Og så var der annoncerne for pennevenner. Jeg svarede på en af de annoncer. Pigen boede på Sejerø. Vi skrev sammen i mange år, for der var ikke mobiltelefoner og andet elektronik som idag. Vi end ikke ringede sammen, for det var for dyrt...ja, jeg tror end ikke jeg havde hendes telefonnummer. Nå men vi skrev sammen fra vi var omkring 12 år... Der var lidt stilstand i brevvekslingen i nogle år, men vi vendte tilbage da vi var først i tyverne og skrev jævnligt....
Vi har mødtes fire gange - til vore 30års og 40års fødselsdage og engang tilfældigt i Legoland....og så på FB, men telefoni har vi ikke brugt....nej det har været brevene.....breve til jul og fødselsdage...og lidt indimellem, ikke lange men bare lige sådan lidt....
Men i forleden ringede min mobil med et ukendt nr - det var ægtefællen, der ville fortælle mig, at min gamle penneveninde var død af en hjerneblødning få dage forinden.
Det har givet stof til eftertanke - hun ville være fyldt 50 til sommer, så det er alt for tidligt.
Men idag har jeg været hos blomsterhandleren og bestille en bårebuket, da jeg ikke selv kan komme til begravelsen imorgen på Sjælland.
Jeg håber der vare længe før jeg skal bestille en sådan buket. Det var svært at gøre.
6 kommentarer:
pu ha Annette- det var dog alt for tidligt hun måtte herfra- og et stort tab for hendes nære.
Du ønskes en solskinsfyldt fredag eftermiddag- med plads til at mindes din gl. penneven.
Altid træls når nogen går bort, og det sætter sine spor i een
Hold da op, sikke en skrækkelig nyhed. Hvor var det smukt gjort af dig at sende en buket. Det er trist at miste en, der er så ung.
Hold da op, sikke en skrækkelig nyhed. Hvor var det smukt gjort af dig at sende en buket. Det er trist at miste en, der er så ung.
Åh, hvor er det trist, når noget sådant sker; det er alt for tidligt... Ja, den slags giver stof til eftertanke; det synes jeg egentlig også det gør, når det er ældre mennesker, da det jo indikerer at vi andre skal samme vej.
Jeg husker også omtalte avis, men som "Landsbladet"; jeg vandt en gang et eller andet for en tegning ;)
Jeg fik gennem "Min hest" en penneveninde i 1977; vi havde kontakt i rigtig mange år, og besøgte hinanden mange gange. Desværre voksede vi nok for meget i hver sin retning de senere år, men vores forældre, som lærte hinanden at kende, havde kontakt indtil min mor døde sidste år. Nu har jeg så videreført den kontakt; det er altså lidt skægt og rigtig hyggeligt.
Uh, jeg har ikke rigtig fået blogget rigtig længe; Blæksprutten nedlægges, men jeg fortsætter med http://hedeheksen.blogspot.dk/. Håber du kigger forbi ;)
Ja, Britta, der var både Landsbladet og Landbrugsmagasinet, alt efter hvilken organisation man var medlem af.
Ja, jeg har fundet "heksen" og følger....
Pennevenner eksisterer vist ikke idag, som dengang, det var sjovt. Jeg havde også en del udenlandske pennevenner, og min skotske veninde holdt i mange år.
De øvrige ebbede ud ganske langsomt...
Send en kommentar