mandag, september 26, 2016

Strikkeweekend

I sidste uge blev der tænkt en del over hvad der skulle i kufferten til weekendens strikkefestival i Ishøj med webstrikkerne. Der kom en lille smule skiftetøj med og så var kufferten ellers fyldt med garn og andre gode sager.
Afgang fredag sidst på formiddagen efter at jeg hvad rodet det meste af huset igennem for at finde mit rejsekort, hvilket heldigvis dukkede op, så rejsen kunne begynde med bus. Mødtes i Vejle med Inge og Kirsten - og videre med toget.

Indkvarteret i et dejligt stort værelse - og ingen skulle i overkøjen - og så var der ellers det dejligste samvær med strikkere - grin, hygge, strik og latter. 
Maden var så lækker og god, så der var bestemt ingen der sultede, og gjorde de, så var det selvforskyldt...
Lørdag var vi nogle som skulle ind til Rasmilla for at proviantere garn og bøger, det lykkedes fint....
Der var masser af garn, som søgte nyt hjem - og jeg har nu taget vare på lidt.
Jeg fik strikket noget frem men også en del baglæns på et tørklæde, så jeg nåede ikke langt. Men bunken af mine hæklede lapper blev heldigvis øget med 11 styks...
Jeg købte hos Rasmilla noget tykt bomuld som er omsat til et par fine grydelapper - på pind 7. Efter vask er de klar til at være en del af den kommende juls pakkekalender....
Turen hjem foregik med bus - det gik fint, men chaufføren skulle nok have være på et kursus i god opførsel, han var ihvertfald noget gnaven...
Jeg var hjemme kl 19, og var i den grad træt....

Det har været en hel fantastisk weekend, som jeg nødig vil undvære. Det er så fantastisk at være i det mest unikke selskab med andre strikkere fra nær og fjern. Få gode ideer, inspiration og snakke om strik og andre spændende aspekter. 
Tænk at strik kan føre til sådanne venskaber. 
Jeg føler mig så rig.

søndag, september 18, 2016

En færdig poncho

Jeg er som så mange andre faldet for PonchoGenseren af Anne Bjerkely.
Den var i foråret på tilbud som kit hos Garnhimlen, hvor jeg så bestilte garn (og to ekstra ngl, hvis nu,..)
Model: Ponchogenser af Anne Bjerkely, købt som kit hos Garnhimlen
Str.: xl/XXL 
Pinde: 6mm
Garn:  Drops Air, 9 ngl bundfarve, 2 ngl kontrast (originalgarnet)
Bemærkninger: jeg lavede ikke en strikkeprøve, hvilket betød det blev aktuelt med det ene ekstra nøgle i bundfarven. Men fik et helt nøgle kontrastfarve i overskud....
Andet: synes den er lidt kedelig at strikke - men er godt tv strik. Strikket på ca 2 en halv uge...
Ærmerne er efter min smag lige lovlig smalle, hvilket let kan reguleres ved at samle fx fem m mere op i hver side af ærmerne, og så man brug for lidt mere garn, så to ekstra ngl er okay her...
Ærmelængden er til den gode side... - og så fnuldrer garnet helt eventyrligt...dog har jeg købt garn til endnu een, men dennegang er det helt sikkert den forbliver hemmelig for modtageren....
Hot Or Not: HOT,  iflg modtageren, der desværre opdagede at jeg strikkede på den, kort før jeg var færdig med den. 


tirsdag, september 06, 2016

Håndledsvarmere - vinterstrik i god tid...

Jeg var sidst i august i Todbjerg med gode veninder. Det var en helt igennem super dag, vejret var det smukkeste, selskabet uforligneligt og der blev hilst på mange skønne strikkere...
Jeg købte lidt...altså ganske lidt.....bare lidt bøger.....og lidt garn hos Rasmilla, som havde et super tilbud med på Navia trio. Hjemme fortrød jeg ikke at have købt ag Rasmillas yndlingsgarn...ja, ja, sådan er der så meget.

Men Navia Trio er allerede ved at blive omsat. 
Der blev lørdag morgen slået op til et par håndledsvarmere med vendbar snoninger. Og i aftes blev de færdige. Nu er de hæftet og vasket, ligger og tørrer og er faktisk klar til afhentning....en veninde skal have dem...

Vendbare håndledsvarmere:
Garn: Navia Trio, farve 339, blå
Forbrug: 60 gram
Pinde: 4mm
Opskrift: egen
Opskriften på vendbare snoninger kan læses herunder....
Jeg har slået 48m op/12m på hver pind....

Hot or Not...
Bestemt hot...de er lækre bløde og farven er jeg ret vild med...