine forældre en avis, der hed Landbrugsmagasinet, en avis som kom til landbrugere der var medlem af det, der idag hedder FamilieLandbruget. En avis som havde en børneside, der engang i 70'erne. Der var små historier, tegninger og andet sjovt for børn. 
Og så var der annoncerne for pennevenner. Jeg svarede på en af de annoncer. Pigen boede på Sejerø. Vi skrev sammen i mange år, for der var ikke mobiltelefoner og andet elektronik som idag. Vi end ikke ringede sammen, for det var for dyrt...ja, jeg tror end ikke jeg havde hendes telefonnummer. Nå men vi skrev sammen fra vi var omkring 12 år... Der var lidt stilstand i brevvekslingen i nogle år, men vi vendte tilbage da vi var først i tyverne og skrev jævnligt....
Vi har mødtes fire gange - til vore 30års og 40års fødselsdage og engang tilfældigt i Legoland....og så på FB, men telefoni har vi ikke brugt....nej det har været brevene.....breve til jul og fødselsdage...og lidt indimellem, ikke lange men bare lige sådan lidt....
Men i forleden ringede min mobil med et ukendt nr - det var ægtefællen, der ville fortælle mig, at min gamle penneveninde var død af en hjerneblødning få dage forinden.
Det har givet stof til eftertanke - hun ville være fyldt 50 til sommer, så det er alt for tidligt.
Men idag har jeg været hos blomsterhandleren og bestille en bårebuket, da jeg ikke selv kan komme til begravelsen imorgen på Sjælland.
Jeg håber der vare længe før jeg skal bestille en sådan buket. Det var svært at gøre.

torsdag, februar 13, 2014

Hm, strik ligner det ikke...


Jeg kom imorges til at kigge på gardinerne i soveværelset....de trængte i den grad til en gang vask. Så tænkt, så gjort. Op at hænge kom de da igen...men ikke i soveværelset! Men i et andet værelse.
Soveværelset får så disse nye gardiner ...
En pludselig indskydelse med stoffet betegnet til værelset, hvor de gamle gardiner nu hænger....
Er snart halvvejs....
Strikkeriet er på lavblus... Den der Kashmir - åh altså, den er ikke så spændende...men prøvede igår en færdig Kashmir hos Kirsten...så når jeg nu er færdig med impuls-syen-gardiner og færdig-med-at-hækle-blomster...SÅ skal den Kashmir altså i omdrejninger, for der er flere og flere modeller der presser sig på...
Stoffer er noget tyndt polyester med broderede roser på - til den nette sum af 10kr meteren...og rynkebåndet er forholdsvist dyrt...5kr meteren...så udgiften til gardinerne løber op i næsten 80kr...
- og hyggeligt er det nu at sidde her helt alene uden radio og tv tændt og så bare sidde og sy....
Men færdige skal de være inden jeg går i seng...
Go' aften....😉