lørdag, februar 28, 2009

Hvor naivt at tro...

at jeg bare lige sådan kan få noget strik færdigt, når jeg har været syg - og ikke har kunnet strikke! så den brune slipover hakker stadig...
- måtte gå hjem fra arbejde i onsdags og sov det meste af dagen - æv altså, det var som om jeg havde været i meget høj og voldsom søgang, puha....
Weekenden her bruges på arbejde (igen) og den mindstes første svømmestævne i Vejen, det glæder han sig til...

onsdag, februar 25, 2009

Larm under vinduet

havde vi tirsdag morgen ganske tidligt - ved 6-tiden - nogen skønsang, tja, det udtaler vi os ikke om, men de sang da ihærdigt - for de ville ha kaffe og rundstykker... og det fik de...lidt forberedt var vi, så der var dækket bord...Her er lidt kobbertråd i en tyk vikling....
Blomsterbuketterne - uh, de er så skønne og dejlige. Ikke at de dufter så meget, men de er så flotte...
Buketten her er fra min mand...

og skønne tulipaner....

søndag, februar 22, 2009

Det var meningen...

at jeg skulle have fået min projekt Lotus Blossom Tank færdigt til imorgen, men et og andet kom i vejen, ja faktisk mange forskellige forhindringer(arbejde, vasketøj m.m) har gjort at jeg stadig "hakker" i mønsterborten... jeg er igang med 4 rapport af mønstret...der har simpelthen ikke være tid nok i døgnet, men måske jeg bliver færdig til sidst i den kommende uge...
Ofte når der planlægges at få noget færdigt i et ruf, så kommer der hindringer - kender I ikke det? Men er det så ikke også sådan at planer er til for at ændres... selv bloggen her har haft fri, der har ikke lige været overskud til at passe den... kommentarer får jeg heller ikke lige lagt, der hvor jeg gerne ville, men det er ikke af uvilje...
Mens jeg har strikket har jeg hørt lydbog(hentet gratis hos DR) - Drengen i Kufferten - den er spændende og kan anbefales...
Jeg har et par fridage først på ugen, de skal bruges med omhu og nydes. Vagtplanen i det nye job er noget anderledes og mængden af sammenhængende fridage er begrænset - desværre, men det er jo vilkårene for jobskifte. Jobbet tror jeg bliver spændende, der er mange ting der er anderledes, og beboerne især. Deres fysiske og psykiske formåen er væsentlig svagere end jeg har oplevet tidl., men det er der en stor udfordring i. Kollegamæssigt fornemmer jeg at der er søde piger blandt som jeg fint vil kunne være på bølgelængde med.

søndag, februar 15, 2009

Nu igen...

skete det - at jeg er startet på noget nyt... En slipover til migselv. Jeg har længe gået og kigget på noget skønt brunt gotlandsk uldgarn, som jeg har købt hos Solveig - der er rigeligt, så jeg kan også få en sweater.
Mønstret - ja, det har jeg haft liggende længe - en Lotus Blossom Tank fundet på nettet, men den kan vist ikke findes længere som free patterne. Mønstret er ikke svært, der er heldigvis et diagram til at strikke efter..
Dahlia må desværre hygge sig i strikkeposen et par dage endnu....

torsdag, februar 12, 2009

Vinterferien - temmelig komprimeret...

idag - torsdag og fredag er mine eneste hele fridage her i vinterferien... Dagen idag blev brugt på dels at sove længe men også en tur til Vesterhavet.... og hvor var der dog skønt. Klar blå himmel næsten ingen vind ved vandet, der brusede ganske lidt... og næsten ikke et øje på stranden. Men vi havde en dejlig tur ved vandet - hjemad - ja, der blev turen lidt længere - idet vi kørte mod Nymindegab og op til Hvide Sande - Søndervig og Ringkøbing...
Drengene havde fodbolden med...
Og for de fly-interesserede her i huset, måtte vi jo forbi i Stauning - men der var desværre lukket og end ikke angivet åbningstider i ferien her...
Det der gav størst anledning til undren var denne store flok fugle - som var på en mark lige ved siden af lufthavnens landingsbane...og da vi kom forbi på den anden side af marken, så vi at det var svaner - og flokke som denne så vi flere af. Men aldrig så store flokke som denne... der var mindst 200 - ja, nu talte vi dem ikke, men der var rigtig rigtig mange...billedet er desværre lidt utydeligt, da kameraet ikke fokuserer så godt på lang afstand.
Hjemme igen var min mor lige forbi, hun skulle overbringe mig en blomst fra en pårørende fra mit gamle arbejde... og kortet gav mig tårer i øjnene. Det var svært at læse, at der var nogle der gerne så mig blive i jobbet... men jeg har jo taget en beslutning.

