torsdag, december 11, 2014

Når det nu skal være lidt sjovt...

Så strikker jeg gerne en hue....
Den ene af svigersønnerne har svenske kolleger og mente at han da bare måtte eje en hue med elg-motivet...
Huen er strikket i Blackhill Højlandsuld farven Red Clover samt en rest supersoft i lysgrå - eg samlet garnforbrug incl kvast på 82g - efter vask...
Der er ikke nogen opskrift men der er startet op med 96m og strikket tre p vrang riller og tre p retriller...på sidste omg før diagrammet, som du frit kan hente via søgemaskiner, tages 8m ud...det betyder dog at der er to m mere i hver diagramdel. Men efter diagrammet så strikkes der igen ret- og vrangriller. Indtagning på hver 6 omgang tre gange og derefter på hver 12 omg til der lukkes af - 8m.
Ender hæftes og der laves en kvast, der fæstes solidt i toppen.
Så ses en hue som denne suse rundt på gangene i en større virksomhed i Midtjylland, så er det mig der er strikkeren....

tirsdag, december 02, 2014

Lidt af hvert

Sker der når der er fridage...jeg er i gang med min tredie friuge. Jeg har nået en del men så alligevel ikke ret meget, men sådan er det at holde fri...
Har været en tur i hovedstaden, hvor Rasmilla på Amager blev besøgt, en længere travetur i og omkring Strøget med besøg hos en Thehandel...togturen ud og hjem bød på strikketøj så her blev to ærmer næsten færdige. Garn blev der ikke købt men derimod lidt strikkehæfter og inspiration til julegaveønskelisten...
Igen en model som jeg tidl har strikket - en Louise Harden model, af LettLopi, Einband og en tråd Blackhill Alpakka - det bliver godt..
Venindens avisjakke arbejder sig også langsomt fremad...men konkurrencen er hård mellem de to projekter...
Idag har turen gået til Videbæk til en umanerlig fristende stofbutik med de mest spændende og fantastiske jerseystoffer ... Er du da tosset, hvor der var fristelser...jeg købet kun liiiggggeeee lidt, for der er stadig lidt tilbage fra sommerens visit - hvor de også havde 25% rabat på alle butikkens stoffer uanset før-prisen...så det lugter jo pænt af god rabat...så det ka' vi li'...
Der var også lidt sytilbehør med hjem...tråd og elastik til yderst rimelige priser...