torsdag, december 30, 2010

Om lidt

plyndres juletræet og julepynten gemmes væk - pænt og sirligt lagt i kasser... og jeg skal nok forsøge at huske at få ALT med... jeg plejer at have sans for at glemme en nisse eller tre, der holder øje med huset næsten gennem hele året...familien(især søster og bror)  mobber mig ganske gevaldigt med det, måske kan der snige sig en mistanke om, at de måske har anbragt en nisse for at drille...

Der er handlet til årets sidste dag, som holdes hjemme med nogle dejlige gæster... nogle enkelte forberedelser laver jeg idag, så er der nemlig kun småting til morgendagen.

Der strikkes på livet løs - omgangene smutter gennem fingrene, det går virkelig som en leg...
Jeg nåede igår at strikke en hue i rib til en "tilløber" - den sad perfekt... og opskriften var den vanlige "Turn-A-Square" bare udsat rib hele vejen...foto må I desværre undvære...

Det næste år byder ikke på restriktioner i forhold til garnkøb o. lign - men der bør kigges dybere på lagret FØR der indkøbes fornemmer jeg.. er lidt bekymret for den kommende lageroptælling, jeg har planer om her i januar... tror nok (nej jeg VED) at der er kommet en væsentlig mængde på lager, men jeg ved der er andre, der har købt væsentlig mere end jeg... he he...rygte om en webstrikker(uden blog) med en lagerforøgelse på over 20 kg på knap 1½år... er da vist en mundfuld...- og her kan jeg bestemt ikke være med...
Men ellers vil jeg også bestræbe mig på at få indkøbt flere strikkerelaterede bøger, som længe har været på ønskelisten...og så mere af det gode "værktøj", for man skal jo ikke gå ned på manglende "værktøj", vel...

Jeg ønsker alle et
Rigtigt Godt og Lykkebringende Nytår
- med tak for det gamle...
Håber vi ses igen i 2011....

søndag, december 26, 2010

Glædelig Jul

Jeg ønsker alle
der kommer forbi min blog

 Glædelig Jul

torsdag, december 23, 2010

Dagen før dagen...

og jeg er efter en noget hektisk dag igår - meget godt med, i forberedelserne til juleaften. Rødkålen skal koges, juletræet pyntes og andre småting skal klargøres, da jeg skal i dagvagt imorgen...
Enkelte julegaver mangler indpakning men det er i småtingsafdelingen...
Men i aftes da jeg havde fået lavet en gang "bounty-slik" fik jeg strikket en hel del omgange på S&P.... ih hvor det går... lige om lidt skal jeg dele til ærmer, og så går det virkelig derudaf...
Opskriften på Bounty-slik kommer lige her...:
250g flormelis, 250g kokosmel, 60g smør og 1 past. æggehvide - røres sammen (røremaskine en fordel) - og formes til små aflange brød. Står køligt en times tid. Overtrækkes med rigeligt chokolade....

tirsdag, december 21, 2010

Friske fridage...

startede med at få taget billede af måneformørkelsen.... brrr det var koldt og stå stille og få skudt det rigtige billede...

Da jeg havde taget en lang serie "månebilleder" var jeg lidt rundt i haven og på marken og tog lidt morgenbilleder...kl. var ca 8.15.


Søndagen gik bl.a. med at få denne blå (?) Ford-traktor til at starte...den gamle grønne Deutz-traktor starter jo bare som den skal (den er faktisk 50år gl...)men den står jo også inde, så den har nok bedre forhold... Ford'en skulle bruges til vognen, der blev fyldt med hestemøg , da der skulle "jule-muges" hos hestene...

De næste 3 dage har jeg fridage - dejligt - især efter 5 hektiske arbejdsaftner... Så nu trænger juleforberedelserne sig på - jeg synes der er meget jeg ikke har nået... men julen kommer jo uanset hvad jeg når og ikke når...(og mon ikke nullermændene er ligeglade?)
Strikkede julegaver, tjae, det er ikke iår... men jeg har - efter at armen har fået det bedre, faktisk ikke haft tid at strikke, der har været så meget andet...
Men jeg er dog begyndt på en ny Salt&Peber - og har været så ivrig, de gange jeg har strikket på den, at jeg "glemte" at kigge (læs: huske) ordentlig efter i farvesammensætningen, så istedet for tre farver - "nøjes" jeg med to... men kombinationen af pæreskal og en koksgrå er nu heller ikke tosset...

torsdag, december 16, 2010

Det nærmer sig

jeg er ved at være godt igang med de sidste juleforberedelser, det har holdt hårdt, men jeg er ovenvande igen...
Igår blev den farserede kalkun hentet hos slagteren - en rigtig skøn slagterbutik, med alverdens fristelser... Min mand fik julegave med hjem fra sit arbejde igår, og  den indeholdt bl.a. flere lækkerier fra samme slagter.. Det kan anbefales at besøge butikken...

