Viser opslag med etiketten Gaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gaver. Vis alle opslag

onsdag, februar 20, 2013

FO 4 og 5.....

tjep tjep det går....
Jeg er på kursus i denne uge - og har formået at få denne hue færdig idag - købte garnet igår samt dusken...prisen taler vi ikke om.... men fed er den blevet...  begge billeder her, er af samme hue - men som dog farverne varierer - ved hhv dagslys og blitz- og den nederste farve er den, der er tættest på virkeligheden...
Faktaboksen siger:
Model - egen ide, frit efter billeder på div hj.sider...
Garn: Incawool fra Hjertegarn, 100% uld /100g ngl.  
Andet: Dusk i farvet skind
Pinde: Knit Pro 5,00 mm
Forbrug:    86gram og hertil dusk 10gram
Bemærkninger: strikket efter fri fantasi og frit efter billeder af tilsvarende huer...- og prisen taler vi ikke om...;-))
Hot Or Not: bestemt Hot - sidder godt på hovedet og der er afgivet bestilling fra yngstedatteren i en anden farvekombination...
Andet projekt, der er blevet færdig her i weekenden er endnu en udgave af Leftie...
Faktaboksen kendes fra tidligere
- men garnet her er  Mayflowers Alpakka 100% baby alpakka.farve 04, forbruget af dette har været 129gram - ca 2½ngl  i en svag grøn - samt ca 32g Noro Kureyon Sock Yarn i farve S95
Pind:  4,5mm
Bemærkninger: Opskriften fulgt - men kun til og med 26 blade... farveforløbet i dette Norogarn har været supert og matcher godt til alpakkaens svage grønne...
Hot Or Not: Satser på sjalet er hot, da det skal gives som en gave til en gammel veninde, der ikke ved jeg kommer til kaffe om ikke så længe...

Åh, jeg kan altså ikke blive træt af at fotografere Lefties farverige "blade"....
 
Hm, mon ikke jeg snart skal koncentrere mig om de, dersens UFO'er som ligger forskellige steder - når jeg nu har fået Dusk-huen no. 2 færdig engang i morgen/fredag...
SÅ må jeg altså prøve at holde koncentrationen...  for så kedelig er det altså ikke at strikke snoninger, tværtimod....
 
Venter forresten også på en bog - bestilte den 4-5 januar, og har haft tlf. kontakt flere gange med leverandøren, men den er ikke kommet på lager endnu... men de får ca 4 uger mere, og så bestiller jeg altså den og de tre makkere til bogen oversøisk...så må jeg tage skraldet med moms og postgebyr... og der er jo ingen told på bøger...og køb under 1150,-

mandag, december 05, 2011

Det snor sig....

Jeg så nemlig forleden hos DortheIvalo hendes færdige hue - og i bogen Hattedamer er der en der minder lidt om den (dog uden snoningerne i kanten af huen) - eller er det omvendt.... - men alt i alt, så er der fundet et nøgle Blackhill Højlandsgarn i farven Flødeskum og en tråd Isager Alpakka 1 frem, som passer i strikkefastheden (!) jeps, den er blevet tjekket FØR jeg startede...(dygtig...siges som hundetræneren til hunden..) Jeg bruger Magic Loop som metode - det fungerer super...
Det nærmer sig jo juletid (!) og jeg er jo ikke kommet igang i ordentlig tid med julegaverne, ihvertfald ikke de, som skal være hjemmegjorte - og der er en del på listen...
Om jeg når det, tjae, det må tiden vise... Jeg har iår i december flere vagter på jobbet end sidste år, og der er flere arrangementer på programmet som tager et væsentlig indhug i min strikketid...  men huen her bliver færdig lige om lidt...

