mandag, august 02, 2010

FO 16 - vinterforberedelse

En lækker tyk sweater/cardigan i Alafoss Lopi - model Frost (nr 10) i Lopi hæfte nr 29
Mine overvejelser gik lidt på om jeg skulle ændre den færdige udgave til ikke at have hætte - men jeg lavede den lige efter opskriften.
Det spændende blev at klippe den op foran, for der skal lynlås i...
Der er byttet om på billederne, men at klippe i færdigstrik er ikke så svært - jo, første gang er det med hjertet næsten helt oppe i halsen, men det er ikke så slemt. Er du sikker på at du har syet solidt med din maskine, så kan du roligt klippe. For at undgå følelsen af at klippe gennem flere lag, så lægger jeg ofte et stort spækbrædt ind i sweateren, jeg skal klippe i, så ved jeg det ikke kan gå galt...
Faktaboksen:
Model: Frost fra Lopi hæfte 29
Str: L (herrestr.)
Garn: Alafoss Lopi
Forbrug: 890g - opskr siger 1100g... (jeg har tit oplevet at der bruges mindre garn end anført i Lopi-hæfternes opskrifter)
Pinde. 4,5mm til rib og 6,0mm til resten.
Ændringer: Ingen - og dog jeg har strikket en snøre til hætten, istedet for en bomuldssnor
Bemærkninger: dejlig enkel opskrift med et hurtigstrikket mønster. Ville ha indkøbt lynlås med dobbelt-delbar - men hø hø - prisen var lige lovlig voldsom for en 80cm = 182kr!!! - så kunne jeg altså godt "nøjes" med en alm. delbar (til 85kr), som skal sættes i når trøjen er tør sidst på aftenen...måtte desværre ud at køre efter lynlåsen, da lagret ikke havde den korrekte længde...og den indkøbte skal dog tilpasses.
Hot Or Not: ganske Hot - en trøje som vil blive brugt hen over efteråret som en "overgangs-trøje"...

15 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Neej, hvor er den lækker - jeg elsker altså islandsk/norsk strik:-)

Kludemutter sagde ...

Hvor er den flot.

Det er ikke så slemt at klippe i strik, når man har vænnet sig til det.

Yt

Fríða sagde ...

den er blevet rigtig flot, til lykke med den.
kh.fra Island
Frida

Kirsten Busk sagde ...

Med fare for at blive til grin spørger jeg lige så forsigtigt: hvad er en FO???

Hygge-Strik sagde ...

Hvor er du sej, den trøje er så flot. Jeg er så imponeret af, at du kan sætte lynlås i strik.
Du skal rigtig nok have tømt dig lager...var?

Annette sagde ...

Kirsten, her er ingen dumme spørsmål....
FO betyder Finished Objekt - ligesom UFO er Un-Finished-Objekt....UFærdigeOpgaver..
såmænd ikke andet...

Annette sagde ...

ja, Bebiane - lagret er jo i fare for at blive forøget sidst på måneden... he he..

Lydert sagde ...

Rigtig lækker trøje du har strikket, jeg kan rigtig godt lide både farverne og mønstret

Jane sagde ...

Jeg er stum af beundring for alt det flotte strik du leverer lige for tiden!
Trøjen er virkelig bare lækker, ligesom din Cecilia-vest forøvrigt også er.

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Hold da op den er flot, det er lige før man bliver fristet til at strikke sådan en.

Annette sagde ...

Jane: det færdige strik, der flyder fra hånden skyldes at jeg har haft flere ting igang på een gang...og denne sweater startede jeg på i eksamenstiden,og så holdt den pause men kom så først igang i sidste uge...

janne sagde ...

Hold da op hvor er den lækker. Jeg har endnu ikke haft modet til at klippe i stik, desværre.

Frujensensunikum sagde ...

Hvor er den bare flot, da min søn var lille gik han næsten ikke i andet end norske/islandske trøjer hele vinteren.

Idag kan han overhovedet ikke holde ud at have en striktrøje på....så han er nok blevet miljøskadet som ganske lille....men hvor var de skønne at strikke.
Jeg har endnu også tilgode at klippe i strik.......men det skal altså prøves engang.

Emmy sagde ...

En flot trøje i skønne farver og mønstre - dejligt at være vinterklar.

Lin sagde ...

Jeg har hjertet oppe i halsen hver gang der skal klippes. Utrolig flot troeje selvom jeg maa indroemme at ordet "vinter" lige gibbede i mig.BRRRRRRRR Godt du beholdte haetten paa. Det giver et godt fald i nakken ( kan man sige det???) og saa er en haette altsaa anvendelig. Hot, det kan jeg godt forstaa. Flot, meget laekker.