Viser opslag med etiketten Hippieklud. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hippieklud. Vis alle opslag

fredag, september 21, 2007

...endelig fredag....

som snart er gået igen....
Fik handlet ind, kigget i en genbrug på stole (de var ret dyre kvaliteten taget i betragtning) betalt blomsterkrans, købt blomster (igen gerbera i lyserød og græs til), købt en stol til den mindstes værelse - og han blev glad...Fik aflev. forstørrelserne af billederne fra vores ferie på mandens arbejde, de billeder der er på kontoret er ikke lige sagen(men sikkert dyre!) - jo, vi kan sagtens tale sammen igen - jeg var bare så frustreret i mandags, at jeg ikke lige havde brug for "bøvl" og "brok".....hvem siger at vi kvinder ikke må brokke os - næ, vi skal helst bare gøre hvad der bliver sagt....! nej, sådan er det ikke her, men irritation over ændringer i arbejdsplaner - og dét at det har af konsekvenser for hele familien, var lige formeget. Nåede også til læge med ældste, da hun blev stukket af et insekt igår, og idag væsentlig hævet og rød med røde streger op ad armen, egen læge lukket, henvist til nabolæge, der var optaget i en halvtimes tid - opgav ham, prøvede en ny, opgav ham også og den tredie, den fjerde var der bid hos, passede med at ældste søn skulle til svømning i Billund, så vi klarede lige mange ting på een gang.... hvilken mor er ikke blæksprutte .....faderen sørgede så for at hente penicillin i Vejle hvor han forresten lige var....jeps det klappede fint idag!...
I aften står der strik på programmet og hygge med ældste, der er vildt optaget af at læse - yngste datter har besøg - mand og drenge er til kortspil......Jeg er kommet igang med det oversatte bladmønster, det går bare fint fremad - det strikkes i en grønlig Kauni-rest (99% tilbage) som var et fejlfarvekøb, men kan bruges fint nu... og så er der jo lige hippiekluden, der skal strikkes lidt på....er lidt bagud...
Har byttet arbejdsweekend, så jeg skal afsted i morgen og søndag. Den slags er det slut med fra 5.11 - ingen vil bytte weekend i fremtiden, så kommer man til at arbejde to weekends i træk eller nogle gange tre! det er der ingen der vil.
Fleksibiliteten bliver minimal! Hvem er det lige der bliver tabere her! - ikke personalet, vel? Det kan vi sgu ikke være bekendt!

tirsdag, august 21, 2007

Tiltrængt fridag

det har jeg idag- gårsdagens fridag blev ombyttet til en aftenvagt....så jeg nyder dagen idag...jeg har ikke lavet dagens gerning! -ikke noget som helst... ikke engang fyldt vaskemaskinen selvom den trænger til at arbejde! jeg har bare fedet den på sofaen med rundstykke, the og strikketøj....heldigvis fik jeg besøg så en kop kaffe med en god chokolade blev det også til og snak.
Jeg MÅ altså afsted i eftermiddag - ned til Solveigs butik Unik - og hente noget garn, jeg har jo slet ikke noget garn i huset (hm hm - hvem siger det?) men jeg skal altså lige have endnu en Bainbridge lavet i Noro-garn...
Jeg kan slet ikke komme i omdrejninger....burde egentlig bage en kage - og franskbrød - plukke bønner (vi har alt for mange....) til aftensmaden, rydde op, vaske, hænge tøj op, lægge en alt for stor bunke tøj sammen og på plads....arrggghhhh.......men jeg har tænkt mange tanker om vores dejlige ferie, kigget nogle billeder derfra - mangler stadig billederne fra 135-filmene, planlagt den kommende weekend......desværre intet synligt produktivt - men det andet løber jo ingen steder...
Nå men efter en omgang surfing blandt bloggere - så er Hippiekluden i omdrejninger igen - så den skal da lige luftes ....

søndag, juli 15, 2007

Hippiekluden - 7ende stop....

Parasol-mønster
Strikkes med glatstrikket baggrund – over 17 masker.
(maskerne bør kun tælles efter 11. og 12 p.)

1p. (retsiden) gf, 1r, (3vr, 1r) gent. 4 gange, gf.
2p. vrang
3p: 1r, gf, 1r, (3vr,1r) gent 4 gange, gf, 1 r
4p: vrang
5p: 2r, gf, 1r, (3vr,1r) gent 4 gange, gf, 2r
6p: vrang
7p: 3r, gf, 1r, (2vr sm, 1vr, 1r) gent. 4 gange, gf, 3 r
8p: vrang
9p: 4r, gf, 1r,(2vr sm, 1r,) gent. 4 gange, gf, 4 r
10p: vrang
11p: 5r, gf, 1 r, (3r sm, 1r) gent. 2 gange, gf, 5 r
12p: vr.

gf = garnet foran arbejdet (jeg ser det som ”slå om”)

Jeg har to forslag til hvordan der kan strikkes over de 72 m:
1 forslag: Retsiden: 6 r, 17m mønster, 4 r, 17 m mønster, 4 r, 17 m mønster, 7 ret
Vrangsiden: 3r, vrang over de resterende slut med 3 r. hvorved der opnås en fin kant.

2 forslag: Retsiden: 11 r, 17 m mønster, 16 r, 17 m mønster, 11 r.
Vrangsiden: 3 r, vrang over de resterende masker, slut med 3 r.

Jeg har selv brugt 2.forslag.... men I må selv vurdere hvad I har lyst at bruge....
Jeg sender herefter staffetten videre til Lis og ønsker god fornøjelse.... :-)