onsdag, marts 29, 2017

Fjerde udgave klar

Jeg har lige afsluttet fjerde udgave af et Århus sjal/tørklæde. Denne gang i brune/sorte/grå nuancer med en knaldrød tilsat.
Forbrugt som sidst ca 270g
Alpacafølgetråden er mørkebrun.
Farverne kommer slet ikke til deres ret. Men det er mørkere end på billedet herover.
Tørklædet er en gave til min chef, der tillader sig at gå på pension efter mange år. Det føler min kolleger og jeg som et stort tab for os.
Sjældent har jeg haft en chef med den tilgang til sine medarbejdere og beboere. Hun er og har været helt unik. Så jeg fik fisket hvilke farver som var hendes foretrukne, og de er så kommet i dette sjal. 
Jeg glæder mig til at give tørklædet.
Om der kommer flere Århus på strikkelisten er ikke udelukket. Måske i grønne nuancer, hvem ved... eller måske blå??? Mulighederne er mange...min kasse med rester/halve nøgler kan sagtens klare et par sjaler eller fire...


onsdag, marts 22, 2017

Ups, tiden løber...

Ja, som tiden da løber - men omvendt må man jo så sige at tiden er gået godt...det er den her.
Jeg har siden december haft aftale med en veninde om at der skal færdiggøres min. 10 ufoer før der må købes garn. Det holder lidt hårdt, men målet er snart nået. 
Jeg har fået færdiggjort en god stak ufoer, heraf har et par stykker måttet lade "livet" i form af optrævling. Andre er blevet færdige.
Samtidig med dette projekt har jeg hæklet. Hæklet på et større tæppe. Som er en gave til en fødselar, der fylder rundt i den kommende weekend.
Tæppet består af 216 lapper, der er hæklet sammen således at tæppets mål er blevet ca 140x210cm, samlet garnforbrug - i Kauni - 1210g. Hæklenål nr 3,00mm


Ellers har der været endnu et Århus tørklæde der har forladt pindene....så sjovt at sætte farverne sammen...
Jeg er igang med et fjerde Århustørklæde - i sorte/brune nuancer med en heftig rød til. Det er en gave til min chef der er så utrolig at hun "tillader" sig at gå på pension....
Foto følger