Der bliver ingen strikkede julegaver til familien iår, desværre, jeg vil ikke presse migselv til at blive færdig med noget som helst... hvis de vil ha strik, så må de have tålmodighed...sådan!
Jeg er startet langsomt op igen og tager et par omgange eller tre i løbet af dagen. Jeg er startet på en Salt&Peber igen... den jeg strikkede i foråret bruger jeg næsten hele tiden,  så jeg har vist brug for en til at skifte med...

tirsdag, december 14, 2010

Lavt Gear...

jeg kan slet ikke komme op i omdrejninger... energien og lysten til julerier, rengøring m.m. er på lavpunktet... Strikketøjet rører jeg knapt... jo, jeg er begyndt igen - og det går fint, armen har det fint..... men pep-piller ønskes...

mandag, december 06, 2010

Stemningsbilleder.....

 Morgensolen i træerne i hegnet...
 Min sommerstrikkeplads - er nok lidt køligt lige nu...
 Den gamle hoppe ruller sig....
 Føllet - der nu er 3½ - har fået øje på noget....
 Ann-Star er lidt livlig....
hm...skal jeg over til de andre - tænker Følle sikkert...

Imens vil jeg - igen - forsøge at få huset til ligne beboelse...
Strikketøjet - ja, jeg tog en forsigtig omgang på Cecilia-kjolen igår - men vover først igen imorgen...

fredag, december 03, 2010

Tjae... når der ikke strikkes...

så ryddes der op, sorteres og placeres i de rette mapper... hold da op, der kan samles meget på ingen tid... udskrifter fra nettet, ugeblade m.m.  
Men det er altså ikke let at sidde og se tv uden strikketøj, så jeg sidder og aer de bløde nøgler, som burde ha været i gang sammen med pindene...
Pause holder jeg nogle dage endnu, så burde jeg kunne gå igang igen...
Forleden var jeg i Vejle - og jeg måtte lige ind til Garnheksen... Hanne Garnheks har meget lækkert garn... og sørme om ikke hun også havde en bog, som jeg har været nødt til at bestille... En af Lavolds bøger - nr 17 med mange fine opskrifter til en god pris...
Har du ikke været i Hannes butik, så er den absolut et besøg værd....

torsdag, november 25, 2010

Hvornår lærer jeg det dog....

at lade være med at strikke på tykke strømpepinde....
det giver trælse resultater i min venstre arm, så jeg er sendt til tælling et par dage.... æv altså.... men så kan jeg bare lære det! Jeg ved jo det kan gå galt når jeg bruger strømpepinde....men det var jo lige så spændende at strikke de der halvvanter....  
Jeg kan dog godt strikke lidt på de tynde pinde, men  skal hellere lade være... det skulle jo nødig gå hen og forhindre positiv aktivitet med pindene de næste par uger, da jeg har mange fridage.... 

onsdag, november 24, 2010

FO 24 ... og så lidt med posten....

hm - billedet vender forkert, trods talrige forsøg på "opretning"..
FO 24 - er et par halvvanter
Faktaboksen siger:
Model: Halvvanter af Else Schjellerup, købt som kit.
Garn: en dejlig turkis/grøn meleret farve - supersoftkvalitet....som farvemæssigt slet ikke gengives korrekt...
Forbrug:  44gram - v dobbelt garn. I kittet var der 70g garn...
Pinde: 5mm
Bemærkn.: super lette at strikke - og hurtige... - god effekt med snoningerne, som giver den stramhed om håndledet/håndfladen som lige skal til for at vanten sidder godt... -
Hot Or Not: Hot...endnu et par er igang - i Holst-Garn Porcelaine Blue... - og så kommer der nogle i julegavekassen...
ENDELIG kom der en længe ventet pakke herfra.... den indeholdt en mængde skønt garn.. og forventningerne er fuldt indfriet...... dog skal jeg ikke bruge det hele selv - det er en delepakke, så nu er der en anden der venter længselsfuldt på at få andelen hjem....