onsdag, juli 27, 2011

Hvorfor er det sådan

at når jeg har muligheden for at sove længe efter en aftenvagt - at jeg vågner før kl 7 - og bare ikke kan sove...Da jeg kom hjem efter aftenvagten i aftes var jeg enorm træt, der var travlt i vagten, så jeg burde sove længere - men ikke nikke nej...
Når det skal være sådan(!) så kan jeg ligeså godt stå op... så nu har jeg hygget med morgenthe...
 og nydt synet af min gave fra vores tur nordpå...
Et rigtigt sødt stykke stof med disse dejlige ugler på og noget lækkert garn i en dejlig farve... ja, jeg er faktisk blevet noget glad for farven petrol....
Jeg har nogle fridage efter den bløde start efter ferien... det er da lige til at holde til ;-) - men dagene er allerede planlagte... min mor skal besøges, da hun - meget uheldigt - har slået sin ene finger og har efterflg. 2 sting og en skinne på - og er nu noget så "handicappet" da der hverken kan sys patchwork, strikkes eller på anden måde fifles med småtterier....
Torsdagen går med en tur til Garniture... der skal hentes nogle billetter til et arr. i september...og fredagen er afsat til et besøg på Brørup Marked.. Ups - så er fridagene pludselig brugt...
Jeg har ikke rigtig haft noget hækletøj/strikketøj i hænderne de sidste dage - har ikke lige haft lysten til det, men det kommer igen, ved jeg... 
Har haft kigget lidt i bogen Close - og fundet noget jeg godt kunne tænke mig at strikke på et tidspkt - enten til migselv eller ældstedatteren... Det er virkelig en dejlig bog - der er mange skønne ideer og modeller...og til prisen et fund....(måske en lille bitte strikkeprøve kan finde strikke-mo-jo'et igen??? *G*)

mandag, marts 28, 2011

...og så havde jeg fødselsdag i lørdags

hvor min fødselsdagsgruppe begavede mig så rigeligt - åh der var mange dejlige pakker....
De ankom i god tid - og blev ikke åbnet før tiden (ja, det var svært, men jeg holdt mig på måtten...)
Der var fra Nettie 3ngl lækker Sisu i en skøn mørk lilla og en pose specialkaffe, som dufter fantastisk...
Fra Rikke i Nøddebo var der 1 ngl Shetland Uld fra Karen Noe og 2 KnitPro wirer...
Lene Sophie sendte et længe ønsket hæfte Vendestrik #2 og Lone H havde  fundet No.1, No.2, No.3 samt nogle små dunter garn...
Tusind tak til min fødselsdagsgruppe for de skønne gaver....
Familien sørgede for dejligt morgenbord og lidt gaver... et par lækre støvler og en lækker bodylotion - Min mor havde om fredagen givet mig en kontant gave, så for disse penge købte jeg Det  Geilske Skulderblad...
Der var ikke mange gæster på dagen, da jeg havde arbejdsweekend - men de kommer her på lørdag...

søndag, februar 20, 2011

Ovenpå igen...

 heldigvis - efter at ha været nedlagt med forkølelse og omgangssyge som resten af familien her i ferien, så er det rart at være ovenpå igen...
Jeg fik, de dage jeg kunne, strikket temmelig meget på min Cumulus - og fik fat i ekstra garn, i tilfælde af, at det, jeg har ikke slår til....tak til Bente Geil for hjælpen.
Fik fornylig en mai fra en god veninde, hvori der var henvist til en vest fra Wilferts hun gerne ville strikke - jeg kom til at vise den til datteren, og hun var straks hookt på den, så nu er arbejdet igang.... Fandt noget på lagret, der matchede strikkefastheden og løbelængden. og det der ses på billedet er hvad jeg nåede i aftes... At lagret så blev endevendt, var nu ikke så dårligt, der kom da lidt frem i lyset, som burde bruges til noget....ja, i min lille sorte bog - Garnlager-bogen - er der nu kommet en TO-DO-liste - med noter, skrevet med blyant, for hvis nu der sker ændringer.. he he..
Denne lille kurv med disse tre ngl safira  fra permin - fik jeg sammen med en opskrift af min svigerinde for at have lagt en mængde bukser op, inden de rejser på ferie -  Tusind tak til hende for det lækre garn...