Undervejs på turen idag fik jeg strikket hele 8 cm på Dahlia'en, og der mangler ca 10-12 cm endnu, så er den som den skal være i længden. Pigen har prøvet den og er meget tilfreds...

I postkassen idag, lå der dette brev, som jeg har ventet på længe - ja faktisk i næsten 8 måneder... Heartfelt... den skal jeg snart få hentet...

søndag, februar 08, 2009

Stuegulvssport og ferie....

Ja, Wii er kommet indendøre her... Der spilles på livet løs, turneringer og single... I formiddags måtte jeg altså grne meget højt, for der sad den ene af pigerne på sofabordet, spillede tennis og sms'ede samtidig.... ja, ja, godt med lidt multitaskning...
Vinterferien er begyndt her i huset - jeg er den eneste der lider af arbejde, men det er jo naturligt iogmed at jeg er startet i nyt job. Men fordelen er dog, at jeg kan sove længe sammen med familien. Jeg er ikke så træt om morgenen som tidl., da mine vagter ikke er så sene - kun til 22.30. Men det er jo kun fint. Ældste er taget til Wales til kæresten og kommer først hjem i næste uge...vi andre "nøjes" med at være hjemme...men det er vel heller ikke dårligt hvis der nu kommer mere end den ½mm sne vi har lige pt. som smelter og kommer igen...(elevatorsne?)
Jeg har to fridage senere på ugen, og jeg håber at vi kan få tid at tage en tur til Vesterhavet - jeg trænger til en strandtur - uanset vejret, det er ikke så vigtigt - med frisk havluft og lugten af saltvand/strand...
Strikketøjet - Dahlia - er i fuld gang, datteren har prøvet overdelen, og har meddelt at den ikke skal være så lang som søsterens, men det er helt ok med mig...

torsdag, februar 05, 2009

Mange nye ting...

har jeg oplevet på mit nye job... Der er godt nok udfordringer idet beboerne er noget komplekse, de er meget dårligere end de jeg har arbejdet med tidligere, så det er meget spændende... Der er nogle arbejdsrutiner jeg undrer mig over, men der er som altid nok en forklaring på hvorfor de er som de er. Kollegerne er meget søde og imødekommende, og det er meget værd. Så jeg ser meget frem til samarbejdet.
På min eneste fridag i denne uge (bortset fra den kommende weekend) brugte jeg på et lokalt sygehus hvor jeg skulle på ambulatoriet - ventetid er jo et must - så vi ventede, og ventede og ventede og ventede i 3½ time (jeg havde en tid kl. 11)hvorefter sygepl. beklagende måtte fortælle mig at jeg var nødt til at få en ny tid, da lægen, der skulle uns. mig ikke ville kunne nå det før han havde fri.(og der var ikke andre der kunne udføre uns...) ... Ej, hvor blev jeg skuffet og jeg gik da også småhylende derfra - dels i skuffelse men ikke mindst fordi jeg var vred... så havde jeg spildt en hel fridag med at sidde i overfyldt lokale på en møgdårlig stol og strikket...det var dog det positive, men manden havde jo taget en fridag....
Drengene har i denne uge haft temauge og den er afsluttet med skolefest, hvor der blev vist frem deres fine arbejder - de har været på rejse verden rundt - og de har virkelig brændt for sagen. Det er dejligt når børnene engagerer sig så meget i arbejdet....
Nu er de kommet i seng og er helt udbrændte for idag... det bliver værre at få dem op imorgen tidlig...

mandag, februar 02, 2009

Næsten tilbage igen...

i hel tilstand...Forkølelsen er på retur, men hvor har den da været sejlivet...det værste har været at lugte- og smagssansen har været ude af funktion og først nu er ved at vende tilbage. Det er underligt at lave the/kaffe og ikke at kunne dufte det, når man kender duften og ved at den er der... Jeg har fået endnu en TurnASqare færdig i weekenden, og de er populære her i huset hos mand og sønner...så den vil jeg lave nogle flere af. Jeg har fået 2 huer af 2 ngl. Peruvian Highland og en meget lille rest...
Lørdag aften var den ældste til Galla på gymnasiet - og det var en fornøjelse at se hallen fyldt til randen med unge mennesker i flotte gallakjoler og jakkesæt. Til efteråret er der jubilæumsfest for gamle elever - 25 år - og i lørdags så jeg en stå og vente udenfor da vi kom for at se lancien - og ganske rigtigt en gammel klassekammerat fra gymnasietiden stod og ventede....
Jeg har været heldig - den hf-klasse jeg gik i, havde vi et godt sammenhold - så vi har været samlet jævnligt siden 1984....sidst for 5-6år siden. Der vil naturligvis altid være nogle der ikke er interesserede men de fleste har - og når vi så er sammen, så er den eneste forskel fra sommeren '84 og nu - hårfarven, korpus hos enkelte og så rynkerne....