Datteren, der er i USA rejser videre til New Zealand sammen med kæresten i løbet af de næste dage - så hende ser vi ikke hjemme før engang til februar næste år....og det var jo bare 4 uger hun skulle være afsted - til at begynde med.....og når så muligheden er der for at komme med down-under, må man jo slå til, ikke?

mandag, november 22, 2010

Sikke en spændende messe....

Messen havde jubilæum - hele 5 år - og alle deltagere var opfordret til at lave noget over temaet "Kage" - og kagerne var lavet i alskens materialer - udfra udstillerens eget materiale -  og var placeret i fine glasmontre - jeg har valgt nogle ud.. - denne er lavet i cykelslangemateriale...
Der var en stand med disse fine udskårne figurer... pris ml 50 og 70 kr. pr figur... og i forskellige træsorter...sønnen faldt for hunden der ses bagerst i billedet tv...
 - og her er Solveig med hendes fine stand...
 En af glaskunstnerne havde lavet denne fine lagkage - det desværre lidt svært at se at den er min 5-7cm høj... meget flot... 
- og så var der lagkagen lavet af grønlandsk skind....
og et par andre kager.... fantasien havde virkelig været i gang hos alle udstillere....
Jeg og sønnen ankom lidt over 11 - ogder var stopfyldt med mennesker.....
Af flere udstillere kan nævnes Marianne Østergaard, Lotte KjærElse Schjellerup (med en ny sød kjolemodel som hang til skue, som kommer efter jul....) rep. fra Skals (?),  Mini-Gitt med keramik...  - Der var rigtig meget forskelligt kreativt... drejet træ, glas, perler, strik, filt, billedkunst, pileflet m.m.
Der var sørme også gensyn med en som jeg ikke har  set siden ruder konges tid... hendes billeder var fantastiske...
Jeg kom så også lige til at investere lidt... i Lotte Kjærs bog og et lille strikkekit fra Else Schjellerup....samt små keramikknapper fra Gitt...

lørdag, november 20, 2010

Weekend....

som står i arbejdets tegn - to aftenvagter, så er den klaret.... Men imorgen søndag skal I lige huske at kigge forbi Centret i Billund (s.12) - og der er jo gratis entre (og send resten af familien i Legoland til juleland...)

Strikkemæssigt mangler jeg kun to blade til Blikfang..trods de ikke tager lang tid at strikke.... underlaget til oplægning er købt og nålene klar....
Ved siden af dette er jeg kommet til at begynde på Cumulus fra Strik Naturligvis... det er spændende strik..og  i den kommende uge har jeg kun en enkelt byt-med-kollega-vagt så det bliver på ingen måde en anstrengende arbejdsuge...

mandag, november 15, 2010

Af weekendens strik kom disse huer af pindene

to stk Turn A Square, som er en af mine favoritmodeller når jeg strikker huer...  En hue med god pasform og simpel opskrift, som jeg kan udenad...
Hurtig faktaboks:
Model: Turn A Square af Jared Flood (gratisopskr.)
Garn: Pervian Highland 50g + en rest til striber
Forbrug pr hue:  ca 52-54g...
Pinde: ribkant med 3,5mm og resten m 4,5mm
Ændringer: ingen...
Bemærkninger: Det passer lige med et ngl i bundfarven - der resterer lige 15 cm når huen er færdig - men under forudsætning af min. 4 omgange med kontrastfarve...
Hot Or Not: altid godt med huer....  Den øverste er til huekurven herhjemme  og den nederste er foræret til ældstenevøen, der holdt fødselsdag igår... 

lørdag, november 13, 2010

Nu kører det....