Ja, vinterferien blev holdt hjemme - og for de fleste her i hytten, liggende på langs... æv hvor kedeligt, kun een af drengene er ikke ramt - han har så tilgengæld arbejdet "hårdt" - af en mængde stumper og stykker fra diverse kasser/rodekasser har han selv opbygget en computer - så det virker, så nu er huset udstyret med endnu en computer... han har også bøvlet med en router, som nu virker, men ikke helt efter hensigten, da vores telefon ikke virker, når den er sat til, så den er blevet "afskediget".... ja, hvad de dog ikke finde på de teknik-interesserede drenge... vi er helt stået af når han begynder at forklare hvad han sætter sammen med hvad og tal/bogstaver m.m .uha uha...
Den kommende uge byder på arbejde, strik og motions-samvær med veninden - det glæder jeg mig til...


søndag, juli 11, 2010

Hvor er det dog skønt....

- når det er så varmt bare at nøjes med en ble på... og biler at lege med er da heller ikke tosset...
Igår var nevøen og en masse af mine fætre og kusiner på besøg til fest...det var rigtig skønt...

- når hyldeblomsterne er blevet plukket - tidligt om morgenen - og der er lavet en mængde saft... de første to grydefulde er hældt på flasker - 20 ialt og mandag hældes den tredie og sidste portion på flasker... der er eksperimenteret med sukkervarianterne: alm sukker, rørsukker og farin...
- når det så serveres iskoldt med et par isterninger eller tre, så er det en skøn læskende drik.... opskriften har jeg fundet ved søgning og bagefter lavet egen variation....
- når weekendens gode overraskelse var i postkassen lørdag - en pakke fra Grønland med opmuntring til strik... en skøn turkis farve med matchende perler samt et hæfte med flotte mønstre i... - tusind tak Jane...
- når det bedste er at vejret er så dejligt...at det er bedre at sidde udenfor nu, da det indenfor er varmere end herude... trods dørene har været lukket det meste af dagen...
-når der strikkes på en Cecilia-Vest - og tænk engang i str S....  forklaring kommer senere - men den kommer tilat passe... og så et glas rødvin og saltstænger, så kan det da vist lige klares, mon ikke... Garnet er "genbrug" fra et tidligere projekt og består en tråd Tynd Geilsk og en tråd Isager Alpakka.... 
Den islandske sweater har ikke være oppe af kurven de sidste par dage, men kommer det nok i den kommende uge... og Vin-hønen er i fuld gang....
- når Manden her til aften været ude at ride på den "gamle", ja hoppen er ved at være 19 år gl... - han vil vist til at være fritidsrytter...og hoppen er ganske fortrolig med uerfarne ryttere... på billedet ses det vist ikke at datteren går med et stort smil på læberne - men jeg ved det...

Ferien er ikke lige på trapperne, men nogle arbejdsdage i de næste uger har jeg da...heldigvis aftenvagter, så kan dagtimerne nydes med børnene.
Det er jo skønt...

mandag, marts 22, 2010

Lille Vrinsk...

Idag i min postkasse lå en lille pakke.... fra en webstrikker.
Pænt pakket ind med sløjfe. Bente havde for et par uger siden havde efterlyst opskr. på en strikket hest... og en sådan havde jeg - ja, faktis to meget lig hinanden. Begge fra Århus Stifttidende tilbage i '59 og '63...gemt af min bedstemor og arvet af mig.
Jeg er helt rørt over at få min egen hest...det var bestemt ikke ventet - ej heller meningen at jeg skulle ha et eksemplar for opskrifterne... Men tusind tak til Bente for hesten.."Lille Vrinsk" som den kommer til at hedde...

søndag, december 20, 2009

Første julepakke

kom til mig fredag fra veninden på Island...
Åh hvor skønt... indeholdende servietter matchende tændstikæsker samt lidt islandsk lakrids - og ikke mindst en ny strikkebog fra Istex...ih hvor er der mange spændende modeller i den... jeg har nogle i tankerne...og lidt garn på lager er der sørme også.
Det varer ikke længe så skal jeg på job...drengene er ude i sneen, hvor er de glade. De kommer ind efter flere timer og har æblerøde kinder, snakker og griner - fortæller om turene på kælkene, sneboldkampene og hvad de nu ellers har fundet på...
Flere kolleger har været forhindret at komme på job, men jeg har ikke haft transportproblemer, trods vejen er snoet, bakket og på anden vis udsat - men ikke nok til at jeg ikke har kunnet komme frem. Idag og to arbejdsdage mere, så er der juleferie...og strikkefri.. jeg trænger til at røre pindene - har ikke haft tid de sidste par dage.

