onsdag, september 30, 2009

Lige om lidt...

er det snart... Strikkefestival i Svendborg...næsten 2 dage...
Jeg har i den forløbne uge ikke haft så megen tid og overskud til strik... men det venter til weekenden..
Jeg er igang med at "samle" strikkearbejder sammen som kan medbringes samt lidt ekstra garn og pinde, hvis nu et eller andet inspirerende kommer forbi min næse... hi hi...(SuperKarla kommer med - hun er desværre ikke blevet færdig...så nu burde chancen være der...)
Jeg er også ved at indrette et værelse med strik - ældstebarnet er jo flyttet hjemmefra og værelset hun havde har jeg indtaget....sådan...Der er flyttet mapper og kurve ind, garnlagret er på vej... Der mangler nogle hylder, som jeg skal have sat op, billeder i forstørrelser af børn og motiver jeg kan li'. Det bliver godt....
Men nu venter jeg altså på den festival....ej, tiden går bare så laaannnngggssssoooommmmmtttt... Vi ses i Svendborg...

torsdag, september 24, 2009

Super weekend...

Besøg fra Ønskeøen.... det var rigtig hyggeligt....
Hele "kylleret" opstillet..... og Laica ligger foran - noget træt og udkørt, sikke mange lufteture den fik af Thea og Asta...
Lørdagen blev omsat i en sightseeingstur i lokal området.....og det var trætte børn/voksne der vendte hjem sidst på eftermiddagen...
På sightseeingsturen nåede vi som sidste punkt Bindeballe Købmandsgaard - og stationen....
Frokosten fik vi i Tørskind Grusgrav - og hvem havde mon glemt at få kaffen/theen med i bilen....? Nå, men vi overlevede da... Børnene så vi ikke meget til i grusgraven, de spiste meget hurtigt og så var de over alle bjerge...de havde travlt med at udforske området.
Disse to drenge nød hinandens selskab.....
Det var ganske fornøjeligt - der blev strikket og hygget og spist god mad...Tusind tak for dejligt selskab...Håber I snart kommer igen...


Om 7 dage er der gensyn på strikkefestivallen i Svendborg... 7 lange dage.... men jeg er ved at klargøre strikkeposernes indhold...

torsdag, september 17, 2009

Lidt færdig strik

er det da blevet til - Det Halve Minikongerige er kommet gennem fingrene - et dejligt enkelt arbejde
Faktaboksen:
Model: Det Halve Minikongerige fra Markno.
Garn: Lucca - købt ved BC garn - om det er merino ved jeg ikke- har glemt det, men blødt er det.
Forbrug: 182 g - i dobbelt garn.
Pinde: 4,5mm
Bemærkninger: Næste udgave jeg strikker bliver ikke i dobbelt garn, som denne. Der bliver den lidt for "tung"... Måler ca 45 x 125. Har ikke været blokket.
Ændringer: - ingen.
Hot or Not: Hot - og jeg håber min svigerinde synes det samme.


Ude i min have - har jeg et pæretræ med røde pærer - disse to er faldet af - og prøvesmagt... De er gode... Nu er der desværre kun to tilbage. Det specielle ved disse pærer er, at frugtkødet er rødt - normalt mere rødt end hos disse. Min far kaldte dem brændevinspærer. Jeg fik podet nogle kviste hjemmefra min forældres ejendom, inden min mor flyttede - og træet vokser nu fint i min have...

Den sidste 1½md har taget en god del af min energi.... jeg er startet på nyt job - og selvom det har været let at komme ind i funktionerne, er der alligevel mange opgaver der er anderledes end tidl. - men mange er rigtigt spændende. Det er jeg meget glad for.

I den kommende weekend står det på strik og hygge med Lene Sophie og familie - de tør vove sig til Jylland og hygge... så der er sightseeing og Legoland på programmet.
OH, så er der ikke lang tid til Strikkefestivallen i Svendborg... uha, det sværeste ved den tur er da næsten udvælgelsen af strikketøj, der skal med i kufferten... Det bliver dejligt med gensyn.

Har forresten købt endnu et kosteskaft til min gulvskrubbe - gad vide hvor længe den holder???

mandag, september 14, 2009

I live?

jo jo.... men der lige så meget jeg skal nå....så jeg vender snarligt tilbage...

lørdag, september 05, 2009

Puha...tiden løber...

Min Amaya-variation er endelig færdig - nogle dage senere end forventet - men der har været nok at se til her på matriklen. Ældstebarnet - er flyttet hjemmefra - (og vil nok ikke kaldes barn længere) - dog ikke mere end 6 km herfra... og er ved at indrette det nye hjem.
Faktaboks:
Model: Amaya fra www.rasmilla.dk (søster er model)
Garn: NZ lammeuld 410g (i dobbelt garn) og Noro Sock Yarn ca 55-60gram (-enkelt tråd)
Pinde: 4,00 mm til kanter og 4,5mm til resten
Str.: XXL
Ændringer: øh ja, jeg "kom til" at blive inspireret til bruge hulkrusmønstret, så det originale hulmønster som Sanne B har lavet må vente til næste gang. Kom til at øge ærmet med 2 cm i længden - svarende til den næste str., fordi jeg så på opskr. billede, at ærmet var lidt kort(!) og ville så lige passe det til... Men det betød at ærmerne blev forlange til mig. Ydermere har jeg sprunget knaphulskanten over, jeg har det ikke så fint med knapper i strik, så jeg har syet en lynlås i, istedet.
Bemærkninger: Grundmodellen er super - og skal bestemt bruges igen - hulkrus eller ej... Har været en fornøjelse at strikke. Søster er en str L, men selvom jeg har strikket XXL passer den mig og sidder lidt mere til.
Hot or Not: Absolut hot - dog har min søster fået fornøjelsen af cardiganen - da hun lige kunne bruge en skøn trøje og qua ærmerne, så passer den hende som fod i hose. - og farven var hun vild med...- jeg også....af det resterende garn burde jeg jo lave et tørklæde til hende som ville matche trøjen...

Og så skal I da ikke snydes for denne lille skønne knægt.... nu er han efterhånden 11½mdr.... og en rigtig charmetrold, når han ser et kamera...