 både for vaskemaskinen og jordvarmeanlægget.... Kedeldragterne som manden og drengene har brugt trænger i den grad til vask - efter de er blevet banket fri af jord og andre løse "kager" af jord, så vaskes de... endda to gange - for vandet er utrolig beskidt, trods forvask - ja, selv skyllevandet...
Siden messen i Fredericia har det brændt i fingrene for at få gang i BlikFang fra KastanieStrik... et rigtig let projekt... Der strikkes blade - og nu mangler jeg kun det sidste ngl, så har jeg alle 6 lilla nuancer med 12-14 stk blade af hver...
Herefter kommer det meste spændende - at få placeret bladene i en smuk farveblanding...men det venter til i næste uge... i aften gælder det en mørkeblå hue i TurnASquare modellen, som skal være færdig til en af nevøerne der har fødselsdag snart (imorgen)..... .- og så kom der forresten lige en garnordre i hus...
Gad vide hvornår lagret begynder at blive reduceret istedet for øget... hm hm...

torsdag, november 11, 2010

Nu er spændende om alt graveriet har haft effekt...


 for det har været som det ses af billederne en værre gang smadder.... der er gravet ca 1,2m ned og grundvandet pibler op hele tiden....
- men det er kun en fordel når det gælder jordvarmen....
Idag er det gamle oliefyr på vej ud af fyrrummet - og jordvarmeanlægget bliver tilsluttet i løbet af dagen...
Fyret "skrællet" for indpakning....Fyret havde desuden en alder, hvor det ikke ville være utænkeligt om en udskiftning indenfor et år eller to ville komme på tale...

søndag, november 07, 2010

Om 14 dage så....

holdes der Kreative Tøsers Jul i Billund
 Et arrangement som bestemt er værd at besøge - og der er stuvende fuldt - hvert år...
 Solveig - den lokale garn-pusher - er der også med hendes dejlige strik...og mon ikke der er flere med strik...
Der averteres vistnok kun i de lokale ugeaviser - så derfor min lille annonce ....

søndag, oktober 31, 2010

Nyt på pindene...

 Vakse Viggo fra Rasmilla.... efter flere forsøg ned i resteposen efter kontrastfarve og leden på lagret efter grundfarver, så er der fundet noget, som søster har godkendt til nevøen...
Strikkeprøver er lavet og det vigtigste herefter er så alt læse hvad er står, og ikke hvad man tror der står i opskriften... det er disse to billeder eksempel på - så der var lige en ommer, og nu er jeg så kommet hertil:


Og så blev der i den forløbne uge en Skumfidus færdig - FO nr 24 - som nu holder til på mit job...strikket af rester fra lagret… 
Laurids lavede sidste weekend denne græskarlygte - men allerede næste dag var den blevet udsat for vores hund - hun æder af den - og trods den har stået i nogenlunde "sikkerhed" så har hunden klaret at få lygten til at se sådan ud:  
- og ja, låget har den også ædt... meget mærkelig hund....

Kreativ Messen i Fredericia

 var nogle skønne dage... fredagen, fulgtes jeg med Bebiane og vi havde nogle fornøjelige timer - hvor der blev kigget strik, ideer og anden inspiration - og snakket med mange kendte ansigter...tak for godt selskab til alle....
Mit rov for fredagen blev et ngl Fliegende Untertasse strømpegarn samt "Blikfang" - et sjovt tørklæde fra Kastaniestrik. 2 ng mørk pink silke (ca 80 g for 50 kr) fra ??? og 3 ngl Mohair fra Dansk Mohair...
der foruden 6 ngl Labbegarn til strømper - 2 små målebånd, bånd til påsyning og ikke mindst 2 meter stof til strikkeposeprojektet jeg skal igang med igen... Kiggede ihærdigt efter brunt lærred til noget af mit stof, men hukommelsen er ikke god, når det er farver der skal gengives...(og man ikke har en prøve med!!!)
Lørdag var jeg også afsted med min mor, som skulle støvsuge alle patchworkboder for stoffer...- det lykkedes også for hende at finde noget "guld" -
Begge dage blev den Geilske stand/strikkecafe besøgt - hold da op, hvor var der mange hele tiden...men jeg synes nu der var mange på alle "uldne" stande hele tiden...
Kommer lige i tanke om, at jeg jo også købte Strik En Stund af AD - hun var der fredag eftermiddag overfor Garnitures stand - billederne herfra er på et andet kamera, som jeg ikke kan finde overførselskablet til...så dem må I ha tilgode... hm..