fredag, august 28, 2009

Herligt med webstrik

når jeg har fridage... ons- og torsdag havde jeg besøg af Jane og Fanta (hunden) Vi var på turné til mange spændende garnbutikker; i Vejle og i Randbøldal (hos Solveig, Webstrikker) men igår var vi i Ry hos Birthe P. og hun har rigtig meget fristende liggende på hylderne. Vi nåede dog ikke Katrinelund v/Bryrup - men næste gang....
Efter at bilen var blevet "fyldt" med garn.... så indtog vi frokosten på Himmelbjerget. Det var skønt...
Jane berigede mig med 10 ngl. lækkert svensk uld i mørkgrøn, grøn og råhvid sammen med en opskrift.
Der blev ikke strikket så meget men der blev snakket og hygget. Det er så berigende at kunne udveksle ideer og tanker med andre der er lige så "ramte" af fibre - der er jo fuld forståelse hele vejen igennem for det lager, man hele tiden har behov for at supplere med det mest "nødvendige".....
Tusind tak for dit besøg, Jane...
Jeg er nu i fuld gang med det sidste ærme, og er nået ret langt, så - trods arbejdsweekenden - regner jeg med at have min Amaya-variation færdig man- eller tirsdag...

fredag, maj 29, 2009

Sjalet blev færdigt...

og gavekurven til oplevelser også...pakket fint ind...og selvfølgelig pakket ind før jeg fik taget billeder...Kurven indeholder picnictæppe, kaffekrus, vinglas, muscatvin, biscottis, chokolade, the og friskmalet kaffe samt servietter....
Shetland Triangle er som tidligere blevet rigtig flot... denne gang strikket i Mini Alpakka fra Sandes og forbruget har været 220 gram...Den virker faktisk lidt tung i det.
Det færdige mål er 95 x 186cm ca... jeg hæftede faktisk kun fire ender.... og de to kunne jeg have undgået, hvis jeg havde splejset dem, som de øvrige undervejs... Det er en metode jeg vil fortsætte med at bruge... Det fungerer fint og er meget let at gøre. Desuden ses nøgleskiftet ikke ved splejsning.
I formiddag skal sjalet presses - ellers holder det ikke helt faconen - i spidserne især. Om faconen holder efter en ny vask, tja, det ved jeg faktisk ikke. Jeg synes ikke at jeg kan trække spidserne så langt ud, som på bogens billede. Jeg har prøvet at lave en elastisk aflukningskant - om den er korrekt ved jeg ikke, men den fungerer - jeg strikker to m og lader 2m sidde på pinden som vil jeg strikke ny m i den, trækker den første m over den 2, og strikker derefter den m som jeg har ladt sidde på pinden og trækker m over. Jeg strikker faktisk 2 maske to gange... Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det, men jeg synes selv at kanten bliver lidt mere elastisk, samt lidt stærkere, ofte synes jeg at aflukningskanten kan virke skrøbelig ved træk.
Jeg mangler kun at sy et mærke i, at det er jeg som har strikket det...Så er gaven helt klar...


Farverne er ikke helt fine i kanten her - men den er en fin lysegrøn, en rigtig forårsfarve.

lørdag, marts 28, 2009

Tusind tak

for hilsner, tlf.opkald (fra kl. 7...), sms'er og breve til alle på min fødselsdag i torsdags....det varmer rigtig meget...Billedet herover viser noget af det jeg fik - dertil kom et godt tilskud til et længe ønsket kamera - og da skattefar har en sjat penge til mig, så er muligheden opstået... - desuden nogle smykker og andre dejlige ting...
Herover er der pakke fra Rikke i min fødselsdagsgruppe...med dejligt bomuldsgarn, så nu kan jeg komme igang med de påskeagtige hexagoner, som jeg har fundet ud af at lave...
Næste pakke som kom på dagen kom fra Lene Sophie indeholdt dette lækre, superbløde og mums uld/silkegarn i en meget flot mørkegrøn... dertil var der noget lækkert duftende the og en plade chokolade, som - hvor utroligt det end lyder - stadig findes her i huset... (musene - både store og små har ikke haft tid at lede...*G*)
Strikketøjet har ikke haft tid at blive rørt før end her i formiddag - så strømperne til efterskolebarnet bliver formodentlig færdige, så hun kan have dem mandag....

