torsdag, maj 31, 2012

Den nye lille Røde....

 - ja sådan ser den ud - min nye lille fikse bil... ih hvor har jeg glædet mig.... Den gamle grønne skulle til syn, og havde fået en hel del skavanker, som ville koste en mindre formue at repareret... så fra tanke til handling var der såmænd ikke så langt... så fredag for knapt to uger siden tog vi - manden og jeg en tur til Vejen for at  kigge på biler...
Valget fald på denne lille skønhed (men også fordi, den gamle grønne blev så godt betalt, at vi ikke kunne sige nej tak)
Den blev hentet igår - den var nemlig på lager i Esbjerg - og er nu bare MIN.... på turen hjemad tog vi lige forbi hos Bebiane og fik en kop kaffe...
og mange kilometer har den ikke kørt.... da jeg satte mig ind for at køre hjem, havde den trænet hele 19km...
Tanken er nu fyldt op, og der trænes i at blive rap og hurtig....

mandag, maj 21, 2012

Til min smukke Moster....

har jeg de sidste uger strikket - meget monogamt - på denne lækre cardigan.... Vi pjattede da billedet blev taget, derfor dette sjove billede...
Faktaboksen tager vi straks:
Model: Cardigan med hulmønster fra FamilieJournalen 16/2012
Str: M
Garn: Wellers Bomuld/Uld - 50% af hver i farven Lys Syren
Pinde: 4mm  og hæklenål 3mm til picotkanten...
Forbrug: 342gram - strikket i dobbelt garn...
Bemærkninger: Strikket efter opskriften - næsten hele vejen.... ærmerne fik nogle cm mere, da moster har lange arme.... og knaphullerne på forstykket, blev strikket på kantstykket istedet. Udfordringen var helt klart  de hæklede kanter - men det lykkedes ganske fint...
Hot Or Not: Helt sikkert hot... og den passer perfekt - havde fået oplyst to mål, uden at fortælle hvad de skulle bruges til, så det var en overraskelse...
Garnet var pragtfuldt at strikke af - det skal helt sikkert gentages - bomuld/uld-kvaliteten...

Faktisk var det lidt af en gyser at få cardiganen færdig - for mandag i sidste uge, ringede min mor om aftenen - hun var syg. Jeg tog straks hen til hende og hun lignede bestemt ikke en der var særlig rask - så afsted til vagtlægen, der sendte hende hjem igen med 2 panodiler... Jeg overnattede, da jeg ikke var tryg ved hun skulle være alene natten over - min mor er slet ikke pivet, men hun var skidt... Tirsdag fik jeg hende til egen læge, og han indlagde hende med mistanke om blindtarmsbetændelse - og efter en god del uns. blev hun opr. om aftenen for.... blindtarmsbetændelse...og alt er  gået så fint siden...
Det betød at en hel del af min strikketid blev minimeret, og jeg havde vagter og andre aftaler, så lørdag lige efter arbejde, hæklede jeg kanter, så hæklenålen var næsten glødende, og min moster modtog cardiganen kl. 17...

torsdag, maj 10, 2012

Stilhed er ikke ensbetydende med stilstand....

men der har ikke lige været så megen tid til at blogge - der har været konfirmationer, forberedelse af sange m.m. og alm. forårsaktiviteter - samt lidt strikketøj, som har taget tiden...
strikketøjet er pt en cardigan i uld/bomuld fra Weller og  - et dejligt garn, som blødt er blødt og lækkert at strikke med...der kommer billede når arbejdet er færdigt. Jeg har strikket i kvaliteten uld/bomuld før, og det er bestemt ikke sidste gang...
Interweave Knits Summer 2012  kom ind ad døren igår - åh, der er mange skønne modeller i, nogle som er smukke og bør strikkes, andre bare smukke... Kvaliteten af bladets modeller er af og til svingende, men det kan jo ikke være godt for alle hver gang...
Har i øjeblikket overvejelser om efterlønsordningen - dét er svært at finde hoved og hale i, synes jeg...for er den der, når jeg til den tid har brug for den? og hvad vil vilkårene være - og hvormegen indflydelse har mine pensionsordninger på den... hovedbrud af suduko-metoden synes jeg...
nå jeg må vist hellere strikke lidt mere, mens jeg tænker over det....