Inspiration kom der nu også med hjem - på en stand så jeg små strikkede strømper strikket på et langt bånd, så det blev som et tørklæde - en rigtig sjov ide for garnrester i flerfarvegarn - så der arbejdes på udførelsen her...

fredag, oktober 29, 2010

Er det idag vi ses...

i Fredericia på KreativMessen?
Jeg skal forbi - faktisk hele dagen idag... og lidt imorgen... det bliver inspiration til sjælen og godt for snakketøjet - øh strikketøjet på Geilsk's strikkecafe....

lørdag, oktober 23, 2010

Der graves og lægges rør ned....samt FO 23...

 På marken udenfor terassen graves der i øjeblikket - lange render hvor der skal lægges rør i... vi skal ha etableret jordvarme. Det er et værre gravearbejde - heldigvis ikke med håndskovl  - puha tanken gør en næsten helt svedig... men svigerfars rendegraver er virkelig en hjælp...Renderne skal være min. 1 meter dybe - det volder lidt problemer lige pt, da jorden skyder efter og grundvandet står op i renderne, så det er noget pladret arbejde...
 En kollega beklagede sig over at det var koldt for ørerne når hun gik tur,så nu får hun denne hue - strikket
Jared Foolds opskrift - Turn A Square - dog med den ændring at ribben er tre gange så lang, for opsmøg ...
Strikket i Inka Wool fra Hjertegarn(?) - forbrug ialt 80 gram...

søndag, oktober 17, 2010

FO's 22 m.fl...

- vinterens luffebeholdning er undervejs.... her er de første to par, som er strikket i denne uge.... jeg har siden strikket et hvidt par på vejen til Ålborg igår (intet foto, da det blev værtindegave..) og mangler nu en luf af det fjerde par....
Faktaboksen kommer straks:
ModelUgleluffer set hos Nynne
Str: OneSize
Garn: LettLopi fra lagret...
Forbrug: ca 48 gram pr par
Pinde: 3 og 4,5mm
Bemærkninger: Jeg strikker de første to-tre omgang rib på pinde 4,5mm og skifter derefter til 3mm for at få en fast rib, og skifter til 4,5mm efter ribben.
Ændringer: Det første par blev lidt korte i hånden - så det flg. par fik 4 omgange ekstra lige efter ribben, men inden udtagningens start. Længere oppe på hånden har jeg tillagt 3 ekstra omgange (efter ugle"ørerne") hvilket gør at hånden kommer til at passe en "alm" hånd. Opskr. håndstr. svarer til en small-str.
Hot Or Not: de er hotte - helt sikkert... og med enten perler eller knapper så er de virkelig nogle flotte handsker. Sværhedsgrad: i den lette ende, så alle kan finde ud af det.
Man bliver guidet hele vejen igennem en grundig opskrift - både for højre og venstre vante...på engelsk godtnok - men det bør bestemt ikke være en hindring for at prøve at strikke vanter/luffer...

lørdag, oktober 02, 2010

...jeg kom lige forbi...

 genbrugsbutikken, da jeg skulle på posthuset for at betale datterens buskort forleden... Her stod den så, kurvereolen - til den nette
sum af 60 kroner - kurvene er intakte...Hvis det ikke var for de få skrammer den har, så ser den meget velholdt ud... Hvor heldig kan man lige være......
Reolen er nu vasket grundigt i ajaxvand tilsat noget lugtfjerner jeg har til vasketøj...
Den står køligt for at dampe af for genbrugslugten her de næste par dage...
Jeg har tænkt den til opbevaring af vinterens huer, handsker og halstørklæder samt sportsudstyr: benskinner, handsker m.m. som altid har med at blive lagt de mærkeligste steder - ihvertfald hos os...

onsdag, september 29, 2010

FO nr 21 ... Nessie - igen..

Endnu et Nessie-sjal - og denne gang kommer der ikke faktaboks... men bare en konstatering af, at det er et skønt arbejde at sidde med..
Garnet, jeg har valgt er Kauni sort/grå og der er omsat 128g på pindene...
Denne udgave er turbostrikket, da en veninde fyldte 50 og skulle have en gave idag...
Tørklædet er faldet i god jord, pasformen er sublim - den sidder perfekt hvadenten den har det breddeste stykke foran eller bagpå...



Måske holder jeg en pause med Nessie-tørklæderne, selvom jeg er fristet af endnu en... eller måske gør jeg ikke...