Da pigerne flyttede hjemmefra, blev der et værelse ledigt - ja faktisk to, men jeg har altså kun det ene som kontor/garnværelse...og det er yderst velisoleret... Det har jeg fået indrettet fornuftigt....
Jeg laver lageroptælling en gang om året, helst....
Så bliver alle kasser gået igennem, optalt, noteret og beregnet vægt. Tilsidst bliver hver kasse nummereret og en seddel svarende til lagerbogens side lagt i. Så er der helt styr på det...
Undervejs i processen - for det er en proces - roder det nok lige en smule...ikke meget....
Det dejlige efter sådan en omgang er, at så er der igen fuldt overblik i lagerbogen og kasserne på værelset er i nogenlunde pæn orden.
Pt er der dog en tre-fire kasser der ikke er sorteret og optalt, men de mange andre er... Og de er nummererede...jeg er kommet til nr 22....
- og så er der en pose med indkøbet fra Strikkefestivallen - det tegner ikke godt...for der kom omkr 1200g hjem..
Så lagerkapaciteten har rundet 47,7kg og så er der jo lige det løse ved siden af...fra sidste optælling var der kun en lagertilgang netto på 1,5kg ca...
Garnet er nu ikke det eneste der får tur, alle opskrifter fra blade og hæfter kommer pænt i ringbind efter type: sjaler, huer, HV-sektioner mm.
Målet er et godt overblik på alle overskrifter.
Mit næste projekt er at få katalogiseret alle mine købte bøger.
Jeg har temmelig mange. Jeg elsker gode strikkebøger. Der er altid bøger på min ønskeliste.
Hylderne er begyndt at svaje.....ikke at katalogiseringen hjælper på det, men det fortæller mig bare at jeg har ret mange...tre hylder fylder de...
Lagerbogen er et vigtigt redskab for mig. Især når jeg går med overvejelser om et nyt projekt. Så er det jo en fornøjelse at bladre igennem bogen, for så at finde at der er rette mængde og farve på lager...
Hver side i bogen repræsenterer en kasse. På siden er der skrevet mængde, kvalitet, farve og evt farvenr og parti...
Ydermere har jeg forsøgt at lægge samme kvalitet i samme kasse...det går nogenlunde...men er temmelig praktisk...
Jeg ved at andre bruger regneark til at indskrive deres lager i eller på Ravelry, men min computer er ikke altid stabil, så bogen er stadig mit bedste redskab...



