søndag, februar 03, 2008

Drengesweateren færdig!!

Men også dette hvide tørklæde...(taskestrik - altså noget der ligger i tasken, så der altid er noget at tage frem hvis der skulle opstå ledig tid...)
Faktaboks:
Opskrift: set på en blog - (senere på dagen: Her har jeg fundet den )
Garn/forbrug: Alpakka – fra Du Store Alpakka, rester.
Pinde: 4mm
Ændringer: ingen
Hot or Not: ja bestemt Hot.
Garnlagerreduktion: jeps, det tæller med 68g


Daniels Sweater blev færdig her til morgen med det sidste montering - og den passer ham på en prik...
Faktaboks:
Opskrift: T (model nr 13) fra Istex, Lopi nr 25.
Garn/forbrug: Alafoss Lopi / 530 gram
Pinde: 5 mm til rib og 6 mm til resten.
Ændringer: brugt p5 i stedet for p. 4,5. Havde ikke nok lyseblåt, derfor brugt mørkeblå nederst i bullen. Der er endvidere strikket tre forkortede rækker på bærestykket på ryggen. Der er brugt mindre garn end i opskriften.
Hot or Not: Er sikker på den bliver Hot.
Garnlagerreduktion: ja, det tæller godt med - 530 gram


Han går nu rundt med sweateren på, og synes den er ret fed - "må jeg godt beholde den på..." - jeps kan jeg kun sige...
Garnet er supert at strikke i - jeg startede onsdag morgen og var færdig med strikkeriet i aftes...
Der er garnrester nok til en hue i matchende farver, så det bliver nok eftermiddagens projekt...

2 kommentarer:

Fríða sagde ...

rigtig fin sweater, Annette! og dejligt når de bliver glade for éns strik.
kh.fra Island
Frida

Jane sagde ...

Trøjen til daniel er utrolig flot, og så er det jo bare ekstra dejligt når han er glad for den.