UPDATE: posten kom alligevel lørdag - men noget sent - og havde denne pakke med fra Lone - et lækkert ngl. Noro Sokkegarn i nogle skønne forårsfarver..hov...chokoladeæggene mangler, men de var gode..:-)

Lidt forsinket er der arriveret denne pakke fra Nettie indeholdende tre ngl. lækkert bomuldsgarn fra BC-garn... Tusind tak....

mandag, marts 23, 2009

Operation Påskeglad

- om ikke så lang tid, så er der en påskehilsen på vej ud i landet....
Jeg har fået adressen på en modtager...

fredag, marts 28, 2008

Tusind tak...

til familien for disse gaver herover. Gavekortet skal jeg have fundet et tidspkt for til anvendelsen...
Jeg er med i fødseldagsgruppe 7 i Webstrik og her over er gaven fra Rikke i Nødebo, 4 ngl. lækker Arwetta, lige den farve jeg havde planer om at skulle have fat i - og så lige lidt af favoritchokoladen(som nok ikke burde spises, men som smager!) Tak Rikke.
Den anden gave der kom med posten var fra Lone i Fredericia, 2 ngl. lækker NZ-lammeuld i en dejlig blå-lilla farve i et jeans-etui, som er foret, og kan bruges til mange småting - selvflg. relateret til strik - samt en dejlig bog med masser af inspiration til syning af små u-undværligheder i dagligdagen. - og det er ramt rigtig plet, da jeg også syr en del... Tak Lone.
Jeg er strikker på SuperKarla men har haft en blokering (kan ikke tælle pinde - tag nu brillerne på!) men er videre efter at have fået hjælp. Skal til firkant nr 4 nu. Jeg har ikke turbo på lige p.t da der som sædvanligt er hindringer i vejen...(vasketøj og alle de der ting....)
Søndag skal vi have familietam-tam - fødselsdag - Daniel fylder 12 den 2.4, så det fejres der. Så der skal fremstilles boller, kage m.m. samt ryddes op efter orkanen der har været i "stalden" hvor jeg havde strik-in - nej, damerne rodede ikke, men orkanen kom bagefter. Der må have været nogen der har glemt at lukke dørene efter sig... Jeg fatter ikke hvordan det kan rode af ingenting! - men det er vel problemet når man har for megen plads at det nemt kommer til at rode....

onsdag, marts 26, 2008

Hip Hip Hurra

Jeps - jeg har fødselsdag - sammen med min søster! Billedet af flaget er taget igår hos min bror...
Jeg måtte lige hen ad markvejen for at tage dette morgenbillede..... sidste år så det sådan ud...men jeg har før haft sne på dagen..Det var lige så fristende at tage et foto af bagsiden af matriklen.
Igår var jeg hos min bror - her er udsigten fra hans stue.... tilhøjre for billedet har han udsigt til Ejer Bavnehøj, hvor man kan se tårnet.

Brormands havehus blev færdigt i efteråret og er en perle.... se bare udsigten her...
Morgenen startede meget tidligt - 5.30 kom hele familien syngende ind til mig (og jeg sov naturligvis(hm) - og hørte intet(hm) som en overraskelse. Medbringende gaver, så nu er JapanStrik af MI i hus samt Hønsefødder og Gulerødder, som jeg har savlet over tusind gange (hvis det kan gøre det) hos Fru Brogaard. Desuden , hvilket var noget af en overraskelse, et gavekort til en weekend i Pisa! fra manden....
Søster og mor kommer her i formiddag til kaffe og jeg venter også utrolig spændt på fragtmanden - nå nej, posten - for jeg er med i en fødselsdagsgruppe, så der må da være bare een hilsen med. SMS'erne tikker ind i rad og række...Dejligt at der er så mange der tænker på een...